Kvinde der tæller pengesedler

Pengestrømsopgørelsen – fokusområder

Vi sætter fokus på særligt komplekse områder, når pengestrømsopgørelsen opstilles efter årsregnskabsloven.


Opsummering

  • Hvis der henvises til overliggende koncerns pengestrømsopgørelse, er det krævet, at denne er offentlig tilgængelig ved offentliggørelse af virksomhedens årsrapport
  • Korrekt præsentation og valg af anvendt regnskabspraksis for køb- og salg af værdipapirer samt indtægter herfra kræver fokus
  • Korrekt præsentation og regulering af ikke-likvide transaktioner, såsom leasingaktiver og tilhørende afdrag på leasinggæld, kræver fokus
  • Loven indeholder ingen notekrav, men noter kan være væsentlige for regnskabsbrugers informationsbehov

Årsregnskabet for virksomheder i regnskabsklasse C og D skal præsentere en pengestrømsopgørelse, der viser pengestrømmene fra henholdsvis drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet.

IAS 7 Pengestrømsopgørelse anvendes som fortolkningsgrundlag til årsregnskabslovens krav til pengestrømsopgørelsen, herunder bl.a. krav til præsentationsform, der opstilles efter den direkte eller indirekte præsentationsform, til klassifikation af poster i pengestrømsopgørelsen m.v. Loven stiller krav om sammenligningstal i pengestrømsopgørelsen.

Hvornår kan pengestrømsopgørelsen undlades?

Pengestrømsopgørelsen kan undlades, hvis et af følgende kriterier i lovens § 86, stk. 4, er opfyldt:

  • Virksomheden er en modervirksomhed, der i sin årsrapport udarbejder et koncernregnskab indeholdende en koncernpengestrømsopgørelse.
  • Virksomheden er en dattervirksomhed, som kan undlade at udarbejde en pengestrømsopgørelse i sit eget selskabsregnskab, fordi en højereliggende modervirksomhed udarbejder en koncernpengestrømsopgørelse, hvori dattervirksomhedens pengestrømme indgår.

Det skal særskilt oplyses, hvis virksomheden har undladt at udarbejde pengestrømsopgørelse i henhold til lovens § 86, stk. 4. Oplysning om undladelse anbefales indføjet i indledningen til beskrivelsen af anvendt regnskabspraksis. Det er i den forbindelse hensigtsmæssigt at oplyse, hvor regnskabsbrugerne kan finde den pågældende koncernpengestrømsopgørelse.

Hvis en virksomhed udarbejder koncernregnskab efter regnskabsklasse C og D, skal dette koncernregnskab altid suppleres med en koncernpengestrømsopgørelse. Dette gælder, uanset at virksomhedens koncernregnskab indgår i et højereliggende koncernregnskab, hvori koncernens pengestrømme indgår. En koncern i regnskabsklasse B, der frivilligt udarbejder et koncernregnskab, jf. § 113, skal dog alene udarbejde et koncernregnskab efter kravene i regnskabsklasse B. Det er derfor EY's opfattelse, at der ikke vil være krav om en koncernpengestrømsopgørelse i sådanne tilfælde.

Erhvervsstyrelsen stiller krav om, at den konsoliderede pengestrømsopgørelse, som giver virksomheden mulighed for at undlade at udarbejde en pengestrømsopgørelse, er tilgængelig for kapitalejerne, når de modtager årsrapporten inden generalforsamlingen og er offentliggjort og dermed tilgængelig for regnskabsbrugerne på tidspunktet for offentliggørelse af virksomhedens egen årsrapport. Der er ikke krav om samtidig indsendelse af den overliggende årsrapport, når undtagelsen i § 86, stk. 4, anvendes, men det er altafgørende, at den offentliggjorte konsoliderede pengestrømsopgørelse er tilgængelig for regnskabsbrugeren, fx via offentlige søgeregistre, som cvr.dk i Danmark eller tilsvarende offentligt register, når der henvises til udenlandsk koncerns konsoliderede pengestrømsopgørelse.

Det er således ikke tilstrækkeligt, at den konsoliderede pengestrømsopgørelse kun er tilgængelig for fx ledelsen, revisor eller ved anmodning til koncernen for eventuelle øvrige regnskabsbrugere.
 

