Kvinde fra startup-virksomhed taler i telefon på kontoret

Kapitalandele i regnskabet – overblik over typer og metoder

Relaterede emner

Der findes en række forskellige typer af kapitalandele og metoder for indregning af disse. Få med denne artikel et overblik.


Opsummering:
  • Årsregnskabsloven indeholder en række forskellige typer af kapitalandele, som hver især kan indregnes efter forskellige metoder.
  • For hver type kapitalandel kan der vælges en metode, men den valgte metode skal anvendes for alle kapitalandele inden for den pågældende kategori.
  • I koncernregnskabet er der krav om indre værdi for kapitalandele i associerede virksomheder, men det er ikke et krav for kapitalandele i kapitalinteresser.

Årsregnskabsloven indeholder en række forskellige typer af kapitalandele, som hver især kan måles efter forskellige metoder, hvilket ofte kan give anledning til regnskabsmæssige udfordringer og spørgsmål. I denne artikel giver vi et overblik over de forskellige typer af kapitalandele samt hvilke metoder, de hver især kan måles til i henholdsvis selskabs- og koncernregnskabet.

Lovens mange valgmuligheder

Der findes efter årsregnskabsloven i hovedtræk følgende fem typer af kapitalandele:

  • Kapitalandele i dattervirksomheder
  • Kapitalandele i fællesledede virksomheder (joint ventures)
  • Kapitalandele i associerede virksomheder
  • Kapitalandele i kapitalinteresser
  • Andre kapitalandele

Der findes samtidig følgende fire metoder for at måle disse kapitalandele:

  • Kostpris (deklareret udbytte indregnes i resultatopgørelsen)
  • Dagsværdi over egenkapitalen (den løbende værdiregulering bindes på en særskilt reserve under egenkapitalen)
  • Dagsværdi over resultatopgørelsen (den løbende værdiregulering indregnes i resultatopgørelsen)
  • Indre værdi (løbende indregning af virksomhedens andel af resultat og egenkapital i de underliggende virksomheder)

Lovens muligheder for måling af de forskellige typer af kapitalandele er opsummeret i nedenstående skema:

Tabel over lovens muligheder for måling af de forskellige typer af kapitalandele

Metoder i selskabsregnskabet

Der er valgfrihed for metodevalg mellem kategorierne, dvs. vælger en virksomhed i selskabsregnskabet at anvende indre værdis metode for kapitalandele i dattervirksomheder, giver loven mulighed for, at virksomheden eksempelvis samtidig kan vælge at anvende kostprismetoden for associerede virksomheder og dagsværdimetoden med regulering over resultatopgørelsen for kapitalinteresser. Den valgte målingsmetode skal dog (som minimum) anvendes for alle kapitalandele i den pågældende kategori, således at indre værdis metode fx anvendes for alle kapitalandele i dattervirksomheder.

 

Efter EY’s opfattelse er det ikke hensigtsmæssigt, at loven giver så mange valgmuligheder for indregning og måling af kapitalandele, da dette ikke fremmer sammenligneligheden mellem virksomheder, brancher m.v. Ligeledes kan det komplicere den regnskabsmæssige behandling af overgange mellem kategorierne, hvis kategorierne af kapitalandele måles efter forskellige metoder, da yderligere køb eller salg af kapitalandele i så fald kan betyde, at der ved skift af kategori skal ske anvendelse af en anden regnskabspraksis for kapitalandelen. Selvom loven tillader forskellige metoder for de enkelte kategorier, anbefaler EY derfor, at virksomheder som udgangspunkt vælger en ensartet regnskabspraksis for alle typer af kapitalandele, hvor dette er muligt.

 

Metoder i koncernregnskabet

I koncernregnskabet kræves det, at kapitalandele i associerede virksomheder og fællesledede virksomheder (joint ventures) indregnes efter indre værdis metode, mens det ikke er et krav for kapitalandele i kapitalinteresser. Kapitalandele i kapitalinteresser kan således i koncernregnskabet indregnes efter de samme muligheder som i selskabsregnskabet, ligesom det også er tilfældet for kategorien "Andre kapitalandele".

 

Særligt om kapitalinteresser

Introduktionen af den nye kategori kapitalandele i kapitalinteresser vil i visse tilfælde medføre en ændret klassifikation af eksisterende kapitalandele i årsregnskabet, typisk kapitalandele som har henhørt under regnskabsposten "Andre værdipapirer og kapitalandele", som i visse tilfælde skal skifte kategori til kapitalinteresser.

 

En sådan reklassifikation er en ændring i anvendt regnskabspraksis. Det samme er tilfældet, hvis der samtidig med reklassifikationen ændres metode for måling. For en nærmere beskrivelse af den regnskabsmæssige behandling af en ændring i anvendt regnskabspraksis henviser vi til vores artikel Behandling af praksisændringer i årsregnskabet, mens følgende artikel ser nærmere på kapitalandele i kapitalinteresser Ændringer i årsregnskaberne vedrørende kapitalinteresser.

 

Ønsker du mere indsigt?

Hvis du ønsker mere indsigt i den regnskabsmæssige behandling af kapitalandele, kan du læse mere i vores publikation Indsigt i årsregnskabsloven i kapitel 19 Kapitalandele i dattervirksomheder, kapitalinteresser, associerede virksomheder og fællesledede arrangementer, som behandler de enkelte typer af kapitalandele og metoder for måling mere detaljeret. 

Denne artikel er en del af serien Indsigt i Indsigt, som er regnskabsnyheder med fokus på aktuelle regnskabsemner og praktiske problemstillinger, som er relevante for virksomheder omfattet af årsregnskabsloven. Vi henviser til publikationen Indsigt i årsregnskabsloven for yderligere omtale af de enkelte emner. Vi samler artiklerne på vores side om Årsregnskabsloven under Indsigt i Indsigt.


Sammendrag 

Årsregnskabsloven indeholder en række forskellige typer af kapitalandele, som hver især kan indregnes efter forskellige metoder. For hver type kapitalandel kan der vælges en metode, men den valgte metode skal anvendes for alle kapitalandele inden for den pågældende kategori. I koncernregnskabet er der krav om indre værdi for kapitalandele i associerede virksomheder, men det er ikke et krav for kapitalandele i kapitalinteresser. 

Om denne artikel