Den 19. december 2024 har Folketinget vedtaget lovforslag nr. L 28, som blandt andet ophæver beskatningen af udbytter, som selskaber modtager af skattefri porteføljeaktier, skærper betingelserne for skattefrihed af udbytter fra datter- og koncernselskabsaktier, forhøjer grundlaget for 27 % aktieskat, forhøjer grundbeløbet for underskudsudnyttelse, forhøjer loftet for indskud på aktiesparekontoen, forhøjer loftet for skattekredit og indfører adgang for selskaber til at vælge realisationsbeskatning for aktier i ny noterede børsselskaber i en periode på 7 år efter den første børsnotering.
Nedenfor opsummeres de enkelte punkter med yderligere uddybning fsva. adgangen for selskaber til at vælge realisationsbeskatning for aktier i ny noterede børsselskaber.
Ny betingelse for skattefrihed for udbytter af datter- og koncernselskabsaktier
Danske moderselskaber er normalt skattefri af udbytter fra danske og udenlandske selskaber, hvor der er en ejerandel på mindst 10 % (datterselskabsaktier). Det samme er tilfældet for udbytter fra aktier i koncernforbundne selskaber (koncernselskabsaktier).
Med loven gælder skattefriheden kun, hvis moderselskabet er retmæssig ejer af udbytterne. Moderselskabet vil normalt være retmæssig ejer, hvis det beholder udbyttet, eller hvis det videreudlodder udbyttet, og modtageren ikke opnår en skattemæssig fordel ved at oppebære udbyttet gennem moderselskabet. Hvis fx en udenlandsk aktionær opnår en lavere beskatning ved at modtage et udbytte gennem moderselskabet frem for direkte fra det underliggende datterselskab, vil moderselskabet som udgangspunkt ikke blive anset for at være retmæssig ejer, hvorved det skal beskattes af udbyttet med 22 %.
Forhøjelse af grundbeløbet for 27 % aktieskat
Fysiske personer beskattes med 27 % af aktieindkomst op til 67.500 kr. (2025-beløb) og det dobbelte for ægtefæller. Ifølge loven forhøjes beløbsgrænsen til 75.800 kr. (2025-beløb) og det dobbelte for ægtefæller med virkning fra indkomståret 2026. For indkomståret 2027 forhøjes beløbsgrænsen til 83.100 kr. (2025-beløb). Aktieindkomst over beløbsgrænsen beskattes med 42 %.
Forhøjelse af grundbeløbet for underskudsudnyttelse
Selskaber kan fuldt ud udnytte skattemæssige underskud fra tidligere indkomstår med op til 9.825.000 kr. (2025-beløb). Overskydende underskud kan kun nedbringe den skattepligtige indkomst med 60 %. Med loven hæves grundbeløbet til 20.829.000 kr. (2025-beløb) med virkning fra indkomståret 2025.
Forhøjelse af indskudsloftet på aktiesparekontoen
For indkomståret 2025 er loftet for indskud på en aktiesparekonto forhøjet fra 142.500 kr. til 166.200 kr. Dette sker med henblik på at gøre det mere attraktivt for personer at anvende aktiesparekontoen til opsparing, hvilket skaber stærkere incitamenter for privatpersoner til at opspare i aktier og aktiebaserede investeringsbeviser til gavn for virksomhederne.
Forhøjelse af loftet for skattekredit
Selskaber og personer kan få udbetalt skatteværdien af underskud, der stammer fra udgifter, der straksafskrives som forsøgs- og forskningsudgifter. Der kan højst udbetales skatteværdien af 25 mio. kr. pr. indkomstår. Ifølge loven forhøjes loftet for udbetaling af skatteværdien til 35 mio. kr. med virkning fra indkomståret 2027.
Ophævelse af udbyttebeskatning for skattefri porteføljeaktier
Selskaber er normalt skattefri af gevinst på aktier i unoterede selskaber, hvor ejerandelen er mindre end 10 % (Skattefri porteføljeaktier). Udbytter modtaget på sådanne aktier er derimod skattepligtige med en effektiv skattesats på 15,4 %. Denne uhensigtsmæssige forskel i beskatningen af aktiegevinster og -udbytter fjernes med loven, idet udbytter af skattefri porteføljeaktier bliver skattefri for danske selskaber med virkning fra 1. januar 2025. For fremtiden skal der heller indeholdes kildeskat i udbytter af skattefri porteføljeaktier, der modtages af danske selskaber.
Skattefriheden gælder for udbytter af skattefri porteføljeaktier i både danske og udenlandske unoterede selskaber. Skattefriheden omfatter dog ikke udbytte fra næringsaktier og aktier i investeringsselskaber.
Skattefriheden er desuden betinget af, at der ikke har været givet fradrag for udbytteudlodningen, og at modtageren er den retmæssige ejer af udbyttet.
Skattefriheden for udbytter af skattefri porteføljeaktier gælder som udgangspunkt også for udenlandske selskaber, der modtager udbytter fra danske unoterede selskaber, hvis de er hjemmehørende i et land, der udveksler oplysninger med de danske skattemyndigheder. Der skal dog fortsat indeholdes kildeskat med 27 %, som efterfølgende må tilbagesøges. Det udenlandske selskab må ikke have bestemmende indflydelse over det danske selskab, medmindre det er hjemmehørende i et EU-land eller i et land, der har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.
Et udenlandsk selskab kan have bestemmende indflydelse over et dansk selskab, selvom de ejer mindre end 10 % af aktierne, hvis det har en stemmetung aktieklasse, eller hvis det kan udøve fælles bestemmende indflydelse sammen med andre selskabsaktionærer.
