Afskaffelse af straksafskrivning på software, patentrettigheder m.v.

Ændringerne medfører administrative byrder og likviditetsmæssig belastning hos virksomhederne.

Opsummering:

• Forslag om at fjerne straksafskrivning på software, knowhow og patentrettigheder fra 1. januar 2025. 
• Selskaber skal fremover vurdere, om software er forbedringsudgifter, der skal aktiveres og afskrives, eller vedligeholdelsesudgifter der kan fradrages. 
• Selskaber kan med fordel overveje at fremskynde større investeringer i software, knowhow og patentrettigheder inden 2025. 

Ifølge det nye lovforslag skal anskaffelsessummen for software anskaffet fra 1. januar 2025 skattemæssigt afskrives efter saldoprincippet med op til 25 %, ligesom for andre driftsmidler, og der vil ikke længere være mulighed for straksafskrivning.

Det vil dog fortsat være muligt at straksafskrive udgifter til software, hvis anskaffelsessummen ikke overstiger 34.400 kr. (2025-niveau).

Software anses for anskaffet, når den er leveret til en igangværende virksomhed og færdiggjort i et sådant omfang, at den kan indgå i driften.  Selskaber med forskudt indkomstår skal foretage vurderingen af udgifter til software afholdt før og efter 1. januar 2025, efter både de gamle og nye regler i dette indkomstår.

Afskrivningsgrundlaget udgør den samlede anskaffelsessum inklusiv handels- og leveringsomkostninger, omkostninger til opsætning eller klargøring, samt i nogle tilfælde løn til egne medarbejdere. Virksomheder skal derfor fremover vurdere, hvorvidt udgifter til software, inklusiv relaterede udgifter til fx løn til ansatte er fradragsberettigede driftsomkostninger, forbedringsudgifter, der skal aktiveres og afskrives, eller vedligeholdelsesudgifter der kan fradrages.

Denne afgrænsning forventes at give en række udfordringer i praksis, særligt i forhold til fx afgrænsningen mellem nyt/forbedret system kontra vedligehold, samt hvorvidt lønudgifter vedrører anskaffelsen af nyt/forbedret system, herunder den beløbsmæssige opgørelse af, hvor meget af lønudgiften, der evt. skal aktiveres. Det kan have stor betydning for virksomheder, da implementering af fx et nyt ERP-system kræver store ressourcer internt og eksternt og kan tage adskillige år at implementere.

Fra forarbejderne til lovforslaget kan udledes følgende hovedpunkter angående afgrænsningen:

• Løbende sikkerhedsopdateringer og andre mindre opdateringer og tilpasninger af software, fx af virksomhedens hjemmeside, anses som udgangspunkt for at være vedligeholdelse.
• Der kan også være tale om vedligeholdelsesudgifter, selv om der er tale om større tilpasninger og nye funktionaliteter, hvis disse indgår naturligt i det eksisterende system.  
• Anskaffelse af et nyt modul i et system, hvor enkelte moduler kan fungere selvstændigt, vil som udgangspunkt ikke være fradragsberettiget som driftsudgift, men vil i stedet skulle aktiveres og afskrives.
• Ved implementering af fx nyt ERP-/regnskabssystem skal dette ofte tilrettes og forbindes med eksisterende systemer i virksomheden. Udgifter til tilpasning til lokale behov, træning af medarbejdere i brugen osv., kommer ofte udover selve licensen for softwaren.
  • Udgifter til udvikling, implementering og test af software, og i visse tilfælde løn til egne medarbejdere i forbindelse hermed, skal som udgangspunkt aktiveres og afskrives.
  • Udgifter til fx juridisk rådgivning inden anskaffelsen og udgifter til ansatte, der i forbindelse med udviklingen klarlægger behov, som softwaren skal kunne håndtere, skal som udgangspunkt i stedet fratrækkes som driftsomkostninger.
  • Udgifter til løn til egne medarbejdere, der alene anvender software som led i deres normale opgaver i forbindelse med virksomhedens drift, skal som udgangspunkt heller ikke afskrives. Det gælder også medarbejdere i en IT-funktion, der yder support til virksomhedens øvrige medarbejdere, herunder håndterer løbende opdateringer.
  • Lønudgifter til oplæring i anvendelsen af softwaren i virksomheden samt lønudgifter til tilpasninger til virksomhedens forhold gennem almindelig anvendelse af anskaffet software vil som udgangspunkt være fradragsberettigede driftsomkostninger.
• Der er ikke nødvendigvis overensstemmelse mellem de skattemæssige og regnskabsmæssige regler for aktivering af udgifter. Men i henhold til forarbejderne vil en regnskabsmæssig aktivering af udgift til softwareudvikling tale for, at udgiften også skattemæssigt skal aktiveres.

