Kvinde fotograferer ud over Smerwick Harbour i solopgang

Særlige regnskabsmæssige overvejelser i foråret 2023

Foto af Carsten Jeppesen
Carsten Jeppesen

Senior Manager i EY’s i faglige afdeling for finansiel rapportering, Assurance, EY Danmark

24 apr. 2023
Relaterede emner
Assurance

Den aktuelle makroøkonomiske situation kan påvirke årsrapporterne for 2022. Vi gennemgår her de væsentligste regnskabsmæssige overvejelser.

Opsummering:

  • Værdiansættelsen af aktiver til dagsværdi kan være vanskeligere end normalt, og der kan være et øget behov for nedskrivning af anlægs- og omsætningsaktiver.
  • Øvrige regnskabsmæssige udfordringer vedrører bl.a. låneomlægning, regnskabsmæssig sikring, ledelsesberetningen, særlige poster og going concern-overvejelser.

Der er i de seneste år sket flere makroøkonomiske ændringer, som i større eller mindre grad påvirker de danske virksomheder. Dette giver anledning til forskellige regnskabsmæssige overvejelser, som virksomhederne bør have sig for øje i 2023 ved udarbejdelse af årsrapporten for 2022.

Vi giver nedenfor en kort gennemgang af et udvalg af aktuelle regnskabsmæssige overvejelser.

Værdiansættelse af aktiver

For aktiver, der måles til dagsværdi, vil der i flere tilfælde være større usikkerhed forbundet med værdiansættelsen, da de nuværende markedsforhold er præget af større usikkerhed og udsving. Af den årsag er det vigtigt at genoverveje de forudsætninger, der ligger til grund for værdiansættelsen til dagsværdi, ligesom usikkerheden i markedet også kan have en betydning for, hvilken værdiansættelsesmetode der er mest hensigtsmæssig at anvende. I den forbindelse er det centralt at være opmærksom på, at jo større usikkerhed, jo mere væsentligt er det i årsregnskabet at give yderligere oplysninger om værdiansættelsesmetoder og de centrale forudsætninger og anvendte input, der er lagt til grund for dagsværdimålingen.

Herudover kan værdiansættelsen af virksomhedens øvrige aktiver være påvirket af den aktuelle situation, og der kan være et øget behov for at gennemføre nedskrivningstest og i yderste konsekvens foretage nedskrivning af anlægs- og omsætningsaktiver. Det gælder bl.a. for tilgodehavender fra salg og igangværende arbejder, men også for fx materielle anlægsaktiver, goodwill, udviklingsprojekter og varebeholdninger. Ligeledes kan der for anlægsaktiver være behov for revurdering af restbrugstid og restværdier.

Endvidere kan værdiansættelsen af udskudte skatteaktiver blive påvirket, da sandsynligheden for en fremtidig udnyttelse af fremførbare skattemæssige underskud kan ændres med den aktuelle økonomiske situation. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at der i årsregnskabet skal oplyses om de særlige forudsætninger, der ligger til grund for indregning og måling af skatteaktiver.

Låneomlægning

Den nuværende situation på lånemarkedet med stigende renter betyder, at mange virksomheder overvejer at foretage eller allerede har foretaget omlægning af lån, hvilket i øjeblikket typisk resulterer i en kursgevinst. Ved den regnskabsmæssige behandling af denne kursgevinst og af låneomlægningen i øvrigt er det afgørende, om låneomlægningen i regnskabsmæssig forstand betragtes som en indfrielse af det oprindelige lån og optagelse af et nyt lån eller som en videreførelse af det oprindelige lån. Denne vurdering afhænger af, om betingelser på det nye og det oprindelige lån anses for væsentligt forskellige dels kvantitativt og dels kvalitativt.

