By set oppefra i mørket

Den nye ejendomsskattelov – hvordan påvirker den dig?

Ejendomsskatteloven får virkning for ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift fra 1. januar 2024. Få overblik over den nye lov her.


Opsummering:
  • Der sker ændringer i satserne for ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift.
  • Der indføres ny rabatordning for ejendomsværdiskat og grundskyld.

Ejendomsskatteloven er netop vedtaget af Folketinget den 30. maj 2023. Med vedtagelsen af den nye ejendomsskattelov lovfæstes den politiske aftale vedrørende et nyt boligbeskatningssystem, der skal modernisere reglerne på ejendomsbeskatningsområdet ved at gennem- og sammenskrive gældende love på ejendomsbeskatningsområdet.

Nedenfor gennemgås de væsentligste punkter i den nye ejendomsskattelov, der vedrører ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift.

Ejendomsværdiskat

Ejendomsværdiskattestoppet bliver ikke videreført fra og med indkomståret 2024. I stedet indføres en rabatordning samt en indefrysningsordning for nuværende som fremtidige boligejere for de samlede stigninger i ejendomsværdiskat og grundskyld.  

Forsigtighedsprincippet videreføres, således beskatningsgrundlaget for ejendomsværdiskat skal udgøre 80 % af den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar før indkomståret.

Der foretages i øvrigt ændringer i satsen for ejendomsværdiskatten, således at den almindelige sats nedsættes fra 9,2 promille til 5,1 promille. Denne promille vil blive anvendt på ejendomme, hvor beskatningsgrundlaget ikke overstiger den nye progressionsgrænse på 9,2 mio. kr. Progressionsgrænsen vil blive reguleret hvert andet år. Samtidig nedsættes den nuværende ejendomsværdisskat på den del af ejendommes beskatningsgrundlag over progressionsgrænsen fra 30 promille til 14 promille.

Nedslaget i ejendomsværdiskatten efter ejendomsværdiskattelovens §§ 6 og 7, for ejere som har erhvervet deres ejendom senest den 1. juli 1998, fastholdes -- medmindre nedslaget var bortfaldet inden indkomståret 2024 efter de nugældende regler. Nedslaget vil blive nedsat proportionelt med de nedsatte ejendomsværdiskattesatser efter den nye ejendomsskattelov.

Grundskyld

Grundskyldsskatteloftet videreføres ikke med den nye ejendomsskattelov, hvorefter der fra og med 2024 ikke vil gælde et grundskatteloft.

For at sikre, at boligejere, der har overtaget en ejendom senest den 31. december 2023, ikke oplever stigninger i deres grundskyld som følge af, at grundskatteloftet afskaffes med virkning fra og med 2024, indføres samtidig en rabatordning og en permanent indefrysningsordning. For at sikre, at ejere af ejendomme, der ikke er omfattet af rabatordningen (herunder erhvervsejendomme) ikke stiger markant i deres grundskyldsbetaling, indføres en stigningsbegrænsningsordning for grundskyld.

Beskatningsgrundlaget for grundskylden vil fremover skulle fastsættes på baggrund af den offentlige ejendomsvurdering og være 80 pct. af den grundværdi, der er ansat for den pågældende ejendom.

Med vedtagelsen af ejendomsskatteloven ophæves den gældende minimumsgrænse for grundskyld på 16 promille, og den øvre grænse for grundskyldspromille sættes ned fra 34 til 30 promille. Grundskyldspromillen kunne før ligge i spændet fra 16 til 34 promille. Efter ejendomsskatteloven træder i kraft, kan satsen fastsættes af kommunalbestyrelsen til at være mellem 0 og 30 promille.  

Satserne vil gælde for alle ejendomme bortset fra landbrugs- og skovejendomme. Stuehusdelen på landbrugs- og skovejendomme vil dog være omfattet af de nye satser.  Satserne for landbrugs- og skovejendomme vil ligge i spændet 1,2 promille til højst 7,2 promille.

Grundskylden vil for 2024 blive fastsat i hver kommune, således at grundskylden svarer til, hvad grundskylden ville have været efter de i 2023 gældende regler.