Værdipapirer

Pengestrømme fra investeringer i værdipapirer skal som udgangspunkt klassificeres som pengestrømme fra investeringsaktivitet. IAS 7 er dog ikke entydig med hensyn til klassifikation af visse pengestrømme fra investeringer og giver flere valgmuligheder. Udbytteindtægter og modtagne renteindtægter, fx fra børsnoterede aktier eller obligationer, kan således vælges klassificeret enten som driftsaktivitet eller investeringsaktivitet. Ved klassifikationen af ovenstående pengestrømme er det derfor vigtigt, at der i anvendt regnskabspraksis specifikt redegøres for, hvordan virksomheden har klassificeret ovenstående pengestrømme, hvor der er valgmulighed.

 

Øvrige posteringer fra værdipapirer omfatter fx:

  • Realiserede og urealiserede gevinster og tab
  • Udbetalinger til køb eller indbetalinger fra salg af værdipapirer.

Realiserede gevinster og tab der løbende indregnes i resultatopgørelsen, vil i pengestrømsopgørelsen indgå i salgsværdien af værdipapirerne for året. Det skal derfor sikres, at realiserede gevinster og tab ikke indgår som en del af pengestrømme fra driftsaktivitet i pengestrømsopgørelsen.

 

Urealiserede gevinster og tab der løbende indregnes i resultatopgørelsen, er en regnskabsmæssig regulering uden likviditetsmæssig effekt. Det skal derfor sikres, at urealiserede gevinster og tab tilbageføres i pengestrømsopgørelsen, så de ikke indgår som en del af pengestrømme fra driftsaktivitet.

 

Værdipapirer, der opfylder definitionen på likvider, skal klassificeres som likvider. Betingelserne for klassifikation som likvider i pengestrømsopgørelsen er, at posterne:

  • er til fri disposition
  • uden hindring kan omsættes til likvider
  • kun har ubetydelig risiko for værdiændring
  • reelt har en funktion som likviditet ved at indgå i virksomhedens løbende likviditetsstyring
  • er likvide investeringer, der har en restløbetid på tre måneder eller mindre ved anskaffelsen.

Eksempel på værdipapir der opfylder betingelserne for likvider

 

En børsnoteret obligation med en restløbetid på tre måneder ved anskaffelse anses for likvid, hvormed betingelserne for klassifikation som likvider er opfyldt.

 

Særligt ved klassifikation af kortfristede obligationer under likvider skal risikoen for værdiændringer overvejes – også selv om restløbetiden er under tre måneder. Normalt vil denne risiko vurderes ubetydelig, men visse obligationers kreditrisiko kan medføre, at disse ikke kan præsenteres som likvider.

 

Kapitalandele og aktier kan aldrig indgå som likvider i relation til pengestrømsopgørelsen, dels fordi disse ikke har en udløbstid, og dels fordi de altid vil være behæftet med risiko for ikke-ubetydelige værdiændringer.

 

Opfylder værdipapiret ikke definitionen på likvider, skal summen af udbetalinger til køb og summen af indbetalinger fra salg af værdipapirer præsenteres som en del af virksomhedens investeringsaktivitet, medmindre virksomhedens primære aktivitet består i køb og salg af værdipapirer, hvorved pengestrømmene skal indgå i driftsaktiviteten.

 

For at opfylde lovens generelle krav om bruttopræsentation, skal ind- og udbetalingerne som udgangspunkt præsenteres på særskilte linjer i pengestrømsopgørelsen. I enkelte tilfælde er det tilladt at præsentere pengestrømme fra udvalgte drifts-, investerings- og finansieringsaktiviteter som nettobeløb. Det er primært relevant for banker og andre finansielle institutioner.

