Nye retningslinjer om skadesløsholdelse af ledelsen

Erhvervsstyrelsen er kommet med en vejledende udtalelse omkring selskabers vedtagelse af skadesløsholdelsesordninger overfor ledelsen.

Opsummering: 

• Erhvervsstyrelsen vurderer, at et selskab gyldigt kan træffe beslutning om skadesløsholdelse af ledelsen.
• Udtalelsen fastslår Erhvervsstyrelsens vurdering af beslutningskompetencen for vedtagelse af skadesløsholdelse samt vedtagelseskravene.
• Kravene til skadesløsholdelsen omfang er angivet, samt hvilke begrænsninger skadesløsholdelsen bør indeholde.

Mange selskaber ønsker at kunne skadesløsholde deres ledelsesmedlemmer, dels som følge af et ønske om at tiltrække og fastholdelse kvalificerede ledelsesmedlemmer, og dels da selskaber i højere grad end tidligere har vanskeligheder med at tegne tilstrækkelige ledelsesansvarsforsikringer på rimelige vilkår. Skadesløsholdelsesordninger ses på den baggrund anvendt oftere i de senere år, selvom ordningernes omfang og gyldighed har været omtvistet.

Det har længe været uvist, hvorvidt selskaber gyldigt kan skadesløsholde ledelsen, og i givet fald hvor vidtrækkende beskyttelsen kan være. Selskabsloven tager ikke eksplicit stilling til spørgsmålet, da loven ikke indeholder bestemmelser, der positivt giver hjemmel hertil - og hertil skal tillægges at domspraksis på området er sparsomt. At Erhvervsstyrelsen i sin vejledende udtalelse nu bekræfter, at selskaber kan skadesløsholde ledelsen under visse forudsætninger, giver dermed væsentligt mere sikkerhed på området.

Beslutningskompetencen og beslutningsgrundlaget

Erhvervsstyrelsen har i sin vejledende udtalelse vurderet, at det er muligt at vedtage generelle skadesløsholdelsesordninger og at der generelt efter dansk ret ikke er noget til hinder for, at skadesløsholdelse for ledelsen kan besluttes. Efter Erhvervsstyrelsens vurdering, ligger beslutningskompetencen for vedtagelse af skadesløsholdelsesordninger som udgangspunkt hos generalforsamlingen med simpelt flertal, mens skadesløsholdelse af direktionen eller andre ledende medarbejdere, kan tilkomme selskabets bestyrelse, såfremt selskabet har en tostrenget ledelsesstruktur. Årsagen hertil skyldes blandt andet, at et ledelsesorgan vil være inhabilt i relation til en beslutning om skadesløsholdelsesordninger der dækker ledelsesorganet selv.

Tilsvarende er det endvidere Erhvervsstyrelsens opfattelse, at ledelsesorganer selv kun i et meget begrænset omfang (hvis noget) kan bemyndiges til at fastsætte vilkår og varetage administrationen af skadesløsholdelsesordningen for ledelsesorganet selv, da ledelsesorganet også her kan blive anset som inhabilt.

Beslutning om skadesløsholdelse skal træffes på et oplyst grundlag. Dette indebærer, at der i forbindelse med forslagets fremlæggelse skal præsenteres væsentlige og uvæsentlige vilkår vedrørende skadesløsholdelsen. Efter Erhvervsstyrelsens opfattelse bør beslutningen indeholde følgende overvejelser:

1. hvorvidt skadesløsholdelsen er subsidiær til en ledelsesansvarsforsikring,
2. en tidsmæssig afgrænsning,
3. en afgrænsning af de aktiviteter, som er omfattet,
4. en afgrænsning af den adfærd, som er omfattet, samt
5. en afgrænsning af den skade og de skadelidte, som er omfattet

I tillæg til ovenstående overvejelser, skal det konkret vurderes hvorvidt skadesløsholdelsen er i selskabets interesse. Da der er tale om en konkret og afgrænset beslutning, er det efter Erhvervsstyrelsens opfattelse ikke et krav, at beslutningen om skadesløsholdelse optages i selskabets vedtægter. Dog påpeger Erhvervsstyrelsen, at en sådan tilføjelse vil medføre øget synlighed og legitimitet af skadesløsholdelsesordningen overfor selskabets investorer, kapitalejere og kreditorer.

Mens Erhvervsstyrelsens vejledende udtalelse medfører stigende sikkerhed, og dermed forventeligt også en øget anvendelse af skadesløsholdelsesordninger, understreger Erhvervsstyrelsen, at det efter deres opfattelse ikke er muligt for generalforsamlingen at skadesløsholde ledelsen for forhold, der udspringer af grov uagtsomhed, forsætlige handlinger, illoyalitet, utilbørlige dispositioner eller strafbare forhold, idet det ikke vil være i overensstemmelse med selskabets interesse at friholde ledelsen i sådanne tilfælde.

Brug af generelle skadesløsholdelsesordninger i de danske C25-selskaber

En række C25-selskaber har siden 2020 indført generelle skadesløsholdelsesordninger på trods af den manglende afklaring på området. Erhvervsstyrelsen har gennemgået den gældende praksis i C25-selskaberne, og har konstateret, at de fleste C25-selskaber, der har implementeret skadesløsholdelsesordningerne, har reguleret skadesløsholdelsesordningen i vederlagspolitikken, mens nogle af C25-selskaberne har optaget bestemmelserne i vedtægterne.

Ved gennemgangen har Erhvervsstyrelsen konstateret, at der i mange tilfælde er tale om uklare og ufuldstændige skadesløsholdelsesbestemmelser, idet beslutningen om skadesløsholdelse i flere tilfælde er truffet på ufuldstændigt grundlag, hvor indholdet af skadesløsholdelsen har været uklart for generalforsamlingen på beslutningstidspunktet.

Anbefaling

På baggrund af Erhvervsstyrelsen vejledende udtalelse bør selskaber, der allerede har vedtaget skadesløsholdelsesordninger for ledelsen genbesøge disse aftaler og vurdere, hvorvidt disse er i overensstemmelse med Erhvervsstyrelsens nye anbefalinger. Selskaberne bør med andre ord overveje, om der skal træffes ny beslutning om skadesløsholdelse på næste generalforsamling. Dertil har selskaber, der endnu ikke har truffet beslutning om skadesløsholdelse for ledelsen, nu en grundig vejledning til at træffe gyldige beslutninger herom.