Forskellige flag uden for kontorbygning

De nye regler om land-for-land-skatterapportering er vedtaget

Relaterede emner

Fremadrettet skal en række store virksomheder årligt offentliggøre en såkaldt land-for-land-rapportering med selskabsskatteoplysninger. 


Opsummering:

  • Folketinget har netop vedtaget de nye regler, som får virkning for regnskabsår, der begynder den 22. juni 2024 eller senere.
  • Land-for-land-rapporteringen skal indeholde oplysninger om virksomhedens skatteforhold specificeret på aktiviteter i de enkelte lande.
  • Rapporteringen skal offentliggøres og indberettes særskilt til Erhvervsstyrelsen senest 12 måneder efter afslutningen af regnskabsåret. 

Formålet med de nye regler er at skabe gennemsigtighed om virksomheders skattepraksis, herunder i hvilke lande virksomhederne har deres indtjening, og i hvilke lande de har betalt skat.

Vi giver nedenfor en gennemgang af de nye regler, herunder hvem der omfattes, hvilke oplysninger der skal rapporteres, hvordan rapporteringen skal udformes, og hvornår reglerne træder i kraft.

Lovforslagets ikrafttræden

Lovforslaget blev vedtaget af Folketinget den 1. juni 2023 og træder i kraft den 22. juni 2023 med virkning for regnskabsår, der begynder den 22. juni 2024 eller senere.

 

For virksomheder, der aflægger årsrapport efter kalenderåret, gælder de nye krav således for regnskabsåret 2025, og disse virksomheder skal dermed indberette deres første land-for-land-rapportering til Erhvervsstyrelsen senest den 31. december 2026.

 

Det vedtagne lovforslag (L 118) kan læses i sin helhed på Folketingets hjemmeside


Sammendrag

Fremadrettet skal en række store virksomheder årligt offentliggøre en såkaldt land-for-land-rapportering med selskabsskatteoplysninger. Land-for-land-rapporteringen skal indeholde oplysninger om virksomhedens skatteforhold specificeret på aktiviteter i de enkelte lande. Formålet med de nye regler er at skabe gennemsigtighed om virksomheders skattepraksis, herunder i hvilke lande virksomhederne har deres indtjening, og i hvilke lande de har betalt skat. Folketinget har vedtaget de nye regler den 1. juni 2023, og reglerne får virkning for regnskabsår, der begynder den 22. juni 2024 eller senere.

Om denne artikel