Hvis lånebetingelserne for det nye lån er væsentligt forskellige fra det oprindelige lån, skal låneomlægningen regnskabsmæssigt behandles som et ophør med indregning af det oprindelige lån og indregning af et nyt lån. Hvis låneomlægningen betragtes som en modifikation (dvs. en videreførelse) af det oprindelige lån, kan den efter EY's opfattelse behandles efter to forskellige modeller i form af enten IFRS 9- eller IAS 39-modellen. Efter IFRS 9-modellen skal der indregnes en kursgevinst eller et kurstab i resultatopgørelsen på tidspunktet for låneomlægningen. Efter IAS 39-modellen skal kurstab eller -gevinst ved omlægningen ikke indregnes i resultatopgørelsen, men i stedet videreføres i den amortiserede kostpris for det i regnskabsmæssig sammenhæng videreførte lån.

Sådan kan EY hjælpe

  • Årsregnskabsloven

    Årsregnskabsloven kan i en række situationer være en udfordring at forstå. Her på siden kan du få indsigt i årsregnskabsloven og læse om EY’s erfaringer.

    Læs mere

Regnskabsmæssig sikring

Forretningsmæssige aftaler kan blive udskudt eller ophævet, eller de kan blive gennemført i et væsentligt lavere omfang end oprindeligt antaget. Hvis en virksomhed hidtil har anset en forventet fremtidig transaktion som regnskabsmæssig sikring, skal det vurderes, om transaktionen fortsat kan anses som en forventet fremtidig transaktion, der med høj sandsynlighed fortsat forventes gennemført. 

 

Dette inkluderer, hvorvidt aftalte mængder eller beløb forventes at blive lavere end forventet, om afslutningen af den afdækkede forventede transaktion er ændret (fx at levering eller køb af en vare, anlæg eller udstyr er udskudt), eller om det nu ikke længere er sandsynligt, at en forventet transaktion vil finde sted. Hvis den nuværende markedssituation påvirker sandsynligheden for, at afdækkede forventede transaktioner vil forekomme og/eller inden for den tidsperiode, der er angivet ved begyndelsen af en sikring, er en virksomhed nødt til at vurdere, om den kan fortsætte med at anvende regnskabsmæssig sikring på den forventede transaktion eller en andel af den.

 

Ledelsesberetning

Den aktuelle makroøkonomiske situation og indvirkningen heraf på virksomheden kan være et forhold, der i mange tilfælde kræver omtale i virksomhedens ledelsesberetning, hvilket bl.a. kan påvirke følgende afsnit i ledelsesberetningen:

  • Udviklingen i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold
  • Usikkerhed ved indregning og måling
  • Usædvanlige forhold
  • Forventet udvikling
  • Årets udvikling i forhold til tidligere udmeldte forventninger
  • Usikkerhed om going concern.
     

I situationer præget af usikkerhed kan der værre større usikkerhed relateret til virksomhedens forventninger til fremtiden. Det er i den situation ekstra vigtigt at give oplysninger om virksomhedens forventninger til fremtiden, og hvis der eksisterer særlige usikkerheder, skal virksomheden oplyse de forudsætninger, som vurderingen af oplysningerne baserer sig på.

 

Særlige poster

Virksomheder skal i en note i årsregnskabet oplyse om størrelsen og arten af indtægts- og omkostningsposter, der er særlige på grund af deres art eller størrelse. Årsregnskabslovens bestemmelse om særlige poster tager positivt stilling til, at følgende poster betragtes som særlige poster:

  • Tilbageførsler af nedskrivninger på omsætningsaktiver
  • Nedskrivninger på omsætningsaktiver, som overstiger normale nedskrivninger
  • Nedskrivninger på anlægsaktiver og
  • Tilbageførsler af nedskrivninger på anlægsaktiver.
     

Denne positive oplistning er dog langt fra udtømmende, og der findes en lang række andre poster, der betragtes som særlige poster. Som følge af den aktuelle økonomiske situation vil der i højere grad end normalt forekomme særlige poster på omkostningssiden, som skal oplyses. Efter årsregnskabsloven skal særlige poster forklares i noterne, og de må ikke præsenteres som særskilte poster i resultatopgørelsen, som det ses i årsrapporter efter IFRS.

