Mand der spiller blokfjernelsesspil ved skrivebordet på kontoret

Vær opmærksom på disse 9 danske regnskabsnyheder fra 2023

Vi sætter fokus på 9 væsentlige danske regnskabsnyheder fra 2023, som det er værd at være opmærksom på i den igangværende regnskabssæson.


Opsummering: 

  • De udvalgte nyheder vedrører bl.a. indre værdi (måle- eller konsolideringsmetode), investeringsejendomme, earn out og andre regnskabsmæssige overvejelser
  • Der er også medtaget en nyhed om regnskabskontrollens observationer i 2022 regnskaberne og en nyhed om lovændringer for danske årsrapporter i 2023 og senere.

Der er vedtaget tre lovforslag med ændringer til årsregnskabsloven, som har virkning for regnskabsåret 2023. Disse tre lovændringer vedrører skærpede krav til rapportering om den kønsmæssige sammensætning af ledelsen, skærpede krav om revisionspligt og brug af revisor i mindre selskaber samt oplysningspligt om anvendte bogføringssystemer. Herudover er der i juni 2023 vedtaget et lovforslag om land-for-land-rapportering af de største virksomheders skattebetalinger.

I tillæg hertil er der udsendt nye vejledninger og fortolkninger af de gældende regler, som kan have betydning for årsrapporten for 2023. Desuden kan makroøkonomiske forhold i omverdenen potentielt have en afledt effekt på årsrapporten.

Få nedenfor en kort gennemgang af 9 væsentlige danske regnskabsnyheder fra 2023.

1) Variable leasingydelser som følger indeks eller rente – i regnskabet

Leasingaftaler indgået mellem en leasinggiver og en leasingtager indeholder ofte en variabel leasingydelse, som er afhængig af et indeks som fx ændringer i nettoprisindekset eller en referencerente.

Som følge af den makroøkonomiske udvikling med inflation og renter har flere leasingtagere oplevet væsentlige stigninger i de variable leasingydelser, der kræver genmåling af virksomhedens leasingforpligtelse.

I artiklen sætter vi fokus på den regnskabsmæssige behandling af disse ændringer i den variable leasingydelse, der afhænger af et indeks eller en rente, herunder med et illustrativt eksempel.

2) Kapitalandele målt til indre værdi – konsoliderings- eller målemetode

Historisk set har anvendelsen af indre værdis metode medført overensstemmelse mellem modervirksomhedens og koncernens resultat og egenkapital i langt de fleste tilfælde. Det er også ofte en forventning hos mange regnskabsaflæggere og regnskabsbrugere, at det forholder sig sådan. Det er imidlertid alene gældende, hvis indre værdis metode anvendes som en konsolideringsmetode. Anvendes indre værdis metode som en målemetode, vil der ikke nødvendigvis være sammenhæng mellem modervirksomhedens og koncernens resultat og egenkapital, da en række transaktioner behandles anderledes ved målemetoden end ved konsolideringsmetoden.

Vi ser nærmere på de to metoder og forskellene herimellem i denne artikel.

3) Opdatering af vejledningen om måling af investeringsejendomme til dagsværdi efter årsregnskabsloven

Erhvervsstyrelsen har opdateret vejledningen, som skal hjælpe virksomheder, der måler investeringsejendomme til dagsværdi. Vejledningen henvender sig særligt til dem, som indregner til dagsværdi med løbende værdiregulering over resultatopgørelsen. Vejledningen behandler bl.a.:

  • Vurdering af, om ejendommen opfylder kriterierne for at være en investeringsejendom
  • Ændringer i ejendommens anvendelse og håndtering heraf i regnskabet
  • Opgørelse af ejendommens dagsværdi, herunder valg af værdiansættelsesmodel og korrekt brug af forudsætninger
  • Opfyldelse af lovens forskellige oplysningskrav for investeringsejendomme til dagsværdi.

Herudover indeholder vejledningen forskellige illustrative eksempler. Se vejledningen her.

EY har desuden tidligere givet et samlet overblik over ejendomstyper og målemetoder for ejendomme i regnskabet. Læs mere her.

4) To nye regnskabsafgørelser om earn out-betalinger ved virksomhedskøb

Ved virksomhedsovertagelser, hvor en del af betalingen sker i form af earn out til sælger, er indholdet af earn out'ens betingelser meget vigtig. Betingelserne har betydning, når det skal afgøres, om der regnskabsmæssigt er tale om kostpris for overtagelse af virksomheden, eller vederlag til sælger for fortsat ansættelse i den købende eller i den købte virksomhed i en given periode efter virksomhedssammenslutningen. Det skyldes den konklusive formulering af bestemmelsen i IFRS 3:B55(a), som gælder under såvel IFRS som årsregnskabsloven.

Vi ser nærmere på regnskabsafgørelserne og Erhvervsstyrelsens opfattelse af, hvornår et betinget vederlag (earn-out) anses for aflønning af tjenester som fx fortsat ansættelse i artiklen, som du kan læse her.