I bilag 1 til ejendomsskatteloven fremgår kommunespecifikke lofter for grundskyldspromiller for indkomstårene og kalenderårene 2024-2028.

Kommune

Promille

Kommune

Promille

Albertslund

9,1

Langeland

12,2

Allerød

8,0

Lejre

9,6

Assens

11,2

Lemvig

15,4

Ballerup

8,3

Lolland

17,4

Billund

7,2

Lyngby-Taarbæk

6,7

Bornholm

10,7

Læsø

12,7

Brøndby

4,9

Mariagerfjord

15,7

Brønderslev

17,1

Middelfart

6,8

Dragør

8,1

Morsø

15,3

Egedal

8,8

Norddjurs

16,8

Esbjerg

9,9

Nordfyns

15,1

Fanø

12,5

Nyborg

12,8

Favrskov

10,6

Næstved

9,8

Faxe

8,0

Odder

14,4

Fredensborg

8,3

Odense

5,7

Fredericia

13,0

Odsherred

12,3

Frederiksberg

3,1

Randers

13,9

Frederikshavn

13,4

Rebild

8,9

Frederikssund

12,0

Ringkøbing-Skjern

16,4

Furesø

7,0

Ringsted

7,0

Faaborg-Midtfyn

8,5

Roskilde

7,4

Gentofte

5,1

Rudersdal

9,6

Gladsaxe

5,9

Rødovre

7,8

Glostrup

6,5

Samsø

10,5

Greve

5,5

Silkeborg

11,0

Gribskov

11,1

Skanderborg

8,6

Guldborgsund

15,9

Skive

11,6

Haderslev

12,7

Slagelse

11,1

Halsnæs

10,9

Solrød

7,9

Hedensted

7,9

Sorø

9,8

Helsingør

9,5

Stevns

8,3

Herlev

5,4

Struer

15,5

Herning

9,9

Svendborg

8,8

Hillerød

6,6

Syddjurs

14,2

Hjørring

16,5

Sønderborg

13,5

Holbæk

8,1

Thisted

11,2

Holstebro

11,5

Tønder

10,8

Horsens

8,7

Tårnby

6,0

Hvidovre

6,5

Vallensbæk

8,6

Høje-Taastrup

6,3

Varde

17,7

Hørsholm

8,5

Vejen

9,0

Ikast-Brande

9,1

Vejle

10,5

Ishøj

6,5

Vesthimmerlands

9,3

Jammerbugt

13,2

Viborg

11,5

Kalundborg

16,6

Vordingborg

13,5

Kerteminde

12,4

Ærø

11,1

Kolding

11,1

Aabenraa

7,8

København

5,1

Aalborg

7,4

Køge

5,3

Aarhus

6,0

Indtil 2029 vil kommunalbestyrelsen ikke kunne sætte satsen op men kun ned i forhold til den i bilag 1 angivne sats.

 

Opkrævningen af grundskylden vil for fysiske personer blive ensrettet med opkrævningen af ejendomsværdiskat. For fysiske personer vil grundskylden på visse ejerboliger samt boligdelen på landbrugs- og skovejendomme fremover blive opkrævet via forskuds- og årsopgørelsen. Det betyder, at grundskyld for ejendomme, som alene er ejet af fysiske personer, fra og med 2024 ikke vil hæfte på ejendommen med en pante- og fortrinsret. I stedet vil boligejeren alene hæfte personligt for betalingen.

 

Rabatordningen vedrørende ejendomsværdiskat og grundskyld

Der indføres en samlet rabat på ejendomsværdiskat og grundskyld til boligejere, der ved overgangen fra reglerne i ejendomsværdiskatteloven og lov om kommunal ejendomsskat til reglerne i ejendomsskatteloven, pålægges en højere samlet ejendomsværdiskat og grundskyld som følge af ejendomsskatteloven. Der vil dog være tilfælde, hvor rabatten kun gives i ejendomsværdiskat eller grundskyld.