Adgang for selskaber til at vælge realisationsbeskatning for aktier i ny noterede børsselskaber
Realisationsbeskatning af skattepligtige porteføljeaktier – valgmulighed med tilbagevirkende kraft
Folketinget har i dag den 17. december 2024 foretaget 2. behandling af L28 vedrørende udmøntningen af dele af Aftale om Iværksætterpakken.
L28 blev fremsat den 2. oktober 2024, men har siden da undergået væsentlige ændringer for så vidt angår den foreslåede mulighed for at vælge realisationsbeskatning af skattepligtige porteføljeaktier, dvs. børsnoterede aktier.
Gældende regler
Efter gældende regler bliver selskaber med en ejerandel på under 10 % af aktierne i et børsnoteret selskab beskattet efter et lagerprincip, hvilket betyder, at gevinst og tab på sådanne aktier skal opgøres og beskattes årligt uanset om aktionærer har afstået aktier i løbet af året.
Det bemærkes at personlige aktionærer som udgangspunkt ikke berøres af lovforslaget, da disse allerede som udgangspunkt er underlagt realisationsbeskatning for børsnoterede aktier. Selskabsaktionærer med en ejerandel på mindst 10 % berøres desuden heller ikke, da disse som udgangspunkt er skattefri af avancer og udbytter efter reglerne om beskatning af datterselskabsaktier.
Foreslåede regler
Helt overordnet giver L28 nu selskaber med en ejerandel på mindre end 10 % i børsnoterede selskaber mulighed for – i op til 7 år efter tidspunktet for børsnoteringen – at vælge at blive beskattet efter et realisationsprincip i modsætning til et lagerprincip som hidtil.
Det betyder, at eksempelvis en stifter af et driftsselskab, der ejer aktier i selskabet gennem et personligt holdingselskab, kan undgå lagerbeskatning i holdingselskabet, hvis driftsselskabet senere børsnoteres, og der for stifteren er en lock-up periode på aktiesalg i en periode efter børsnoteringen.
I det oprindelige lovforslag var det foreslået at muligheden for at vælge realisationsbeskatning kun skulle gælde for børsnoteringer fra 1. januar 2025 og frem.
Med et ændringsforslag af 16. december er det nu foreslået, at muligheden for at vælge realisationsbeskatning for ”oprindelige aktionærer” udvides til børsnoteringer fra 1. januar 2015 til 31. december 2024. Med ”oprindelige aktionærer” skal forstås aktionærer, der har været aktionærer i det børsnoterede selskab mindst 30 dage før børsnoteringen har fundet sted.
Betydning for lagerbeskattede oprindelige aktionærer
Den foreslåede ændring vil få den betydning for de oprindelige aktionærer, der har været ramt af lagerbeskatning på aktier, som de har ejet i selskaber, der er blevet børsnoteret i perioden 1. januar 2015 til 31. december 2024, at de får mulighed for at anmode om ændring af skatteansættelsen for tidligere indkomstår og få tilbagebetalt den skat (tillagt renter) de måtte have betalt som følge af lagerbeskatningen på disse aktier.
Betydning for selskaber, der investerer i børsnoterede værdipapirer
For selskaber, der investerer i børsnoterede værdipapirer, men ikke har været oprindelige aktionærer i selskaber, der er blevet børsnoterede fra 1. januar 2015 til 31. december 2024, vil de foreslåede ændringer få den betydning, at der fremadrettet ved investering i selskaber, der er blevet børsnoteret inden for 7 år kan vælges realisationsbeskatning, hvilket kan medføre en likviditetsfordel da der i denne periode ikke vil skulle betales skat af urealiserede gevinster på disse aktier.
Frister for anmodning om genoptagelse
For anmodning om ændring af skatteansættelsen gælder følgende frister:
- For afsluttede indkomstår skal der anmodes om genoptagelse senest 1. juli 2025
- For fremtidige og endnu ikke afsluttede indkomstår følger fristen den almindelige frist for indgivelse af selvangivelse for det første indkomstår, hvor selskabet kunne vælge realisationsbeskatning.
Afslutning
Det vil bero på en konkret vurdering, om oprindelige selskabsaktionærer, der har afregnet lagerskat på omfattede aktier, bør anmode om genoptagelse tilbage i tid. Hér bør der henses til gevinst og tab for de enkelte indkomstår. Særligt i de tilfælde, hvor aktiens værdi både er steget og faldet i perioden bør der foretages en beregning over den samlede rentebyrde/-fordel sammenholdt med eventuelle beløb der kan kræves tilbagebetalt.
Som hovedregel vil det formentlig være en fordel at anmode om genoptagelse. Dette særligt i tilfælde, hvor de underliggende aktier måtte være faldet i pris, og der således er betalt skat af en gevinst, der ikke længere eksisterer. Men selv hvor gevinsten er i behold bør det overvejes om der bør søges om genoptagelse da kravet på tilbagebetaling af skat vil blive tillagt renter.
Det bemærkes, at ovenstående har til formål at beskrive reglerne fra et overordnet perspektiv, og vi vil anbefale, at der søges assistance hos rådgiver.
Kontakt
- Søren Næsborg Jensen, Tax Partner, Ph.D., tlf. +45 2529 4561
- Jens Wittendorff, Tax Partner, Dr. Jur., tlf. +45 5158 2820
- Jakob Røndbjerg Pedersen, Tax Manager, tlf. +45 2529 4349