5) Manglende regnskabspraksis for oplysninger i ledelsesberetningen

Erhvervsstyrelsen har som led i regnskabskontrollen givet en virksomhed et fremadrettet påbud om at anvendt regnskabspraksis for data i ledelsesberetningen, som ikke er omfattet af det finansielle regnskab, skal beskrives.

Det fremgår af afgørelsen, at virksomheden frivilligt havde medtaget oplysninger om antal af ordreindgang og ordrebeholdning, men undladt at give oplysning om, hvordan disse indregnes og måles. Styrelsen valgte at give virksomheden et fremadrettet påbud om at beskrive indregnings- og målemetoder for tal i ledelsesberetningen. Læs mere.

6) Behandling af indefrosne feriemidler i regnskabet

For virksomheder, som har valgt at beholde indefrosne feriemidler i eget regi, er der særligt to regnskabsmæssige forhold at være opmærksom på. Dels skal det vurderes, om midlerne skal præsenteres som kort- eller langfristet gæld i balancen. Derudover skal der foretages indeksering af feriemidlerne til og med den måned, hvor der sker indbetaling til feriefonden. Dette sker med en indekseringssats, som løbende fastsættes. Læs mere her.

7) Særlige regnskabsmæssige overvejelser


Der er i de seneste år sket flere makroøkonomiske ændringer, som i større eller mindre grad potentielt kan påvirke de danske virksomheder. Det giver anledning til forskellige regnskabsmæssige overvejelser, som virksomhederne bør have sig for øje ved udarbejdelse af årsrapporten for 2023, ligesom tilfældet var ved 2022-årsrapporten.
 

Vi giver i denne artikel en kort gennemgang af udvalgte, aktuelle regnskabsmæssige overvejelser:
 

  • Værdiansættelse af aktiver
  • Låneomlægning
  • Regnskabsmæssig sikring
  • Ledelsesberetning
  • Særlige poster
  • Going concern-overvejelser
     

8) Fokusområder fra regnskabskontrollen 2022


På baggrund af Finanstilsynets og Erhvervsstyrelsens regnskabskontrol i 2022, som omfatter kontrol af både finansielle og ikke-finansielle forhold i årsrapporter 2021 og delårsrapporter 2022, har de to tilsynsorganer udsendt en redegørelse med beskrivelse af konstaterede fejl og mangler, identificeret ved kontrollen.

Få overblik over fejl og mangler, der er konstateret i regnskabskontrollen for 2022 i denne artikel.
 

9) Lovændringer for danske årsrapporter i 2023 eller derefter
 

I 2022 og 2023 er der vedtaget fire forskellige lovforslag med ændringer til årsregnskabsloven, som får virkning for regnskabsåret 2023 eller senere. Lovændringerne vedrører skærpede krav til rapportering om den kønsmæssige sammensætning af ledelsen, skærpede krav om revisionspligt og brug af revisor i mindre selskaber samt oplysningspligt om anvendte bogføringssystemer.

Herudover er der i juni 2023 vedtaget et lovforslag om land-for-land-rapportering af de største virksomheders skattebetalinger.

Erhvervsstyrelsen har i oktober 2023 sendt et lovudkast i høring, som har til formål at implementere de nye krav til bæredygtighedsrapportering i årsregnskabsloven sammen med et forslag om at forhøje lovens størrelsesgrænser for indplacering i regnskabsklasse. Forslaget indeholder også andre ændringer. Der er også i oktober 2023 fremsat lovforslag, der bl.a. indeholder en undtagelse for indregning af udskudt skat vedrørende implementering af Pillar II (minimumsbeskatningsloven). Læs mere.

Øvrige nyheder og værktøjer

Ovenfor har vi henvist til 9 udvalgte regnskabsnyheder fra 2023, som vi finder særligt relevante for den igangværende aflæggelse af årsrapporter efter årsregnskabsloven. Hvis du ønsker et indblik i flere af vores nyheder, finder du dem alle samlet på vores hjemmeside under Årsregnskabsloven.

På denne side finder du også vores tre centrale værktøjer til brug for regnskabsaflæggelsen, som omfatter:

Vores populære opslagsværk "Indsigt i årsregnskabsloven", som i 2023 er lanceret i et nyt digitalt format, der gør publikationen langt nemmere at navigere rundt i og søge i

Årsrapportmodeller for regnskabsåret 2023 for de forskellige regnskabsklasser

Elektronisk regnskabstjekliste til brug for kontrol af, om årsrapporten overholder årsregnskabslovens bestemmelser.

Du kan læse mere om de tre værktøjer i denne artikel.


Sammendrag

For regnskabsåret 2023 træder alene tre ændringer af årsregnskabsloven i kraft. Hertil kommer nye vejledninger og fortolkninger af de gældende regler, som kan have en væsentlig betydning for årsrapporten 2023. Året 2023 har også budt på særlige omstændigheder i omverdenen, der kan have en afledt effekt på regnskabsaflæggelsen. Artiklen fremhæver 9 væsentlige danske regnskabsnyheder fra 2023, som det er værd at være opmærksom på i 2023-årsrapporterne.

Om denne artikel