Seks regionale vindere af EY Entrepreneur Of The Year 2022 er fundet. De er nu klar til den danske finale.
Fra nord til syd, øst til vest, de seks danske regioner i EY Entrepreneur Of The Year har summet af entrepreneurskab før og under de regionale finaler i verdens største vækstkonkurrence, hvor vinderne nu er klar til den store landsfinale, der finder sted 24. november i København.
De regionale vindere dækker en lang række brancher lige fra intelligent bilsalg over komfortabelt herretøj til biotek.
Det har ikke været nemt for juryen, for ud over det store spænd i virksomhedstyper har antallet af virksomheder, der levede op til kravene, været rekordstort.
”Vi kan kalde det et luksusproblem. For den uafhængige jury har haft grundige gennemgange og lange diskussioner, før de fandt først finalisterne og derefter vinderne af de seks regioner. Danmark rummer rigtig mange dygtige virksomhedsejere, som gør en forskel på den ene eller anden måde. Vi ser frem til en rigtig spændende landsfinale, der samler de allerbedste,” siger Søren Smedegaard Hvid, partner i EY og direktør for EY Entrepreneur Of The Year i Danmark.
Det handler om bæredygtig vækst og meget mere
For at komme i betragtning til en af priserne ved EY Entrepreneur Of The Year skal man både leve op til skrappe vækstkrav og bliver derudover vurderet på andre vigtige parametre som bl.a. bæredygtighed, ledelse og samfundsengagement.
Finalen i EY Entrepreneur Of The Year bliver afholdt 24. november 2022 på Lokomotivværkstedet i København. Her skal de regionale vindere dyste om at blive dette års EY Entrepreneur Of The Year i Danmark. Vinderen repræsenterer Danmark i EY World Entrepreneur Of The Year.
Alle regionale finalister er derudover i spil til at vinde en af kategorierne Innovation, Sustainability samt Export & Globalization. Ved landskåringen findes desuden også vinderne i specialkategorierne Startup, Social Entrepreneurship – Future Impact og Life Science.
De regionale vindere og finalister i EY Entrepreneur Of The Year 2022:
Nordjylland:
Midtjylland:
Syd- og Sønderjylland:
Fyn:
København:
Sjælland: