Forretningskvinde leder brainstorming-møde

Skærpede krav vedrørende den kønsmæssige sammensætning af ledelsen

Relaterede emner

Kravene til måltal og politikker for det underrepræsenterede køn og til rapporteringen herom i ledelsesberetningen skærpes fra og med 2023. 


Opsummering:
  • Lovforslaget med de skærpede krav er netop blevet vedtaget den 19. april 2022, og det træder i kraft 1. januar 2023.
  • Det vedtagne lovforslag indebærer en række ændringer til både virksomhedernes fastlæggelse af måltal og politikker og til rapporteringen herom.
  • Ændringerne vil gælde for de samme virksomheder, som allerede i dag er underlagt de eksisterende regler, herunder virksomheder i regnskabsklasse C stor og D.

Lovforslaget med de skærpede krav er netop blevet vedtaget, og vi giver nedenfor det endelige overblik over, hvilke ændringer der kommer til at gælde for de omfattede virksomheder. Lovændringen træder i kraft den 1. januar 2023, og ændringerne har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2023 eller senere.

Som vi ser det

Lovforslaget udspringer af, at effekten af de gældende regler om den kønsmæssige sammensætning af ledelsen efter myndighedernes opfattelse har været begrænset.

Vores anbefaling er, at virksomheder uden en ligelig kønsmæssig sammensætning af ledelsen snarest får sat emnet på bestyrelsens dagsorden henset til, at de skærpede regler træder i kraft den 1. januar 2023. Det gælder ikke mindst virksomheder inden for brancher, der typisk og traditionelt set har en underrepræsentation af kvinder eller mænd, samt eksempelvis familieejede virksomheder i regnskabsklasse C stor, hvor ledelsens sammensætning ofte kan være bestemt af andre parametre.   

Det vedtagne lovforslag

Det lovforslag (L 117), som blev fremsat om skærpede krav til måltal og politikker for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen i februar 2022, er netop den 19. april 2022 blevet vedtaget af Folketinget (i form af lovforslaget L 117 A). De skærpede krav i bl.a. selskabsloven og årsregnskabsloven skal igen sætte fokus på og fremme en mere ligelig kønsfordeling i virksomhedernes ledelse samt skabe en øget åbenhed og gennemsigtighed om virksomhedernes arbejde hermed.

Ændringerne vil gælde for den samme gruppe af virksomheder, som allerede i dag er underlagt de eksisterende regler. Det omfatter virksomheder i regnskabsklasse C stor og D. Reglerne gælder også for visse virksomheder, der er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og lov om erhvervsdrivende fonde, samt for virksomheder omfattet af en række finansielle love.

Det vedtagne lovforslag indebærer en række ændringer til både virksomhedernes fastlæggelse af måltal og politikker og til rapporteringen herom. Det vedtagne lovforslag kan tilgås her. Vi gennemgår nedenfor de enkelte ændringer, og hvad de indebærer for de omfattede virksomheder.


Sammendrag

Det lovforslag (L 117), som blev fremsat om skærpede krav til måltal og politikker for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen i februar 2022, er den 19. april 2022 blevet vedtaget af Folketinget (L 117 A). De skærpede krav i bl.a. selskabsloven og årsregnskabsloven skal igen sætte fokus på og fremme en mere ligelig kønsfordeling i virksomhedernes ledelse samt skabe en øget åbenhed og gennemsigtighed om virksomhedernes arbejde hermed. Det vedtagne lovforslag indebærer en række ændringer til både virksomhedernes fastlæggelse af måltal og politikker og til rapporteringen herom, som er gennemgået i denne artikel.

Om denne artikel