EY refererer til den globale organisation og kan henvise til en eller flere af medlemsfirmaerne i Ernst & Young Global Limited, som hver især er en separat juridisk enhed. Ernst & Young Global Limited, som er et engelsk ‘company limited by guarantee’, yder ikke kunderådgivning.
Relateret artikel
Ens regler skal gøre det lettere for Øresundspendlerne
Den danske og svenske regering er blevet enige om at revidere Øresundsaftalen. Hensigten er at gøre reglerne mere enkle for både pendlere og arbejdsgivere.
Skat
Hensigten er, at følgende skal ændres:
- Reglerne for hjemmearbejde gøres mere fleksible således at der fremover måles over en tolv måneders periode i stedet for de nuværende tre måneder, når det skal afgøres om hjemmearbejde ikke udgør mere end 50 % af den samlede arbejdstid.
- Disse regler om hjemmearbejde skal også gælde for offentligt ansatte.
- Danmark skal have mulighed for at beskatte modtagere af dansk SU, som bor i Sverige.
- Danmark skal have mulighed for at beskatte afkast af danske pensionsordninger hos personer, der bor i Sverige.
Efter planen skal de nye regler gælde fra 2025.
Social sikring
Reglerne om maksimalt 50 % hjemmearbejde har ligeledes fundet anvendelse ved vurderingen af hvor privatansatte personer er omfattet af social sikring.
Hidtil har Øresundspendlere der maksimalt har 50 % hjemmearbejde inden for en 3 måneders periode således kunnet være omfattet af social sikring i arbejdsgiverlandet.
Dette er nu ændret, således at der ved vurdering af 50 % kravet i forhold til social sikring skal ske en vurdering over en 12 måneders periode – og ikke kun over en 3 måneders periode, hvilket vil give en større fleksibilitet på området. Dette er i overensstemmelse med hvad der er på tegnebrættet på skatteområdet, som beskrevet ovenfor.
I forhold til social sikring er reglerne allerede trådt i kraft med virkning fra 1. maj 2024.