For praktikere består udfordringen med at fastlægge hvad der er uvæsenlige kontrollerede transaktioner, primært i at bygge bro mellem forskellige opfattelser af, hvad der anses for ”uvæsentligt”; eksempelvis om den kontrollerede transaktion er uvæsentlig i forhold til den skattepligtige indkomst, uvæsentlig i forhold til den skattepligtiges forretning, uvæsentlig i forhold til en eventuel transfer pricing-revision og/eller uvæsentlig i henhold til gældende lovgivning/vejledning.
Lovgrundlag og Skattestyrelsens vejledning
Behovet for at sondre mellem ”væsentlige” og ”uvæsentlige” kontrollerede transaktioner opstår, fordi lovgivningen indeholder en eksplicit undtagelse til kravet om at udarbejde og indsende den skriftlige transfer pricing-dokumentation. Denne undtagelse er formuleret i Skattekontrollovens §39, stk. 2:
”Den skattepligtige skal ikke udarbejde skriftlig dokumentation for kontrollerede transaktioner, der i omfang og hyppighed er uvæsentlige.”
Efter bestemmelsen er der således to betingelser, der skal være opfyldt for, at en kontrolleret transaktion kan falde ind under definitionen – den skal være uvæsentlig i såvel omfang som hyppighed.
”Uvæsentlig i omfang” er en absolut størrelse, som ikke afhænger af selskabets eller koncernens størrelse. Omvendt er der ikke en fast beløbsgrænse på denne absolutte størrelse. Vurderingen af om en kontrolleret transaktion er ”uvæsentlig i omfang” beror således på en konkret vurdering.
”Uvæsentlig i hyppighed” skal forstås på den måde, at den kontrollerede transaktion ikke må være udtryk for et løbende samhandelsforhold mellem parterne.
I den Juridiske Vejledning oplister Skattestyrelsen en række eksempler på, hvad sådanne uvæsentlige kontrollerede transaktioner kunne være:
- Lån af mødelokale hos en koncernforbundet virksomhed
- Kortvarigt udlån af en medarbejder til en koncernforbundet virksomhed
- Udgifter til rejser til medarbejdere fra en koncernforbundet virksomhed, når virksomhedens egne medarbejdere rejser
- Enkeltstående køb- og salg af små anlægsaktiver
- Omkostningerne til bespisning ved eksempelvis kurser for medarbejdere hos koncernforbundne parter
- Fordelingen af omkostningerne ved fællesarrangementer samt omkostninger af lignende karakter vil også typisk falde ind under uvæsentlighedsgrænsen.
Uvæsentlige kontrollerede transaktioner skal blot oplistes i transfer pricing-dokumentationen uden yderligere analyse.
Uvæsentlighed i praksis
Fordelen ved det gældende lovgrundlag er selvfølgelig den, at Skattestyrelsens revisorer, kan foretage en pragmatisk ”konkret vurdering” i hver enkelt sag og dermed fastlægge et væsentlighedsniveau i deres revisioner, som i virkeligheden er højere end det, som man ville kunne vinde lydhørhed for hos lovgiver, hvis en objektiv beløbsgrænse skulle fastsættes ved lov.
Ulempen ved det eksisterende lovgrundlag er,
- at der ikke er en fast beløbsgrænse samtidig med, at der er tale om en absolut størrelse
- at der i praksis også er reelt uvæsentlige kontrollerede transaktioner, der opstår som led i parternes løbende samhandelsforhold eller forretningsmæssige interaktioner.
Fra selskabernes perspektiv er problemet i praksis, at de på indsendelsestidspunktet potentielt kommer til at dokumentere for mange kontrollerede transaktioner, hvor de så senere kan opleve, at Skattestyrelsen under en revision ikke forholder sig til disse transaktioner og de facto opfatter dem som uvæsentlige – ikke ud fra lovgivningens ordlyd, men ud fra en samlet ”risiko”-vurdering. Dette forhold skubber til den opfattelse hos virksomhederne, at transfer pricing compliance byrden er for voldsom.
Alternativt dokumenterer selskaberne for få kontrollerede transaktioner, hvorved de potentielt ikke opfylder dokumentationskravet på indsendelsestidspunktet og risikerer en bøde.
Eksemplerne på sådanne kontrollerede transaktioner, der ikke formelt opfylder betingelserne for at være uvæsentlige, men som ikke vies megen opmærksomhed under en transfer pricing-revision, står i kø og omfatter blandt andet:
- rentebetalinger på mindre løbende mellemregninger og koncernlån, herunder i cash pool
- betalinger for begrænsede løbende serviceydelser og management fees
- løbende gennemfakturerede omkostninger fra tredjemand
- samhandel i mindre omfang, hvor koncernselskaber løbende hjælper hinanden pga. af eks. lagerknaphed
- løbende samhandel generelt, hvor de involverede beløb blot er små (fx en salgsprovision på 50.000 kr.).
Uvæsentlighed i OECD-guidelines
Udfordringen med i praksis at fastslå om en kontrolleret transaktion er uvæsentlig, kunne være undgået, hvis lovgiver havde været mere opmærksom på den vejledning, som OECD har givet på området.
I OECD TPG (2022 og 2017) afsnit 5.32 fremgår det, at lokale skattemyndigheder skal sikre, at transfer pricing compliance-byrden for lokale selskaber ikke bliver så stor, at fokus fjernes fra de væsentlige transaktioner. Derfor fastslår OECD, at;
” […] individual country transfer pricing documentation requirements […] should include specific materiality thresholds that take into account the size and the nature of the local economy […].
Det specifikke væsentlighedsniveau kan være formuleret relativt eller absolut. Det vil sige enten som eksempelvis en procentdel af omsætningen eller som en helt konkret fast beløbsgrænse.
Retningslinjerne fra OECD står således i kontrast til de gældende danske regler.
