Aktiesparekontoen er en oplagt mulighed når den private investor skal ind på aktiemarkedet. Vi har i vores artikel Aktiesparekontoen – en gylden mulighed beskrevet de overordnede rammer for aktiesparekontoen, og konkluderer, at investeringsmuligheden kan medføre store fordele.
Disponeringsmuligheder
En aktiesparekonto er en investeringsmulighed for den private investorer som indebærer, at gevinster lagerbeskattes med 17 %.
Indskud på aktiesparekontoen er pt. begrænset til ca. 100.000 kr. Er saldoen ved udgangen af året under beløbsgrænsen, vil der igen kunne foretages indskud. Det kan være tilfældet som følge af tab i porteføljen, udlodninger mv. Overstiger porteføljens værdi beløbsgrænsen som følge af værdistigninger og udbytte, er der derimod ikke krav om udlodning ned til indskudsgrænsen. Det gælder, uanset om saldoen består af værdipapirer eller kontanter.
Opnås der en gevinst på 500.000 kr., og aktierne sælges, vil der altså være 500.000 kr. på aktiesparekontoen, som frit kan geninvesteres. Hvis en bestemt gruppe af aktier ser ud til at være stagneret, men en investor fortsat ønsker at eje dem, kan de overdrages til markedsprisen til et andet depot, uden at betalingen herfor gælder som indskud.
De samlede værdier på aktiesparekontoen kan altså overstige beløbsgrænsen, og det vil være muligt at skifte ud i porteføljen løbende. Da beskatningen på aktiesparekontoen sker med 17 %, vil en investor typisk have interesse i, at værdien af porteføljen, og dermed afkastet på aktiesparekontoen bliver så høj som mulig.
Ønskes en så høj værdi på aktiesparekontoen som muligt, er genindbetalingsmuligheden for omkostninger derfor vigtig.
Indbetaling af skat
Selvom beløbsgrænsen på aktiesparekontoen er nået, kan der altid ske indbetalinger til dækning af skat. Indbetalingen skal ske i kalenderåret efter, at skatten udløses. En gevinst i 2020, som udløser en skat på 1.700 kr., kan således indbetales i 2021. Pengene til indsættelser skal naturligvis komme et sted fra, men hvis investoren alligevel ønsker at investere løbende, vil det ofte være en fordel at øge saldoen på aktiesparekontoen.
Afkast fra udenlandske aktier og værdipapirer medfører dog ofte, at der skal betales kildeskat i udlandet, som der gives lempelse for på aktiesparekontoen. Det må i skrivende stund anses for uafklaret[1] om udenlandsk skat kan genindbetales, men vi er bekendt med at flere banker ikke tillader genindbetaling af udenlandsk betalt skat, hvorfor en investor bør agere derefter.
Nærmere om udenlandske værdipapirer
Gevinst fra udenlandske værdipapirer vil ofte være pålagt lokal udbytteskat, såkaldt kildeskat. Kildeskatten kan fx være 15 % og vil ofte blive tilbageholdt i kildelandet. Opnås der udbytte på fx 100, vil der blive indbetalt 85 på aktiesparekontoen som følge af den tilbageholdte kildeskat. Da gevinsten er 100, vil udgangspunktet for dansk beskatning ligeledes være 100. Der gives dog lempelse i den danske skat i forhold til den skat, der (berettiget) er betalt i udlandet. Således vil en kildeskat på 15 % medføre, at der kun opkræves 2 % skat af gevinsten på aktiesparekontoen. De 15% som er betalt i udlandet kan altså ikke genindbetales på aktiesparekontoen.
Derfor kan det anbefales at investere i 1) Danske selskaber og aktiebaserede investeringsforetagender, i 2) akkumulerende (godkendte) ETF’er (og beholde dem), da det umiddelbart kun er udbytte, der afregnes kildeskat af, eller i 3) (godkendte) ETF’er hjemmehørende i fx Irland hvor der ikke er kildeskat.
Det bemærkes, at der maksimalt gives nedslag i den udenlandske skat på op til 17 %, så hvis der investeres i aktier e.lign., hvor der pålægges en (berettiget) kildeskat på mere end 17 %, bør disse placeres uden for aktiesparekontoen (da der ellers opstår en effektiv skat på mere end 17 %).
Indbetaling af andre omkostninger
Som anført ovenfor er der mulighed for at indbetale skat, som bliver udløst på aktiesparekontoen. Vores beregninger viser, at der på lang sigt kan være store fordele ved at genindbetale skatten, så værdien af aktiesparekontoen bliver så høj som mulig. Der er dog ikke mulighed for at genindbetale andre typer omkostninger der knytter sig til værdipapirer, herunder kurtage, bankgebyrer og udgifter til formueadministration.
Det anbefales derfor, at de investeringer, som placeres på aktiesparekontoen, indeholder så få ”løbende omkostninger” som muligt.
Nærmere om løbende omkostninger
En af de investeringsmetoder, som medfører færrest omkostninger, er givetvis direkte investeringer i danske aktier. Muligvis også udenlandske aktier, såfremt der er oprettet et depot på aktiesparekontoen i den konkrete valuta. Sagen er imidlertid en anden, når der investeres i aktiebaserede investeringsforeninger, som foretrækkes af flere investorer, da de så kan sprede risikoen på mange aktier ved at investere i et værdipapir.
Investeringsforeninger vil altid opkræve en form for administrationsgebyr. Et nøgletal herfor kaldes ÅOP[2] og kan variere, hvilket bl.a. afhænger af, om der er tale om en passiv fond, der blot følger et index eller en aktiv forvaltet fond. De billigste passive investeringsmuligheder finder man umiddelbart i de såkaldte ETF’er, der er store udenlandske investeringsforeninger, der på grund af deres passivitet og størrelse kan opnå en ÅOP på blot 0,1 % For udenlandske investeringsforeninger er der dog generelt højere handelsomkostninger og depotomkostninger, ligesom, der kan være omkostninger ved valutaveksling. Danske passive investeringsforeninger ligger gennemsnitligt på omkring 0,5%, mens de aktivt forvaltede typisk, ligger mellem 1 og 3 % i ÅOP.
I de følgende beregninger lægger vi til grund, at der investeres 200.000 kr. over en 30-årig periode med et årligt afkast på 7 % og at skatten genindbetales. Samtidig medregnes ÅOP. Det giver følgende værdi af porteføljen: