Overblik over kommende lovændringer for danske årsrapporter

Virksomheder i regnskabsklasse C stor og D skal medtage en redegørelse i ledelsesberetningen vedrørende den kønsmæssige sammensætning af ledelsen. Kravene til måltal og politikker for det underrepræsenterede køn og til rapporteringen herom i ledelsesberetningen skærpes fra og med 2023.

Ændringerne omfatter i punktform følgende:

• Krav om måltal for øvrige ledelsesniveauer (og ikke kun for det øverste ledelsesniveau)
• Krav om nyt og højere måltal, når tidligere måltal er opnået
• Der indføres en definition af øvrige ledelsesniveauer
• Krav om talmæssig oversigt i ledelsesberetningen (svarende til fem-års-oversigten)
• Skærpede krav til placering af redegørelsen, herunder kan dattervirksomheder ikke længere henvise til en redegørelse i koncernregnskabet
• Øget fokus på beskrivelsen af virksomhedens konkrete handlinger

Ikrafttrædelse: Lovændringen træder i kraft den 1. januar 2023, og ændringerne har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2023 eller senere.

Læs mere: Vi har gennemgået de enkelte ændringer, og hvad de indebærer for de omfattede virksomheder, i artiklen Skærpede krav vedrørende den kønsmæssige sammensætning af ledelsen.

Fra og med 2023 skærpes revisionspligten, og der stilles øgede krav om revisorinddragelse ved regnskabsaflæggelsen for mindre selskaber. De skærpede krav kommer til at påvirke de mindre virksomheder i regnskabsklasse B og indebærer i hovedtræk følgende:

• Der stilles krav om revision eller udvidet gennemgang af årsregnskabet for virksomheder med en balancesum over 50 mio. kr. i to på hinanden følgende regnskabsår. De omfattede virksomheder kan ikke længere fravælge revision.
• For virksomheder i regnskabsklasse B, som befinder sig i det, der benævnes særlige risikobrancher, og som samtidig har en årlig nettoomsætning på over 5 mio. kr. i to på hinanden følgende regnskabsår, er der fremover krav om en uafhængig revisors erklæring efter eget valg (assistance, review, udvidet gennemgang eller revision). 
• Det bliver muligt at påbyde revision af en virksomheds årsrapport, hvis Erhvervsstyrelsen ved en kontrol har konstateret væsentlige fejl eller mangler i virksomhedens bogføring.

Ikrafttrædelse: De skærpede krav gælder fra og med regnskabsår, der begynder 1. januar 2023 eller senere.

Læs mere: Denne lovændring er nærmere beskrevet i artiklen Skærpede krav om revisionspligt og brug af revisor for mindre selskaber, hvor vi ser nærmere på de enkelte ændringer.

I 2022 blev der vedtaget en ændring af årsregnskabsloven i sammenhæng med vedtagelsen af den nye bogføringslov, hvorefter der stilles krav om, at virksomheden samtidig med indberetning af årsrapporten skal indberette oplysninger om deres bogføringssystem. Dette krav gælder for de virksomheder, som har pligt til at foretage digital bogføring.

Hvis virksomheden anvender et standardsystem, skal den indberette navn og cvr-nummer på udbyderen af det digitale bogføringssystem samt bogføringssystemets registreringsnummer. Hvis virksomheden anvender et specialudviklet system, skal det indberettes, hvilket system der er tale om. Hvis virksomheden opbevarer en fuldstændig sikkerhedskopi af registreringer og bilag på en server hos en tredjepart, skal dette anføres med nærmere oplysninger om identiteten på den pågældende tredjepart. De nævnte oplysninger offentliggøres ikke, men skal anvendes af Erhvervsstyrelsen til kontrol af bl.a. virksomhedernes overholdelse af kravene i den nye bogføringslov.

Det er i loven indskrevet, at Erhvervsstyrelsen fastsætter de nærmere regler om indberetning af oplysningerne om bogføringssystemer i en bekendtgørelse, hvilket sker ved en tilretning af indsendelsesbekendtgørelsen. Ændringen af bekendtgørelsen er nu sendt i høring i starten af oktober med høringsfrist 5. november 2023.

Ikrafttrædelse: Bekendtgørelsen forventes udstedt 1. januar 2024 og at træde i kraft 1. juli 2024.

Fremadrettet skal en række store virksomheder årligt offentliggøre en såkaldt land-for-land-rapportering med selskabsskatteoplysninger. Formålet med de nye regler er at skabe gennemsigtighed om virksomheders skattepraksis, herunder i hvilke lande virksomhederne har deres indtjening, og i hvilke lande de har betalt skat. Lovforslaget får kun betydning for de største danske virksomheder og koncerner, hvor nettoomsætningen overskrider 5,6 mia. kr.

Land-for-land-rapporteringen skal indeholde oplysninger om virksomhedens skatteforhold specificeret på aktiviteter i de enkelte lande. De enkelte oplysninger skal gives separat for aktiviteter i hvert land inden for EU og for aktiviteter i lande, der er optaget på EU-listerne over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner. Oplysninger om øvrige aktiviteter uden for EU kan gives samlet. 

De nye regler er indarbejdet i årsregnskabsloven, men selve rapporteringen skal ikke indgå som en integreret del af årsrapporten. Derimod skal rapporteringen offentliggøres og indberettes særskilt til Erhvervsstyrelsen, og det skal ske senest 12 måneder efter afslutningen af regnskabsåret. 

Ikrafttrædelse: Lovændringen har virkning for regnskabsår, der begynder den 22. juni 2024 eller senere. For virksomheder, der aflægger årsrapport efter kalenderåret, gælder de nye krav således for regnskabsåret 2025, og disse virksomheder skal indberette deres første land-for-land-rapportering til Erhvervsstyrelsen senest den 31. december 2026.

Læs mere: Denne lovændring er nærmere beskrevet i artiklen De nye regler om land-for-land-skatterapportering er vedtaget, hvor vi gennemgår de nye regler, herunder hvem der omfattes, hvilke oplysninger der skal rapporteres, og hvordan rapporteringen skal udformes.

Inden for kort tid vil den nuværende redegørelse om samfundsansvar i årsregnskabslovens § 99 a blive erstattet af kravene i EU's direktiv om bæredygtighedsrapportering (CSRD), som udvider omfanget af bæredygtighedsemner. Lovforslaget til implementering af direktivet i dansk lovgivning foreligger nu i høringsudkast.

De nye regler i CSRD-direktivet vil gælde for store virksomheder og børsnoterede virksomheder samt visse finansielle virksomheder. Visse tredjelandsvirksomheder med væsentlig aktivitet i EU omfattes også. Grænserne for store virksomheder svarer til størrelsesgrænserne for regnskabsklasse C stor.

Efter de nye regler bliver der for de omfattede virksomheder krav om at rapportere om og offentliggøre deres arbejde med bæredygtighed efter obligatoriske rapporteringsstandarder (ESRS'erne – European Sustainability Reporting Standards), som udstedes af EU. Direktivet og ESRS’erne medfører nye og væsentligt mere omfangsrige og komplekse krav til bæredygtighedsrapportering, som får en gennemgribende betydning for de omfattede virksomheder.

De nye krav adskiller sig væsentligt fra de krav – og i nogle tilfælde også fra den praksis, der findes i dag. Det vil kræve nye processer og ressourcer for de omfattede virksomheder, hvilket er opsummeret i følgende oversigt:

Ikrafttrædelse: Det forventes, at de nye regler træder i kraft i tre faser, hvor de omfattede virksomheder løbende udvides. Store børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte skal implementere reglerne for regnskabsår, der starter 1. januar 2024 eller senere. Øvrige store virksomheder målt efter størrelsesgrænserne for regnskabsklasse C stor bliver omfattet af reglerne for regnskabsår, der starter 1. januar 2025 eller senere.

Status på lovarbejdet: Lovudkastet blev den 13. oktober 2023 sendt til høring. Det endelige lovforslag blev fremsat den 7. februar 2024 med 1. behandling den 23. februar 2024. På nuværende tidspunkt er det uklart, hvornår lovforslaget endeligt bliver vedtaget, men det forventes vedtaget i løbet af foråret 2024. CSRD skal senest være indarbejdet i dansk lovgivning i sommeren 2024.

Læs mere: I denne artikel kan du læse mere om de nye krav til bæredygtighedsrapportering Lovudkast til implementering af ny bæredygtighedsrapportering, og hvilken betydning de nye krav får for de omfattede virksomheder. 

I ovennævnte lovudkast, som implementerer CSRD i dansk lovgivning, stilles der tillige forslag om at hæve størrelsesgrænserne i årsregnskabsloven for omsætning og balancesum med 25 %. Det sker som led i EU-Kommissionens bestræbelser på at reducere europæiske virksomheders administrative byrder og som følge af den stigende inflation.

Det betyder, at en række danske virksomheder vil gå et trin ned i regnskabsklasse, hvilket bl.a. medfører følgende:

• Der bliver færre virksomheder i regnskabsklasse C stor og dermed færre virksomheder end først antaget, som bliver omfattet af de nye krav til bæredygtighedsrapportering.
• En række virksomheder vil gå fra regnskabsklasse C til B og kan dermed aflægge årsregnskab efter de mere lempelige krav for regnskabsklasse B.
• Flere koncerner vil blive små koncerner, og flere modervirksomheder vil dermed blive fritaget for pligten til at aflægge koncernregnskab.

