Ossian er leder af Regulatory Office i FSO, som særligt arbejder med finansielle virksomheder. Han er uddannet jurist og advokat med baggrund fra Finanstilsynet, bank-, advokat-, og konsulentverdenen.
Ossian rådgiver alle typer finansielle virksomheder om den finansielle regulering herunder lovfortolkning og -implementering, GAP-analyser, finansiel myndighedsrapportering, licensansøgninger og outsourcingløsninger. Varetager og påser løbende implementeringsopgaver på tværs af landegrænser i internationalt forankrede virksomheder. Han bistår desuden virksomheder indenfor fintech og regtech med regulatoriske forhold i krydsfeltet mellem forretningsudvikling og regulering.
Ossian har løbende undervist på bl.a. Københavns Universitet, hos Finansforbundet, samt for ledelse og ansatte i en række finansielle virksomheder i emner indenfor finansiel regulering.
Building a better working world – sådan gør Ossian en forskel
"Med fokus på compliance og risikostyring i den finansielle sektor bistår jeg virksomheder med at overholde centrale regler, der bl.a. modvirker hvidvask af penge, sikrer social og miljømæssig ansvarlighed samt et velfungerende finansielt marked. Jeg arbejder desuden for at sikre, at EY tilbyder et åbent og inkluderende arbejdsmiljø med plads til alle typer af menesker, som kan og vil gøre en forskel."