Degradering under barsel kostede 460.000 kr.

En kvinde blev grundet ”organisatoriske ændringer” degraderet, imens hun var på barselsorlov. Det kostede virksomheden 460.000 kr.

Ligebehandlingslovens regler beskytter mod opsigelse og væsentlige jobændringer m.v. begrundet i graviditet og barselsorlov. Loven indeholder en omvendt bevisbyrde, som pålægger arbejdsgiveren at bevise, at en opsigelse eller en væsentlig jobændring ikke er begrundet i graviditet eller barselsorlov. Hvis arbejdsgiveren ikke kan løfte den bevisbyrde, kan det betyde en godtgørelse på mellem seks og 12 måneders løn afhængig af omstændighederne og medarbejderens anciennitet.

En ny afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet cementerer endnu en gang, at bevisbyrden er meget tung at løfte for arbejdsgiverne. Det måtte en arbejdsgiver sande, da Ligebehandlingsnævnet dømte virksomheden til at betale en godtgørelse på ni måneders løn til en HR-manager, som blev opsagt og tilbudt en anden stilling uden ledelsesansvar under sin barsel.

Blev tilbudt 15 timer

Sagen fra Ligebehandlingsnævnet handlede om en kvindelig HR-manager, som havde ledelsesansvar og var ansat på fuld tid. Kvinden gik på barselsorlov i august 2020 og planlagde at vende tilbage til jobbet i august 2021.

Med begrundelsen “organisatoriske ændringer” valgte arbejdsgiveren imidlertid at opsige kvinden, to måneder før hun vendte tilbage til jobbet, og samtidig blev hun tilbudt en anden stilling på 15 timer.

På den baggrund valgte kvinden at fremsætte krav om godtgørelse for opsigelse i strid med ligebehandlingslovens regler.

Kvinden vendte herefter tilbage til arbejdet, hvor hun imidlertid blev afkrævet, at hun skulle registrere sin arbejdstid og kun måtte afholde møder hos arbejdsgiveren. Som følge af det psykisk belastende arbejdsmiljø sygemeldte kvinden sig og klagede herefter til Ligebehandlingsnævnet.

Ligebehandlingsnævnet fastslog, at arbejdsgiveren ikke havde løftet bevisbyrden for, at fyringen af kvinden på barselsorlov ikke var helt eller delvist begrundet i hendes graviditet eller barsel. Arbejdsgiveren kunne således ikke dokumentere de driftsmæssige årsager til den væsentlige stillingsændring.

460.000 kr. i godtgørelse

Ligebehandlingsnævnet afgjorde endelig, at arbejdsgiveren ikke havde bevist, at den psykisk belastende behandling af kvinden efter, at hun var vendt tilbage fra barsel, ikke var begrundet i, at medarbejderen havde fremsat krav om en godtgørelse for opsigelsen under sin barselsorlov.

Ligebehandlingsnævnet endte med at dømme arbejdsgiveren til at betale en samlet godtgørelse på i alt 460.000 kr. svarende til ni måneders løn samt 25.000 kr. for repressalierne.

Den tunge bevisbyrde gælder også i relation til fædre ved samlevers eller ægtefælles graviditet.

Ligebehandlingsnævnet har således i en tidligere sag dømt en arbejdsgiver til at betale en kommende far en godtgørelse på ni måneders løn for overtrædelse af ligebehandlingsloven.

Sagen handlede om en medarbejder, som var ansat som maskinbygger i den samme virksomhed som medarbejderens gravide kone. Efter barnets fødsel fik maskinbyggeren en aftale med virksomheden om, at han kunne gå på nedsat tid – dog med mulighed for at kunne komme på fuld tid igen. Maskinbyggeren spurgte løbende arbejdsgiveren, om han kunne komme tilbage til sin fuldtidsstilling, men fik ingen tilbagemelding herpå.

Så blev hustruen gravid igen. Og maskinbyggeren meddelte arbejdsgiveren dette. I umiddelbar forlængelse heraf valgte arbejdsgiveren at opsige maskinbyggeren med den begrundelse, at virksomheden var nødsaget til at gennemføre besparelser, og at medarbejderen ikke var kommet tilbage på fuld tid som følge af arbejdsmangel.

Mindre effektiv

Da maskinbyggeren efter arbejdsgiverens skønsmæssige vurdering var mindre effektiv end kollegaen, der var 10-12 pct. hurtigere til at samle maskiner, havde arbejdsgiveren valgt at opsige ham. Medarbejderen indbragte herefter arbejdsgiveren for Ligebehandlingsnævnet med krav om godtgørelse for usaglig opsigelse i strid med ligebehandlingsloven.

Nævnet dømte arbejdsgiveren, da nævnte fandt, at virksomheden ikke kunne løfte bevisbyrden for, at maskinbyggeren var mindre effektiv end kollegaen. Nævnet pålagde herefter arbejdsgiveren at betale en godtgørelse til medarbejderen på 175.000 kr. svarende til ni måneders løn.

Meget tung bevisbyrde

Begge afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet er i tråd med retspraksis og viser, at arbejdsgiverne har en særdeles tung bevisbyrde ved væsentlige ændringer af arbejdsopgaver eller opsigelse af gravide medarbejdere, kommende fædre eller medarbejdere, som afholder barsel.

Det er således helt afgørende, at arbejdsgiveren kan dokumentere de driftsmæssige årsager til en væsentlig ændring af en medarbejders stilling under graviditet eller barselsorlov. Og her stiller retspraksis massive krav til dokumentationen. Den tunge bevisbyrde betyder i praksis, at der er stor risiko for at blive mødt med et godtgørelseskrav på op til 12 måneders løn, hvorfor arbejdsgiverne skal træde uhyre varsomt.

Denne kronik blev bragt i Børsen den 23. marts 2023.