Aktiesparekontoen – en gylden mulighed

Aktiesparekontoen – en gylden mulighed

Relaterede emner

Kan det betale sig at anvende aktiesparekontoen, og hvordan kan private investorer med fordel disponere på kontoen.


Opsummering:

  • Formålet med aktiesparekontoen er at styrke aktiekulturen i Danmark, så ejerskabet af virksomheder bringes ud til flere danskere.
  • En aktiesparekonto er en investeringsmulighed for den private investorer som indebærer, at gevinster lagerbeskattes med 17 %.
  • En aktiesparekonto kan bestå af flere indlånskonti og flere værdipapirdepoter. Der kan foretages indskud op til 102.300 kr. (2021) pr. aktiesparekonto.

Loftet for indskud på aktiesparekontoen er nu 102.300 kr., og det er muligt at investere i både danske og udenlandske investeringsforeninger, herunder i ETF’er.

Formålet med aktiesparekontoen er at styrke aktiekulturen i Danmark, så ejerskabet af virksomheder bringes ud til flere danskere.

Aktiesparekontoen blev en mulighed med virkning pr 1. januar 2019. I første omgang med en indskudsgrænse på 50.000 kr. Af den politiske aftale fremgik, at ordningen indfases gradvist med et loft på 50.000 kr. pr. person i 2019 voksende til 200.000 kr. i 2022. Efter regeringsskiftet har der været politisk debat om aktiesparekontoen, men den 28. maj 2020 blev det vedtaget af hæve loftet til 100.000 kr. Den politiske opbakning til at øge loftet yderligere er dog ikke givet, og der er pt. stor usikkerhed om hvorvidt er udsigt til et øget loft.

Aktiesparekontoen

En aktiesparekonto er en investeringsmulighed for den private investorer som indebærer, at gevinster lagerbeskattes med 17 %. Tab kan fremføres til modregning i senere gevinster men kan ikke overføres til andre (aktie)depoter, da aktiesparekontoen fungerer som et ”lukket system”. En aktiesparekonto kan bestå af en eller flere indlånskonti og et eller flere værdipapirdepoter. Forskellige konti og depoter kan være en fordel, når der handles i udenlandske valutaer, som medfører et vekselgebyr, hvis ikke kontoen er oprettet i den specifikke valuta.

På aktiesparekontoen kan indgå kontanter (der kan dog ikke opnås renteindtægter) og noterede aktier. Derudover kan der indgå beviser i visse aktiebaserede investeringsforeninger, herunder de såkaldte ETF’er. Der kan ikke indgå hovedaktionæraktier, næringsaktier mv.

Indskud på aktiesparekontoen kan ske i form af kontanter eller ved overførsel af aktier mv. fra andre depoter, hvor sidstnævnte dog anses som et salg på tidspunktet for indskud på aktiesparekontoen.

Er aktiesparekontoen en fordel?

I det følgende ser vi på, om der er en økonomisk fordel ved at anvende aktiesparekontoen. I beregningerne sammenlignes investering i

  1. aktier der realisationsbeskattes
  2. aktier der lagerbeskattes og
  3. aktier på aktiesparekontoen.

Det forudsættes, at der investeres 100.000 kr. med et årligt afkast på 7 % over en 30-årig periode, hvorefter aktierne sælges. Derudover at der ikke udbetales udbytte.

Aktiesparekonto

Realisation

Lager

Afkast

535.245

661.226

473.953

Skat

90.992

269.240

127.967

Værdi

444.254

391.986

345.986

Effektiv skat

17,0 %

40,7 %

27,0 %

Som det ses af ovenstående, giver realisationsbeskatning det største bruttoafkast som følge af, at porteføljen ikke løbende formindskes med skattebetalinger. Grundlaget for afkast er således større. Til gengæld beskattes størstedelen af gevinsten med den høje aktiebeskatning på 42 %, idet progressionsgrænsen (hvor skattesatsen stiger fra 27 til 42 %) på 56.500 kr. (2021) overstiges. Lagerbeskatningen giver det laveste afkast, men samtidig en forholdsvis lav beskatning (27 % frem for 40,7 %). Bedst klarer aktiesparekontoen sig med et forholdsvis højt afkast og en lav skat.

Det bemærkes, at der i et vist omfang kan skatteoptimeres ved at sælge og genkøbe aktier under realisationsbeskatning, som vil ændre ovenstående billede. Der skal dog være en reel mulighed for kurssvingninger før Skattestyrelsen accepterer det, hvilket medfører en risiko på aktiemarkedet, hvor få dage ude af markedet kan have store effekter på afkastet.