 

Ikke-likvide transaktioner

Præsentation i pengestrømsopgørelsen efter IAS 7 kræver, at der er tale om transaktioner med likviditetseffekt. Transaktioner uden likviditetseffekt skal udeholdes af pengestrømsopgørelsen. Som eksempler på transaktioner uden likviditetseffekt kan nævnes:

  • Køb af aktiver, der er fuldt finansierede, fx indgåelse af finansielle leasingaftaler, eller leasingaftaler, der indregnes i balancen for virksomheder, der anvender IFRS 16 Leases som fortolkningsgrundlag.
  • Køb af virksomhed ved udstedelse af egenkapitalinstrumenter.
  • Gældskonverteringer/gældseftergivelser, der har karakter af transaktioner med kapitalejere, fx i form af koncerntilskud.

Særligt leasingaftaler eller køb af fuldt finansierede aktiver skal have særligt fokus, da det som udgangspunkt kræver, at man ikke direkte anvender årets tilgange på materielle anlægsaktiver fra anlægsnoten eller gældsforpligtelserne direkte fra balancen ved opgørelse af årets pengestrømme.

 

Leasingaftaler, der indregnes i balancen, medfører, at virksomheden foretager en investering og får et aktiv i balancen samt optager et lån (nutidsværdien af leasingydelsen). Dette medfører ingen pengestrøm og skal derfor ikke vises i pengestrømsopgørelsen. Først når leasingydelsen betales, vil leasingtransaktionen blive medtaget i pengestrømsopgørelsen under finansieringsaktivitet.

Noteoplysninger

Loven indeholder ingen specifikke notekrav til pengestrømsopgørelsen, heller ikke til ikke-likvide transaktioner eller pengestrømme relateret til ophørende aktiviteter. Af hensyn til regnskabsbrugernes informationsbehov kan det være relevant at supplere pengestrømsopgørelsen med udvalgte noteoplysninger.

De noter der, efter EY’s opfattelse, kan udgøre et væsentlig informationsbehov for regnskabsbruger kan fx være:

  • Note med reguleringer til årets regnskabsmæssige resultat, hvis den indirekte præsentationsmetode anvendes, hvor der i noten fx sker tilbageførsel af afskrivninger, skat af årets resultat og andre regnskabsmæssige reguleringer.
  • Note med ændring i driftskapital, hvis dette fremgår af pengestrømsopgørelsen som én post, dvs. hvor der i noten fx præsenteres ændring i varebeholdninger, tilgodehavender samt leverandør og anden gæld.
  • Note med væsentlige transaktioner uden likviditetseffekt, fx afstemning mellem årets tilgang af materielle anlægsaktiver fra anlægsnoten, fratrukket leasingaktiver m.v. til pengestrømsopgørelsens post for køb af materielle anlægsaktiver.
  • Note med køb og salg af andre virksomheder og aktiviteter, som præsenterer den samlede kontante kostpris opdelt på de enkelte regnskabsposter, kostprisen udgøres af, fratrukket eventuel overtaget likvide beholdning.
  • Note med opgørelse af likvider, hvis der i den likvide beholdning indgår værdipapirer, der opfylder definitionen på likvider.
  • Note med pengestrømme for ophørende aktiviteter fordelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet, hvis de ikke specificeres i særskilte linjer i pengestrømsopgørelsen.

Ønsker du mere indsigt?

Hvis du ønsker mere indsigt i kravene til pengestrømsopgørelsen, kan du læse mere i vores publikation Indsigt i årsregnskabsloven i kapitel 8 Pengestrømsopgørelse.

Denne nyhed er en del af serien Indsigt i Indsigt, som er regnskabsnyheder med fokus på aktuelle regnskabsemner og praktiske problemstillinger, som er relevante for virksomheder omfattet af årsregnskabsloven. Vi henviser til publikationen Indsigt i årsregnskabsloven for yderligere omtale af de enkelte emner. Vi samler artiklerne på vores side om Årsregnskabsloven under Indsigt i Indsigt.


Sammendrag

Der er enkelte områder af fortolkningsgrundlaget til årsregnskabsloven, der er særligt komplekse, når pengestrømsopgørelsen opstilles, som kræver fokus fra virksomhederne. Anvendes undtagelsesbestemmelsen til at undlade at offentliggøre pengestrømsopgørelsen, skal virksomhederne være opmærksomme på de særlige krav, der skal iagttages. Er det væsentligt for regnskabsbruger, skal virksomhederne tilføje relevante noter til pengestrømsopgørelsens elementer.

Om denne artikel