Udgifter til software omfattet af reglerne i afskrivningsloven er typisk tidsubegrænsede licenser med brugsrettighed til softwaren. Hvis der i stedet betales for brugsret til software via et årligt abonnement, som kan være til fx online bogføringsprogram, Microsoft Office-pakken, Adobe mv., er dette typisk ikke omfattet af ovenstående regler. Derfor vil det fortsat være muligt at fradrage udgifterne hertil, i det år hvori udgifterne er afholdt. 

I forarbejderne til lovforslaget er der desuden opstillet følgende eksempler, der kan anvendes som grundlag for afgrænsningen mellem skattemæssig aktivering og løbende fradrag:

1. En virksomhed har over en årrække anvendt ”Software version 1” og planlægger nu at opgradere til ”Software version 2”. Softwaren indeholder naturligvis forbedringer af brugeroplevelsen og nye funktionaliteter, samtidig med at softwaren sikrer kompatibilitet med virksomhedens aktuelle operativsystem og servere. Der er minimalt med konsulentassistance tilknyttet opgraderingen. 
   • Der er tale om anskaffelse af ny software, og den tidligere anvendte software skrottes. Udgifterne til ”version 2” vil skulle afskrives, mens ”version 1” behandles som et aktiv, der skrottes. Her kan være mulighed for tabsfradrag, som også gælder i tilfælde, hvor et aktiv skrottes eller på anden måde udgår af virksomhedens produktionsapparat. Det skal kunne dokumenteres, at softwaren er udgået af virksomhedens produktionsapparat.
2. En virksomhed er i år 1 påbegyndt udvikling af en ny softwareplatform med hjælp fra et eksternt konsulentbureau. Inden årsskiftet er softwareplatformen gjort tilgængelig for et mindre team i virksomheden, som skal teste softwareplatformen, inden softwareplatformen lanceres i virksomheden i år 2. 
   • Det bemærkes til eksemplet, at softwaren skal være færdiggjort i et sådant omfang, at den kan indgå i driften, for at der kan afskrives på den. Softwaren skal således være i en sådan færdiggjort og færdigmonteret stand, at den vil kunne bruges i virksomhedens drift efter sit formål. Umiddelbart forstås eksemplet således, at afskrivning først kan påbegyndes i år 2, men der svares ikke entydigt herpå.
3. En virksomhed påbegynder intern udvikling af et nyt internt softwaresystem, der først skattemæssigt kan anses for anskaffet i år 4. Spørgsmålet er herefter, hvordan egne lønudgifter til softwareudviklingen håndteres i år 1, 2, 3 og 4.
   • Anskaffelsesudgifterne inkl. omkostninger til fx opsætning eller klargøring, herunder løn til egne medarbejdere i forbindelse hermed, vil skulle aktiveres og afskrives efter saldoprincippet sammen med øvrige driftsmidler. De samlede anskaffelsesudgifter kan først afskrives når softwaren er anskaffet, hvilket i dette tilfælde vil sige i år 4. I tilfælde, hvor lønudgifterne skal aktiveres, vil der således ikke være løbende fradragsret for lønudgifterne – også selvom det er intern udvikling af nyt softwaresystem.
4. En virksomhed påbegynder intern udvikling af et nyt softwaresystem, der dog stoppes/opgives i år 3. Spørgsmålet er herefter hvordan egne lønudgifter til softwareudviklingen håndteres i år 1, 2 og 3.   
   • I forarbejderne svares der, at aktiverede lønudgifter til egne medarbejdere i forbindelse med udviklingen kan fradrages i det indkomstår, hvori softwareudviklingen må anses for endeligt opgivet, hvilket her vil sige i år 3.

De nye afskrivningsregler kommer forventeligt til at medføre en større administrativ byrde for virksomheder, grundet krav om opdeling af udgifter til software mellem vedligeholdelse og forbedring, herunder krav om opdeling af interne lønomkostninger mellem disse.

Derudover vil de nye regler medføre en likviditetsmæssig belastning, da der kan gå en længere årrække før anskaffelsesudgifterne kan aktiveres og derefter fradrages løbende som afskrivninger.

Knowhow og patentrettigheder

Fra 1. januar 2025 kan udgifter til erhvervelse af knowhow og patentrettigheder samt licens- og brugsrettigheder til knowhow og patentrettigheder, ikke længere straksafskrives. 

I stedet vil det alene være muligt at afskrive udgifterne med indtil 1/7 årligt. Der henvises til ovenstående afgrænsning og bemærkninger, der ligeledes vil gælde for knowhow og patentrettigheder i mange tilfælde. 

Kontakt

• Søren Næsborg Jensen, tlf. 2529 4561
• Jesper P. Havgaard, tlf. 2529 3585
• Patrick S. Gjørup, tlf. 2529 6082
• Jacob Taasti, tlf. 2529 6199