Derudover er det naturligvis afgørende, hvilket afkast der opnås. Ser man på forskellen ved forskelligt afkast, er tendensen dog stadig klar:

2 %

5 %

7 %

9 %

Aktiesparekonto

63.871

238.671

444.254

768.195

Realisationsbeskatning

55.534

201.148

391.986

720.000

Lagerbeskatning

54.471

193.143

345.986

574.604

Det kan bedre illustreres ved at der ses på forskellen mellem aktiesparekontoen og de resterende:

Værdiforskel ved afkast

2 %

5 %

7 %

9 %

Aktiesparekonto

0

0

0

0

Realisationsbeskatning

8.337

37.524

52.268

48.195

Lagerbeskatning

9.401

45.528

98.268

193.591

Der opnås altså en fordel på mellem 8 t.kr. og 194 t.kr. alt efter det gennemsnitlige afkast, men billedet er klart; ønsker man en passiv investeringsstrategi, hvor der ikke løbende købes og sælges aktier, vil aktiesparekontoen være en fordel. Opnås der et gennemsnitligt afkast på knap 11 % vil realisationsbeskatning dog være en fordel.

Hvis man som investor i stedet har en tidshorisont på 5 år vil fordelen være mindre, bl.a. på grund af muligheden for udnyttelse af progressionsgrænsen ift. realisationsbeskatning.

5 års horisont

Aktiesparekonto

Realisation

Lager

Afkast

39.310

40.255

38.765

Skat

6.683

10.869

10.466

Værdi

32.627

29.386

28.298

Effektiv skat

17,0 %

27,0 %

27,0 %

Related articles

Aktiesparekontoen – hvad skal man være opmærksom på?

Når man anvender aktiesparekontoen, er det ikke ligegyldigt, hvad der investeres i.

    Som det fremgår, vil der i den situation kun være en besparelse på ca. 3 t.kr. Fordelen er der dog, og samtidig er porteføljen i et skattegunstigt miljø.

     

    I den tænkte situation hvor et selskab i ens portefølje udvikler en vaccine mod COVID-19 vil man som investor givetvis foretrække at den følgende værdistigning beskattes til en rabat på 10 %-point.

     

    Hvor stor kan fordelen blive?

    Som det fremgår ovenfor, vil aktiesparekontoen ofte vil være en fordel, men hvor stor kan den fordel blive?

    Der kan foretages indskud op til 102.300 kr. (2021) pr. aktiesparekonto. I det følgende regnes med et indskud på 100.000 kr. pr. voksen i en husstand, således 200.000 kr. Hvis aktiesparekontoen også anvendes for børnene i en husstand, vil fordelen naturligvis være større.

     

    Ved et årligt afkast på 7 % over en 30-årig periode opnås der en værdi på aktiesparekontoen på mere end 1 mio. kr. Det årlige afkast heraf er på 72 t.kr. Et afkast der også til den tid beskattes med 17 %. Det medfører, at der spares mere end 7 t.kr. i skat på bare et års afkast. Kommer afkastet over progressionsgrænsen vil besparelsen blive væsentligt større, da den høje aktieskat på 42 % undgås.

     

    Indtil nu har præmissen for beregningerne været, at den skat, der skulle betales, blev betalt ud af det årlige afkast ved at blive trukket fra aktiesparekontoen. Det er imidlertid muligt at genindbetale den årlige skat på aktiesparekontoen, således at kontoen ikke nedjusteres som følge af skattebetalinger.

     

    Som følge af genindbetalingen opnås nu en værdi på 1,4 mio. kr. og et afkast på 100.000 kr. i år 30, der beskattes med 17 % Medregnes to børn i husstanden, vil der være en værdi uden genindbetaling på 2,2 mio. kr. og en værdi på 2,8 mio. kr. ved genindbetaling af skatten.

     

    Som det fremgår ovenfor, kan aktiesparekontoen medføre store skattemæssige fordele af aktieafkast - særligt på lang sigt. Der er dog en række forhold, man skal være opmærksom på såsom genindbetaling af betalbar skat samt udfordringer med udenlandsk kildeskat og løbende omkostninger. Læs mere i vores artikel Aktiesparekontoen – hvad skal man være opmærksom på?

    Summary

    Lorem ipsum dolor sit amet consectetur adipiscing elit dui erat fringilla aenean, himenaeos netus viverra nostra platea in congue porttitor ornare. Tristique placerat habitasse mollis lectus suscipit, praesent egestas turpis nulla cursus, pulvinar morbi posuere consequat. Est platea tristique at porttitor non lobortis odio duis id porta, sapien inceptos eget praesent aliquet venenatis rutrum vel.

    Om denne artikel