EY’s overblikswebinar gav indblik i udvikling og lovgivning

7 webinarer med nyheder, udfordringer og løsninger med relevans for alle med interesse i dansk erhvervsliv blev berørt af engagerede oplægsholdere.

Opsummering:

• Overblikswebinaret præsenterede i syv korte afsnit hen over nogle timer uundværlig viden og tip til SMV’er og andre med interesse i erhvervslivet
• Emnerne var regnskab, bæredygtighed, moms og afgifter, skatter, ansættelsesret, AI og cybersikkerhed
• Webinaret kan ses on-demand

Nyt på regnskabsområdet

v. Carsten Jeppesen, statsautoriseret revisor, EY

Carsten Jeppesen skød overblikswebinaret i gang med en gennemgang af nye væsentligste lovændringer og nyheder på regnskabsområdet, som er relevante for virksomhederne i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2024.

Siden sidste år er adskillige lovændringer trådt i kraft, og Carsten Jeppesen, der til daglig især beskæftiger sig med årsregnskabslovens regler, dykkede i sit oplæg dybere ned i nogle af konsekvenserne af ændringerne for danske virksomheder.

Først gennemgik han forhøjelse af størrelsesgrænser for indplacering i regnskabsklasser. Her fortalte Carsten Jeppesen, at man sidste år forventede, at loven trådte i kraft for regnskabsår, der begyndte 1. januar 2024 eller senere, men det er blevet vedtaget, at de trådte i kraft for regnskabsår, der begyndte 1. januar 2023 eller senere, altså med tilbagevirkende kraft. Man skal derfor være opmærksom på, om man eventuelt kan rykke en regnskabsklasse ned. Det kan nemlig have væsentlig betydning for de oplysninger, man skal give i regnskabet. Fx hvor mange oplysninger, der skal med i ledelsesberetningen, og om man skal lave bæredygtighedsrapportering i de kommende år.

Carsten Jeppesen berørte også de ændrede krav til ledelsesberetningen. Blandt andet et lovforslag om at ophæve kravet, der blandt andet gælder for regnskabsklasse C (stor) om redegørelse af den kønsmæssige sammensætning af ledelsen. Derudover nogle vedtagne krav, blandt andet om at oplyse om immaterielle nøgleressourcer.

Dernæst gennemgik Carsten Jeppesen øvrige ændringer og præciseringer, der kan være relevante for danske virksomheder, herunder blandt andet ophævelse af dagsværdimåling af investeringsejendomme via egenkapitalen, og at det er blevet præciseret, at man skal oplyse det gennemsnitlige antal fuldtidsbeskæftigede – selv om tallet er under 1.

Fokusområder for 2024 blev også berørt. Her pointerede Carsten Jeppesen, at det er vigtigt at være opmærksom på kommende fokusområder, da man ellers kan komme på glatis. Blandt de nævnte fokusområder var brugstider og scrapværdi for materielle anlægsaktiver, pengestrømsopgørelsen (vigtighed af rigtig klassifikation) og sammenhængen mellem ledelsesberetningen og regnskabet.

Til slut præsenterede Carsten Jeppesen, hvor man kan finde en oversigt over relevante ændringer og ikrafttrædelses-datoer. Der er nemlig en hel del, og det kan være vanskeligt at holde styr på dem alle sammen.

Læs mere om årsregnskabsloven

Bæredygtighed i din virksomhed: fra rapportering til god forretning

v. Bo Øksnebjerg, partner, Climate Change and Sustainability Services og Anders Flou, partner, Assurance, EY

Hvordan har små og mellemstore virksomheder det egentligt med bæredygtighed? Hvad kan de gøre uden at det koster kassen? Og styrker indsatsen forretningen? Det var nogle af spørgsmålene, der blev besvaret, da Bo Øksnebjerg og Anders Flou sammen holdt deres oplæg.

”Det er en stor opgave, vi har foran os – og det betyder også meget for de små og mellemstore virksomheder i Danmark,” lød det indledningsvist fra Bo Øksnebjerg, inden han og Anders Flou gav en kort status på klimaet og naturen lige nu. Her fremhævede de blandt andet, at alle de alvorlige forandringer, som forskere i mange år har advaret imod, nu sker på vores planet. Samtidig forklarede de, at forandringerne sker meget hurtigere end forventet. På klimaområdet er temperaturstigninger i 2024 fx højere, end man havde forventet. Det påvirker virksomhederne, fordi de stigende temperaturer og ødelæggelserne af naturen får priserne på de råvarer, som mange virksomheder er afhængige af, til at stige. Et godt eksempel er kakao, hvor prisen er firdoblet på få år.

