EY refererer til den globale organisation og kan henvise til en eller flere af medlemsfirmaerne i Ernst & Young Global Limited, som hver især er en separat juridisk enhed. Ernst & Young Global Limited, som er et engelsk ‘company limited by guarantee’, yder ikke kunderådgivning.
Relateret artikel
Behandling af skattemæssige ekstrafradrag i regnskabet
I øjeblikket gives der bl.a. ekstrafradrag på driftsmidler (116 %-fradrag), hvilket medfører en særlig regnskabsmæssig problemstilling.
Seneste praksis
I øjeblikket er der et stort fokus på dokumentation af afholdte udgifter, opfyldelse af nyhedskriteriet samt status for udviklingen. Dette er senest bl.a. illustreret i journal nr. 22-0007895. Her kom Landsskatteretten frem til at et selskabs egne forklaringer ikke var tilstrækkeligt til at dokumentere, at der er opnået ny viden og teknologi.
Afgørelsen omhandlede et selskab, der udviklede bagagehåndtering mv. til lufthavne, og som i indkomstårene 2018 og 2019 havde afholdt omkostninger på i alt ca. 111 mio. kr. Skattestyrelsen fremførte undervejs i sagen argumenter om, at de udviklede projekter ikke indeholdte et tilstrækkeligt nyhedselement, og at der var tale om opdatering/vedligeholdelse af eksisterende produkter.
Afgørelsen er endnu en afgørelse i rækken af afgørelser, der illustrerer, at selskabets egen udarbejdet dokumentation ikke iflg. Landsskatteretten er tilstrækkeligt til at dokumentere udviklingsaktivitet omfattet af LL § 8B. Det anbefales derfor, at man bedst muligt løbende dokumenterer nyhedsværdien af den udførte udvikling i form af bl.a. udtalelser fra investorer, Innobooster tilskud, rapporter, patentansøgninger m.v.
Et af de eneste skridt i de sager, hvor der ikke foreligger ekstern dokumentation, er at indhente syn og skøn.
Muligheder for genoptagelse
Der er mulighed for at anmode om genoptagelse, såfremt man ved en fejl ikke har anmodet om anvendelse af reglerne omkring skattekredit og/eller det forhøjede fradrag.
Er der således ikke taget 130 % fradrag i årene 2020, 2021 og 2022 vil det være muligt at anmode Skattestyrelsen om genoptagelse.
Brug for hjælp?
I øjeblikket rejses der af Skattestyrelsen en række skattesager omkring forskning og udvikling.
Ønsker du hjælp til en skattesag, herunder klagesager for Landsskatteretten, er du velkommen til at kontakte EY’s skatteafdeling.