Vi er stolte over at kunne sige tillykke til Anders Nielsen, Anton Byg, Benjamin Ditlevsen, Martin Heiredal, Morad Alili, Ole Sømark og Peder K. Christiansen.
Det er på grund af deres mod, ambitioner og nytænkning, at de nu kan kalde sig statsautoriserede revisorer efter at have bestået sidste eksamen.
EY er båret af vores medarbejdere. Deres trivsel er grundlaget for vores succeser. Derfor støtter vi dem i deres drømme og hjælper dem med at opnå deres mål.
”De syv nye statsautoriserede revisorer har gennemført en af Danmarks længste og mest krævende uddannelser. Det er derfor en milepæl. Ikke kun for dem, men også for os. For medarbejdernes udvikling er vigtig for EY. Vi støtter vores talenter i at have modet til at drømme større og vildere. Derfor skal der også lyde en stor tak til de kolleger, der har bidraget undervejs,” siger Jan C. Olsen, CEO i EY.