Men hvad kan man som lille virksomhed gøre, der betyder noget i det store billede? Først og fremmest er der tale om en global krise, hvor alle har et ansvar, lød det fra oplægsholderne. Samtidig vil mange underleverandør til større virksomheder skulle leve op til de nye, skrappere krav, som deres kunder er underlagt. Det skyldes lovgivningen, der siger, at de store virksomheder også har et ansvar for deres underleverandørers fodaftryk på klimaet og naturen.  

Vi ser i disse år, at flere virksomheder bliver underlagt regulering. Her nævnte Bo Øksnebjerg og Anders Flou blandt andet EU’s ’Green Deal’, ’Fit for 55’ og flere andre nye regelsæt, som politikerne har vedtaget. Her er de små og mellemstore virksomheder fundamentet for at nå alle de deadlines, der kommer i den nære og fjerne fremtid.

Bo Øksnebjerg opfordrede virksomhederne til at gå i gang i god tid – helst inden retningslinjerne fra politikerne bliver til deciderede love. Det giver mulighed for at løse opgaven i sit eget tempo uden skrappe deadline og massivt pres fra kunderne.

En anden vigtig pointe er, at data er nøglen til succes, når man arbejder med bæredygtighed. Anders Flou foreslog, at virksomhederne kunne starte i det små, fx med de 20 datapunkter, som større virksomheder har rapporteret på i flere år. Også selv om virksomheden på nuværende tidspunkt ikke er tvunget til det. Når virksomheden så er klar til det, kan man udvide til de ca. 50 datapunkter, som indgår i den kommende standard for SMV’er i Europa.

Opgaven er stor, men der var også gode nyheder. Ved at prioritere arbejdet omkring bæredygtighed på ledelsesniveau oplever de fleste virksomheder en række positive konsekvenser. Mange oplever besparelser, at de kommer tættere på deres kunder, og at medarbejderne bliver mere motiverede og stolte af deres virksomhed. Men de positive effekter ses ikke lige så tydeligt i virksomheder, hvor man ser bæredygtighed som en ren complianceøvelse, mindede Anders Flou om til sidst.

Optimér din virksomheds bundlinje: Nye regler og insider-tips til moms og energiafgifter

v. Heidi Lundsgaard, partner, Indirect Tax, Thomas Wind, senior manager, Indirect Tax og Anja Hjeresen, senior manager Indirect Tax, EY

De tre oplægsholdere opdaterede på trends og nyheder om moms og afgifter.

Anja Hjeresen indledte med at gennemgå, hvordan implementeringen af den grønne skattereform, som træder i kraft 1. januar 2025, ændrer energiafgifter. Den grønne skattereform er som navnet antyder designet til at fremme den grønne omstilling. Der vil ske en ændring af afgiftssystemet, som vi kender det i dag. For nogle virksomheder vil der komme den nye emissionsafgift. Der vil derudover være fokus på elektrificering af flere processer, idet afgiftsbelastningen vil være lavere ved brug af elektricitet i forhold til fossile brændsler.

Rådet fra Anja Hjeresen lød, at man som virksomhed får klarlagt, hvad ændringerne betyder, at man tilpasser budgetter og afgiftsmodeller, og at man overvejer, om der er steder, hvor man kan ændre forbruget til et grønnere alternativ.

Efterfølgende præsenterede Heidi Lundsgaard og Thomas Wind en række momsrelaterede emner. De kom indledningsvist ind på faldgruber ved ændret anvendelse af fast ejendom. Ændret anvendelse kan fx være, hvor man af konjunkturmæssige overvejelser går i udlejning i stedet for salg. Et nyt styresignal forventes at træde i kraft i 2025, hvorefter man ikke længere kan berigtige momsfradrag, og at reglerne fra 2021 om udtagningsmoms på fast ejendom vil være mere aktuelle end nogensinde før.

Dernæst kom de ind på koncerninterne lån, og i hvilket omfang momsfradrag og lønsumsafgift påvirkes. Anledningen til emnet er et bindende svar fra Skatterådet om koncerninterne lån, der kan anses for økonomisk virksomhed, hvilket kan føre til begrænsning af momsfradrag og lønsumsafgiftspligt. 

Herefter blev der opdateret på seneste praksis om momsfradrag i holdingselskaber, herunder krav til anvendelse af markedsmæssige vilkår ved prisfastsættelse, hvis der skal opnås momsfradrag ifm. koncerninterne leverancer.

Til slut berørte de det helt nye ’VAT in the digital age’ (ViDA). Altså hvordan momssystemet bevæger sig ind i den nye tidsalder. ViDA indeholder tre fokusområder, e-fakturering, platformøkonomi og én samlet momsregistrering på tværs af EU. Det er en god idé at forberede sig allerede nu, lød rådet fra oplægsholderne. 

