Pressemeddelelse
22 aug. 2023  | Copenhagen, DK

EY Danmark opnår EcoVadis Sølv-status for bæredygtighedsarbejde

Pressekontakt

EY’s bæredygtighedsindsats ligger i top 13 % af EcoVadis’ analyserede virksomheder.

EcoVadis er et uafhængigt vurderingssystem, der på global basis evaluerer, vurderer og rangerer virksomheders bæredygtighedsarbejde.

Det er denne evaluering, der har givet EY en Sølv-status med en overordnet score på 65/100.

EcoVadis evaluerer virksomheders indsats inden for kategorierne miljø, arbejds- og menneskerettigheder, etik og bæredygtigt indkøb.

Metoden er baseret på internationale standarder, bl.a. GRI (Global Reporting Initiative), FN’s Global Compact-initiativ og ISO 26000-standarden.

Certificeringen er gældende for et år ad gangen.

Se mere om EY Danmarks bæredygtighedsindsats og mål i EY’s bæredygtighedsrapport (pdf) og under Corporate Responsibility.