Hvad går en karriere inden for Assurance i EY ud på?
Forretningsområdet Assurance består af revision og rådgivning inden for fire kompetenceområder: Climate Change and Sustainability Services (CCaSS), Financial Advisory Services (FAAS), Forensics og Technology Risk. Assurance-teamet arbejder tæt sammen. Vi tilpasser os markedets komplekse krav og udfordringer og leverer indsigter og løsninger, der hjælper vores kunder med at navigere og få succes i en verden i forandring.
I Assurance vil du hurtigt få ansvar og tage del i udfordrende opgaver på tværs af brancher. Du vil få indsigt i, hvordan veletablerede virksomheder producerer og styrer deres økonomiske rapportering og bæredygtighedsrapportering samt deres interne kontroller og operative processer.
Uanset hvad du laver, gør du det sammen med andre. Teamsamarbejdeer nøglen til vores succes i Assurance. Du bliver en del af et fagmiljø, hvor vores teams er alsidige og arbejder på tværs af landegrænser og kulturer. Vi tager digital teknologi i brug på en smidig og intelligent måde. På den måde imødekommer vi bedst kundernes behov, forbedrer deres oplevelser og øger kvaliteten og værdien af det, vi gør.
Vore kontorer
Assurance arbejder fra alle kontorer i Danmark, og du kan derfor starte din karriere i EY på et af vores kontorer.
Du specificerer, hvilket kontor du ønsker at arbejde fra, i din ansøgning. Vi arbejder på tværs af kontorer og med kolleger i de andre nordiske lande. Du vil derfor blive en del af et stærkt fagmiljø, der fokuserer på innovation og vidensdeling, både lokalt og på tværs af landegrænser.