Folketinget har pr. 4. juni 2024 vedtaget ændringer af de nuværende regler. Ændringerne betyder, at visse udenlandske arbejdstagere nu er undtaget for kravet om, at udbetalingen af løn skal ske til en dansk bankkonto. Undtagelsen omfatter forskerordningen og fast track-ordningens almindelige beløbsspor, forskerspor, uddannelsesspor og korttidsspor.
For de erhvervsordninger, der stadig er omfattet af bankkontokravet, fx den almindelige beløbsordning, er tidsfristen til at få oprettet en dansk bankkonto forlænget fra 90 dage til 180 dage.
Ligeledes er jobskiftereglen udvidet, således at udlændinge, som skifter opholdsgrundlag uden at skifte job, også bliver omfattet.
Endelig er det nu muligt at søge forlængelse af sin arbejdstilladelse efter fast track-ordningens korttidsspor. Dette vil tillade de udenlandske arbejdstager at arbejde, indtil en ny arbejdstilladelse er udstedt, hvorimod man i dag skal indgive en ny førstegangsansøgning og have udstedt en ny tilladelse, før arbejde er tilladt. Der er forsat krav om at opholdet samlet set ikke må overstige 90 dage pr. år.
Ændringer træder i kraft pr. 1. juli 2024. Ændringerne gælder også udenlandske arbejdstagere, der har søgt eller fået meddelt arbejstilladelse før 1. juli 2024.