Forhøjelsen af størrelsesgrænserne for balancesum og nettoomsætning er skitseret i nedenstående tabel, hvoraf det også fremgår, at grænserne for antal ansatte er uændrede:

Når der foretages en sådan justering af lovens størrelsesgrænser, skal regnskabsklassen vurderes ud fra de nye størrelsesgrænser, som er gældende på balancedagen. De nye størrelsesgrænser anvendes ligeledes på forrige års nettoomsætning, balancesum og antal ansatte ved vurderingen af to på hinanden følgende regnskabsår.

Ikrafttrædelse: I høringsudkast til lovforslaget blev det foreslået, at ændringen ville få virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2024 eller senere. I det endelige lovforslag, der blev fremsat den 7. februar 2024 med 1. behandling den 23. februar 2024 foreslås imidlertid, at ændringen vil få virkning allerede for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2023 eller senere - altså med tilbagevirkende kraft.   

Status på lovarbejdet: Lovforslaget forventes endeligt vedtaget, den 25. april 2024. EY anbefaler, at revisionerne og regnskabsaflæggelserne for 2023 kører videre, som de tidsmæssigt er planlagt, og derfor ikke afventer vedtagelse af de nye størrelsesgrænser. Skal et selskab for 2023 rykke op i ny større regnskabsklasse baseret på de hidtidige grænser – men kan undgå dette baseret på baggrund af de nye grænser – så kan det naturligt være relevant at overveje regnskabsaflæggelsestidspunkt. 

Efter de gældende regler i årsregnskabsloven kan investeringsejendomme måles til enten kostpris med fradrag af af- og nedskrivninger, dagsværdi med værdiregulering over resultatopgørelsen (§ 38) eller dagsværdi med opskrivning over egenkapitalen (§ 41), hvor opskrivningen med fradrag af udskudt skat indregnes på en bunden reserve (dagsværdi over egenkapitalen).

I ovennævnte lovudkast, som implementerer CSRD i dansk lovgivning, er der indføjet et forslag om en ændring, som betyder, at investeringsejendomme fremadrettet ikke længere kan måles til dagsværdi over egenkapitalen (§ 41). Fremadrettet skal investeringsejendomme enten indregnes til kostpris med fradrag af af- og nedskrivninger eller dagsværdi med værdiregulering over resultatopgørelsen (§ 38), så der fremadrettet alene vil være én model for måling af investeringsejendomme til dagsværdi.

Årsagen til, at dagsværdi over egenkapitalen foreslås udgået af loven, er, at dette alternativ ikke følger den internationale udvikling under IFRS-standarderne (IAS 40 Investeringsejendomme), ligesom det forenkler loven for både regnskabsaflæggere og -brugere, at der fremadrettet kun findes to valgmuligheder – kostpris med fradrag af af- og nedskrivninger eller dagsværdi med værdiregulering over resultatopgørelsen (§ 38). Undersøgelser har vist, at dagsværdi over egenkapitalen alene anvendes i relativt begrænset omfang sammenlignet med de to andre alternativer.

For virksomheder, der i dag opskriver investeringsejendomme til dagsværdi over egenkapitalen, skal der derfor foretages en praksisændring som følge af den foreslåede lovændring. Hvis virksomheden overgår til dagsværdi med løbende værdiregulering over resultatopgørelsen (fra § 41 til § 38), vil den bundne reserve for opskrivninger under egenkapitalen blive overført til en fri reserve i forbindelse med praksisændringen.

Ikrafttrædelse: Ændringen forventes at træde i kraft og få virkning for regnskabsår, der begynder den 1. juni 2024 eller senere.

Status på lovarbejdet: Lovudkastet blev den 13. oktober 2023 sendt til høring. Det endelige lovforslag blev fremsat den 7. februar 2024 med 1. behandling den 23. februar 2024. På nuværende tidspunkt er det uklart, hvornår lovforslaget endeligt bliver vedtaget, men det forventes vedtaget i løbet af foråret 2024.

I starten af oktober 2023 er der fremsat lovforslag i Folketinget om implementering af Pillar II i Danmark i form af Lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven). Loven har til formål at implementere en global minimumsskattesats for multinationale koncerner og store nationale koncerner i EU på mindst 15 % med henblik på at modvirke, at internationale koncerner kan reducere deres globale skattebetalinger gennem anvendelse af skattely.

Lovforslaget, som primært vedrører indførelse af denne minimumsbeskatning, indeholder dog også forslag om ændring af årsregnskabsloven i form af indførelse af en midlertidig undtagelse til at indregne og give oplysninger om udskudt skat som følge af implementering af Pillar II (minimumsbeskatningsloven).