Nyt på skatteområdet

v. Niels Peter B. Pagh, tax manager, Finance Operate & Transformation og Jesper P. Havgaard, senior tax manager, Corporate Tax, EY

Niels Peter B. Pagh og Jesper P. Havgaard opdaterede deltagerne på trends og nyheder på skatteområdet. I webinaret gennemgik de blandt andet ny lovgivning i iværksætterudspillet og erhvervspakken samt udvalgte nye afgørelser. 

Straksafskrivning af software, patentrettigheder mv. var det første emne på tapetet. Tidligere har man kunnet straksafskrive udgifter til software, patentrettigheder mv., men denne mulighed forsvinder fremadrettet. I stedet skal udgifter til software, patentrettigheder mv. fra 1. januar 2025 aktiveres som almindelige driftsmidler, inkl. lønudgifter medgået til anskaffelsen. Den administrative byrde ved opgørelsen heraf skal ikke undervurderes, og det stiller krav til nogle arbejdsgange, man formentlig ikke er vant til. Konkrete eksempler blev beskrevet i webinaret.

Dernæst kom de ind på forhøjelsen af forsknings- og udviklingsfradraget som en del af iværksætterpakken. Der ligger en forventning om en permanent bevarelse af ekstrafradrag for forsknings- og udviklingsudgifter. Her skal man være opmærksom på, om man lever op til kriterierne.

Skattefrit udbytte fra unoterede aktier og øvrige forslag blev også behandlet. I dag beskattes selskabsaktionærer af udbytter fra deres investeringer i unoterede porteføljeaktier. Det foreslås nu at ophæve denne beskatning, når visse betingelser er.

Derefter kom de ind på forbedrede muligheder for gennemførelse af generationsskifte, herunder blandt andet nedsættelse af bo- og gaveafgifter ved overdragelse af aktive erhvervsvirksomheder fra 15 til 10 % med virkning for gaver og dødsfald fra 1. oktober 2024. Der er i den forbindelse en række betingelser, man skal være opmærksom på. Forslaget om den skematiske værdiansættelsesmodel blev belyst, herunder i forhold til værdiansættelse af fast ejendom ifm. generationsskifte. Derudover kom oplægsholderne ind på de nye muligheder for overdragelse af udlejningsvirksomheder med skattemæssig succession.

Til slut blev nye afgørelser omkring ulovlige aktionærlån gennemgået. Der er kommet en række afgørelser i de seneste år, som viser, at kredsen af personer og selskaber, som selskaber skatteretligt ikke må udlåne penge til, er blevet udvidet. For eksempel imellem selskaber ejet af familiemedlemmer.

Nyt om ansættelsesret, immigration og HR ESG

v. Julie Gerdes, partner, Head of Employment Law & People Sustainability, EY Law, Alia Abusinni, senior manager, EY Law og Rikke G. Wolfsen, director, People Advisory Services Tax

“Der er sket rigtig meget det seneste år,” indledte Julie Gerdes med at sige, hvorefter hun og Rikke G. Wolfsen sprang ud i arbejdsret-området. Her havde de valgt at starte med at fokusere på diversitet, ligestilling og inklusion, hvor der ligger en særlig indsats fra flere sider. På arbejdsmarkedet oplever man mange mennesker med diagnoser, fx ADHD, PTSD mv. Man skal som arbejdsgiver være varsom med, hvordan man behandler og især opsiger disse grupper. Særlige grupper af medarbejdere er nemlig beskyttet af forskelsbehandlingsloven. Noget særligt at bemærke er, at beskyttelsen også gælder, hvis medarbejderens barn har diagnoser.

Noget andet vi ser et boom i, er remote work. Her er det vigtigt, at man som arbejdsgiver har en politik på området. Arbejde i andre lande kan nemlig have nogle konsekvenser.

Rikke G. Wolfsen berørte dernæst området omkring ansættelse af international arbejdskraft i Danmark. Vi har en historisk lav arbejdsløshed i Danmark og EU. Hvor det tidligere især var større virksomheder, der skulle bruge international arbejdskraft, gælder det nu også de mindre arbejdspladser. Her skal man være opmærksom på, at der er stor forskel på ansættelse af EU-borgere og ikke-EU-borgere - nationaliteten er afgørende. For ikke-EU-borgere gælder det, at de som udgangspunkt ikke må arbejde uden en arbejdstilladelse. Der er derudover nogle vigtige faktorer og vilkår, blandt andet omkring arbejdsforhold, og det er derfor vigtigt at holde sig orienteret omkring reglerne, inden man underskriver en kontrakt.

Stefetten blev givet videre til Alia Abusinni, der præsenterede et afsnit om HR ESG, der er et område med øget opmærksomhed. Blandt andet fordi CSRD-direktivet kræver, at virksomheder blandt andet skal rapportere om sociale forhold. Dette gælder også mange virksomheder, der ikke er omfattet af CSRD, hvis de er en del af de større virksomheders værdikæde.