 

Det er kun fysiske personer, der kan være omfattet af rabatordningen. For at en bolig kan omfattes af rabatordningen, er det en forudsætning, at boligen er ejet ved overgangen til de nye regler, dvs. den 1. januar 2024. En ejerbolig skal derfor senest været erhvervet og overtaget den 31. december 2023, hvis man vil være omfattet af rabatordningen.

 

Nybyggede ejendomme og ombyggede ejendomme skal være færdigmeldt senest den 1. januar 2024 for at være omfattet af skatterabatordningen.

 

Der ydes ikke rabat i grundskyld for visse ejendomstyper. De ejendomstyper der ikke er omfattet af rabatordningen for grundskyld, kan i stedet være omfattet af den nye stigningsbegrænsningsordning, der nævnes nedenfor, samt rabatordningen for ejendomsværdiskat.

 

Stigningsbegrænsningsordning for grundskyld

Grundskyld af andre ejendomme, herunder erhvervsejendomme, der ikke er omfattet af den ovennævnte rabatordning, vil være omfattet af en stigningsbegrænsningsordning, der sikrer, at der i 2024 ikke skal betales mere i grundskyld end efter de hidtil gældende regler. Der vil derved blive skabt en ny implicit rabat for erhvervsejendomme mv., hvis grundskylden skulle stige hurtigt efter 2024. Ordningen vil blive udfaset over tid.

 

Indefrysningsordning for stigninger i ejendomsværdiskat og grundskyld

Den midlertidige indefrysningsordning for stigninger i ejendomsværdiskat og grundskyld gøres efter lovændringen permanent.

 

Hvis man ikke allerede er omfattet af den midlertidige ordning, skal man som boligejer aktivt tilvælge den permanente indefrysningsordning på sin forskudsopgørelse.

 

Ejere som allerede er omfattet af den midlertidige indefrysningsordning, og som ikke har fravalgt ordningen pr. 1. september 2023, vil som udgangspunkt automatisk blive anset for at have tilvalgt den permanente indefrysningsordning.

 

Dækningsafgift

De seneste ændringer i dækningsafgiftsgrundlaget videreføres, således at denne også fremadrettet opgøres af grundværdien. Endvidere videreføre gældende ret om, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte satsen for dækningsafgiften af grundværdien, dog højst med 10 promille. I kalenderårene 2024-2028 kan kommunalbestyrelsen dog ikke fastsætte dækningsafgiften højere end satserne i lovens bilag 2:


Kommune

Promille

Kommune

Promille

Albertslund

5,8

Hillerød

5,7

Allerød

8,6

Hvidovre

6,1

Ballerup

8,2

Høje-Taastrup

7,1

Brøndby

12,4

Hørsholm

10,7

Dragør

5,5

Ishøj

6,9

Egedal

0,8

Kerteminde

3,1

Fredensborg

6,8

Kolding

9,6

Fredericia

18,0

København

12,7

Frederiksberg

5,0

Lyngby-Taarbæk

13,1

Furesø

3,9

Randers

6,2

Gentofte

12,9

Roskilde

6,9

Gladsaxe

10,1

Rudersdal

9,2

Glostrup

8,5

Rødovre

6,4

Greve

3,0

Tårnby

7,5

Halsnæs

5,7

Vallensbæk

8,3

Helsingør

5,7

Aalborg

8,4

Herlev

9,9

Aarhus

5,8

For de kommuner, som ikke er angivet i lovens bilag 2, kan kommunalbestyrelsen ikke indføre dækningsafgift for erhvervsejendomme.

Du er altid velkommen til at kontakte os

Har du konkrete spørgsmål til offentlig vurdering og beskatning af fast ejendom, er du altid velkommen til at kontakte din EY-revisor eller EY’s skatteafdeling.


Sammendrag

Med den nye ejendomsskattelov lovfæstes den politiske aftale om det nye boligbeskatningssystem. Der skabes et nemmere overblik over reglerne om beskatning af fast ejendom, da reglerne i hovedtræk samles i én lov, ligesom loven bidrager til klarhed over sammenhængen mellem ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift. 

Om denne artikel

Forfattere