Undtagelsen har den betydning, at virksomheder ikke skal indregne udskudte skatteforpligtelser og ­aktiver vedrørende ekstraskatter, der er omfattet af minimumsbeskatningsloven eller et andet lands tilsvarende regler. Dog skal de virksomheder, som er omfattet af undtagelsen, i en note oplyse herom og om den ekstraskat, som virksomheden i året har betalt, som følge af minimumsbeskatningsloven eller et andet lands tilsvarende regler. Oplysningen om de faktiske skattebetalinger skal give regnskabsbrugeren et indblik i skattereglernes aktuelle betydning for virksomheden.

Årsagen til at indføre denne undtagelse er, at det kan være vanskeligt og forbundet med stor usikkerhed at opgøre udskudte skatteforpligtelser og -aktiver relateret til beregningen af ekstraskatter, hvilket kan medføre manglende pålidelighed i beregningen og betydelig risiko for, at der ikke sker ensartede beregninger på tværs af virksomhederne.

Indførelsen af undtagelsen skal også ses i sammenhæng med, at der i IFRS-standarderne (IAS 12 Indkomstskatter) er indarbejdet en tilsvarende, midlertidig undtagelse til reglerne om at indregne og oplyse om udskudt skat i forbindelse med Pillar II-indkomstskatter. Med ændringen sikres det dermed, at årsregnskabsloven er i tråd med reglerne i IAS 12. Efter begge regelsæt er undtagelsen midlertidig, indtil det er afklaret, hvordan udskudte skatteforpligtelser og -aktiver skal beregnes, men der er ikke fastsat en udløbsdato på undtagelsen, og Danmark følger på dette punkt den internationale udvikling.

Ikrafttrædelse: Lovændringerne forventes at træde i kraft og dermed have virkning for regnskabsår, der påbegyndes den 31. december 2023 eller senere, hvorved loven i praksis forventes at få virkning for regnskabsår, der påbegyndes den 1. januar 2024 eller senere. 

Status på lovarbejdet: Lovforslaget er fremsat i Folketinget den 4. oktober 2023 og forventes vedtaget den 7. december 2023.

Som en del af lovforslaget, der primært har til formål at implementere CSRD og forhøjede størrelsesgrænser for regnskabsklasserne i årsregnskabsloven, er der desuden medtaget en række øvrige og mindre ændringer, som primært har en teknisk karakter.

Disse øvrige mindre ændringer omfatter i punktform følgende:

• I bestemmelserne om ikke-indbetalt virksomhedskapital (§ 35 b), specifikation af virksomhedskapitalen (§ 87 a) og oplysning om ledelsens øvrige ledelseshverv (§ 107, stk. 1) præciseres det, at kravene tillige gælder for partnerselskaber.
• § 60 i loven vedrørende oplysning om indregnede leasingaktiver foreslås ophævet, da bestemmelsen i forvejen dækkes af § 90 a. En virksomhed i regnskabsklasse B, der vælger at aktivere leasingaktiver, skal følge § 90 a som led i tilvalget af praksis fra højere regnskabsklasse.
• Kravet om at oplyse eventualforpligtelser for virksomheder i regnskabsklasse B (§ 64, stk. 1) bliver opdelt, så der fremover skal oplyses om henholdsvis den samlede størrelse af eventualforpligtelser og den samlede størrelse af andre forpligtelser, herunder leasingforpligtelser, som ikke er indregnet i balancen. Denne opdeling skyldes, at leasingforpligtelser ikke opfylder definitionen på eventualforpligtelser.
• Det præciseres, at det skal oplyses, hvis virksomhedens gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret er under 1 (§ 68), da dette udgør en kontroloplysning i forhold til regnskabsklasse og valg af erklæringstype for årsregnskabet.
• Der foreslås tilføjet en ny § 77 c, som skal sikre, at fonde, som er forpligtede til at opstille måltal og politikker vedrørende den kønsmæssige sammensætning, også bliver forpligtet til at rapportere herom efter årsregnskabsloven, uanset moderfondens egen størrelse.
• § 98 c, stk. 5, i loven vedrørende oplysning om de nærtstående parter, som har bestemmende indflydelse på virksomheden foreslås ophævet, da disse oplysninger er tilgængelige på cvr.dk, hvor der desuden er mulighed for adressebeskyttelse.
• I lovens § 126 med notekrav til koncernregnskabet tilføjes det, at oplysningskravet i § 90 a vedrørende oplysning om indregnede leasingaktiver også gælder for koncernregnskabet.

Ikrafttrædelse: Ændringerne forventes at træde i kraft og få virkning for regnskabsår, der begynder den 1. juni 2024 eller senere.

Status på lovarbejdet: Lovudkastet blev den 13. oktober 2023 sendt til høring. Det endelige lovforslag blev fremsat den 7. februar 2024 med 1. behandling den 23. februar 2024. På nuværende tidspunkt er det uklart, hvornår lovforslaget endeligt bliver vedtaget, men det forventes vedtaget i løbet af foråret 2024.