Danske og nordiske virksomheder forventer et øget pres fra OECD-aftale

9 ud af 10 nordiske virksomheder forventer, at udmøntningen af BEPS 2.0-handlingsplanen vil påvirke deres skatte- og økonomifunktioner, viser undersøgelse.

Virksomhederne ser særligt ind i udfordringer med medarbejderpleje og de datadrevne funktioner, men er meget skeptiske over for at gøre brug af kunstig intelligens.

Når den nye OECD-aftale om bl.a. at lukke skattehuller og indføre en selskabsskat på minimum 15 procent træder i kraft senere i år, vil det påvirke skatte- og økonomifunktionerne i virksomhederne fra moderat til betydelig grad.

Sådan lyder det fra ni ud af ti (89 procent) af over 100 adspurgte virksomheder i Danmark og det øvrige Norden i ny undersøgelse, foretaget af EY.

I undersøgelsen, EY Tax and Finance Operations Survey (TFO), har virksomhederne svaret på spørgsmål om bl.a. deres parathed i forhold til at implementeringen af den såkaldte BEPS 2.0 handlingsplan, som ændrer strukturen i international beskatning med det formål at lukke skattehuller.

BEPS står for Base Erosion and Profit Shifting og er en aftale mellem 130 lande i verden, der er blevet til inden for rammerne af OECD og G20. Aftalen har dels konsekvenser for store multinationale selskaber, hvor en del af beskatningsretten flyttes fra skattely-lande til lande, hvor de har kunder og skaber deres indtjening, ligesom aftalen generelt fastsætter en nedre grænse for selskabsskat på 15 procent.

”Det, vi ser udspille sig, er en hidtil uset forandring af skatteprincipperne på globalt plan i retning af både mere digitalisering og mere ansvarlighed over for omverdenen. Begge dele øger isoleret set presset på virksomheder, også i Danmark og det øvrige Norden,” siger Vesa Aaltonen, der er Partner og GCR Lead for Norden i EY.

Trods den forventede betydning har kun 25 procent af de nordiske virksomheder foretaget en egentlig konsekvens-vurdering af BEPS, og 81 procent har ovenikøbet planer om at fastfryse eller skære i antallet af ansatte i deres skatte- og økonomifunktioner.

Det sidste står dog ikke nødvendigvis i modsætning til de forandrede krav til virksomhederne, mener Vesa Aaltonen.

”Sagen er, at virksomheder netop skal gøre brug af de nyeste teknologier til dataindsamling for at styrke de deres skatte- og økonomifunktioner. Dem, der gør det, vil formentlig få lettere ved at leve op til ændrede love og regler,” siger Vesa Aaltonen.

Udfordringer med medarbejderpleje og nej til kunstig intelligens

40 procent af de nordiske virksomheder ser i den forbindelse egen mangel på bæredygtige planer for deres datadrevne funktioner som en barriere for at komme videre ad den vej.  Samtidig oplever 59 procent af lederne problemer med at motivere deres ansatte på området og at bekæmpe udbrændthed. Derudover mener 61 procent, at deres ansatte inden for de næste tre år er nødt til at forbedre deres teknologiske færdigheder.

Mens disse ikke helt ukendte udfordringer altså ser ud til at bestå, er der dog ikke megen hjælp at hente i fx kunstig intelligens, såsom ChatGPT, hvis man spørger de nordiske virksomhedsledere.

81 procent af dem afviser i undersøgelsen, at kunstig intelligens vil kunne føre til mere effektivitet inden for deres skattefunktioner. I stedet satser 9 ud af 10 (91af virksomhederne på en øget outsourcing af opgaver, og 69 procent vil i højere grad slå ind på co-sourcing for at kunne leve op til de nye internationale skatteregler og lovpligtige indberetninger. 

Om undersøgelsen
I EY Tax and Finance Operations Survey (TFO) er der indsamlet svar fra over 1.600 skatte- og finansansvarlige i 32 lande og 18 forskellige brancher, inclusive 108 adspurgte virksomheder i Norden.