Eksempler på bæredygtige HR-politikker blev præsenteret. Herunder blandt andet løngennemsigtighed, work/life og medarbejderinvolvering.

Det kan være klogt og en fremtidssikring at prioritere disse områder. På den måde kan virksomheder nemlig få et forspring i den hårde konkurrence om top-talenter, der ifølge et betydeligt antal undersøgelser lægger afgørende vægt på social ansvarlighed ved valg af arbejdsgiver. Derudover opbygger man tillid og loyalitet blandt kunder og forbrugere, der i stigende grad søger virksomheder, der både er miljømæssigt og socialt ansvarlige.

EY tilbyder lige nu HR-afdelinger en særlig HR ESG-startpakke som hjælp til at komme i gang med arbejdet med bæredygtighed på medarbejderområdet.

Generativ AI: Potentiale, begrænsninger og konkrete anvendelser

v. Mads Nørremark, consultant, Technology Consulting og Emil Tønder-Prien, senior consultant, Technology Consulting, EY

Dette oplæg belyste, hvordan og hvornår man kan udnytte den banebrydende teknologi, samt hvornår den bør undgås. Gennem konkrete use cases blev der demonstreret praktiske anvendelser i forskellige brancher. Derudover blev der givet indsigt i de etiske overvejelser og eksempler på scenarier, hvor generativ AI kan skabe værdi – og hvor menneskelig ekspertise fortsat er uerstattelig.

AI er ikke nyt, slog oplægsholderne fast, da de indledte med den korte historie om AI. Grundstenene blev lagt helt tilbage i 50’erne, og det har udviklet sig via machine learning, deep learning og til generativ AI, som vi kender det i dag. 2023 var året, hvor vi for alvor begyndte at implementere generativ AI og at forstå mulighederne.

Dernæst kom Mads Nørremark og Emil Tønder-Prien ind på, hvordan generativ AI påvirker arbejdsmarkedet, og hvordan det har potentialet til at transformere den måde, vi arbejder på. De slog fast, at generativ AI ikke fuldstændig erstatter mennesker, men er et kraftfuldt værktøj.

Der kan dog være nogle forhindringer, der gør det vanskeligt at komme succesfuldt i gang med generativ AI. De præsenterede nogle simple use cases, der er nemme at starte med og som har dokumenteret værdi, herunder forskellige applikationer og interne chatbots.

Hvad skal man være opmærksom på, når man implementerer generativ AI? Her havde Mads Nørremark og Emil Tønder-Prien nogle strategiske og operationelle tip, bl.a. at man bør etablere et ‘AI Office’, der kan sætte retningen, prioritere use cases og orkestrere udviklingen, og at man ikke skal prøve at løse alt på én gang, men prioritere et problem (forankret i en forretningsproces) ad gangen og forsætte derefter.

Der er mange myter om generativ AI. Fire af dem blev afslutningsvist præsenteret – og slået ned. Blandt andet at AI er ufejlbarlig, og at det er ’one size fits all’-løsninger.

Cybersikkerhed

v. Jesper D. Sørensen, partner, Technology Risk og Nicklas L. Jelsgaard, senior manager, Technology Risk, EY

Oplægget blev indledt med en status på trusselsbilledet. Her fortalte de, at paradigmet omkring cybersikkerhed har ændret sig fra ’hvis vi bliver ramt’ til ’når vi bliver ramt.’ Danmark er et højt digitaliseret land, og det alene gør, at vi kommer i søgelyset hos cyberkriminelle og statsstøttede aktører.

Dernæst kom Jesper D. Sørensen og Nicklas L. Jelsgaard med et overblik over, hvad man skal være opmærksom på, når man skal i gang med at kigge på cybersikkerheden – og manglen på samme – i sin organisation.

Her pointerede de, at det er særligt vigtigt at have ledelsesopbakning, og at få overblik over, hvad – om noget – man gør i dag i forhold til at passe på det, der er vigtigst for virksomheden.

For at få indsigt i, hvad man reelt skal passe på, havde de også nogle tips. Blandt andet at man skal kende sine mest kritiske aktiver – såsom følsomme data – at man skal kende trusselslandskabet, særligt inden for ens egen branche, at man skal gennemføre en risikovurdering for sin egen konkrete virksomhed, og at man skal huske at tage højde for lovgivning som GDPR, NIS2 o.l.

Det afsluttende budskab fra Jesper D. Sørensen og Nicklas L. Jelsgaard var, at man bør søge hjælp hos netværk, fagfolk og rådgivere, hvis man ikke kan overskue eller har overblik over, hvordan cybersikkerheden ser ud i ens virksomhed.