 

Going concern-overvejelser

I flere virksomheder end normalt vil der være overvejelser om, hvorvidt virksomheden kan betragtes som going concern eller ej. Vurderingen af going concern vedrører i bund og grund virksomhedens likviditetsmæssige situation, og der skal ved hver regnskabsaflæggelse foretages en vurdering af, om virksomheden forventes at kunne fortsætte driften i minimum 12 måneder fra balancedagen. Perioden er dog ikke begrænset til de kommende 12 måneder, og vurderingen skal opdateres med alle tilgængelige informationer frem til godkendelsen af årsregnskabet.

 

Hvis forudsætningen om going concern vurderes opfyldt på tidspunktet for regnskabsaflæggelse, men der samtidig vurderes at være en væsentlig usikkerhed herom, aflægges regnskabet efter going concern, men der skal i en note til årsregnskabet og i ledelsesberetningen gives yderligere oplysninger om de væsentlige usikkerheder. Hvis forudsætningen om going concern ikke er opfyldt på tidspunktet for regnskabsaflæggelsen, skal årsregnskabet udarbejdes efter realisationsprincippet, hvor aktiver og forpligtelser måles til de værdier, som de forventes at kunne realiseres til. Også i denne situation er der udvidede oplysningskrav i ledelsesberetningen og noterne.

 

Ønsker du mere indsigt?

Hvis du ønsker mere indsigt i de regnskabsmæssige overvejelser i en usikker tid, kan du læse mere i vores publikation Indsigt i årsregnskabsloven i kapitel 36 Regnskabsmæssige udfordringer i en krisetid, som sætter fokus på de særlige regnskabsmæssige udfordringer og overvejelser i en usikker tid.

 

Kapitlet behandler også en række forhold, som ikke er behandlet ovenfor, hvilket bl.a. omfatter revurdering af kontrol over kapitalandele, vurdering af begivenheder efter balancedagen, finansielle instrumenter, tabsgivende kontrakter, omstruktureringshensættelser, medarbejderforpligtelser mv., ligesom kapitlet går mere i dybden med dagsværdimåling, varebeholdninger og værdiforringelse af langfristede aktiver.

Denne artikel er en del af serien Indsigt i Indsigt, som er regnskabsnyheder med fokus på aktuelle regnskabsemner og praktiske problemstillinger, som er relevante for virksomheder omfattet af årsregnskabsloven. Vi henviser til publikationen Indsigt i årsregnskabsloven for yderligere omtale af de enkelte emner. Vi samler artiklerne på vores side om Årsregnskabsloven under Indsigt i Indsigt.

Sammendrag 

Den aktuelle makroøkonomiske situation påvirker – afhængigt af branche – i større eller mindre grad danske virksomheder, og flere virksomheder vil fortsat i 2023 skulle tage højde for særlige overvejelser ved udarbejdelse af årsrapporten for 2022. I artiklen gives et overblik over de mest centrale udfordringer, som virksomhederne skal være opmærksomme på. Det vedrører værdiansættelse af aktiver, låneomlægning, regnskabsmæssig sikring, ledelsesberetning, oplysning om særlige poster og going concern-overvejelser.

Om denne artikel

Foto af Carsten Jeppesen
Carsten Jeppesen
Senior Manager i EY’s i faglige afdeling for finansiel rapportering, Assurance, EY Danmark
Statsautoriseret revisor med fokus på årsregnskabsloven, fonde, klasse A-virksomheder og Corporate Reporting. Kombination af revision, faglighed, effektivitet, regnskab og værktøjer.
Relaterede emner
Assurance

EY refererer til den globale organisation og kan henvise til en eller flere af medlemsfirmaerne i Ernst & Young Global Limited, som hver især er en separat juridisk enhed. Ernst & Young Global Limited, som er et engelsk ‘company limited by guarantee’, yder ikke kunderådgivning.