Nye politiske aftaler på affaldsområdet

Aftale om selskabsgørelse af kommuners levering af affaldsydelser er indgået og konkrete initiativer på affaldsområdet implementeres.

Opsummering: 

• Kommunernes levering af affaldsydelser skal selskabsgøres herunder indsamlings- og udbudsaktiviteter samt tilhørende administration.
• En række konkrete initiativer skal fremme omstillingen til en mere cirkulær økonomi på affaldsområdet.

Regeringen, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet har indgået en opfølgende aftale om den konkrete udmøntning af en række elementer fra den oprindelige ”Aftale om Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi” fra 2020. Herudover er der tillige indgået en ny aftale om selskabsgørelse af kommuners levering af affaldsydelser.

Selskabsgørelse af kommuners levering af affaldsydelser

Aftalepartierne er enige om at kommunernes levering af affaldsydelser skal selskabsgøres herunder indsamlings- og udbudsaktiviteter samt tilhørende administration. Med selskabsgørelsen er det formålet, at driftsansvar og kundeforholdet til kommunens borger placeres i et kommunalt ejet selskab, således at disse aktiviteter holdes adskilt fra kommunens rolle som myndighedsudøver.

Selskabsgørelsen af aktiviteterne forventes at løse den nuværende udfordring om, hvorvidt der kan opkræves moms ved levering af affaldsydelser til husholdninger. Aftalepartierne forventer, at netop selskabsgørelsen vil medføre, at selskaberne bliver momspligtige og den konkurrenceforvridning, der er opstået som følge af Landsskatterettens afgørelse fra oktober 2020, om at kommunerne ikke må opkræve moms på affaldsydelser, således kan imødegås.

Af aftalen fremgår det endvidere, at det skal undersøges, om ikke brofaste øer kan undtages fra kravet om selskabsgørelse – uden at der herved opstår konkurrenceforvridning. Endvidere skal det undersøges om kommunernes drift af deponier med fordel også kan selskabsgøres.

Det er aftalt, at aftalepartierne inddrages i udmøntningen af selskabsgørelsen. Et lovforslag forventes at kunne træde i kraft i 2024.

Levering af affaldsydelser håndteres for nuværende både i kommuner, selskaber ejet af kommunen eller § 60-selskaber delejet af de enkelte kommuner. Derfor må det forventes, at der er en del kommuner der skal i gang med at overveje, hvorledes og hvornår deres affaldsaktiviteter skal udsondres til eksempelvis eksisterende forsyningskoncerner ejet af kommunen.

Implementering af en række initiativer via opfølgende aftale

I aftalen er der beskrevet en række initiativer, som skal fremme omstillingen til en mere cirkulær økonomi på affaldsområdet. De aftalte initiativer er følgende:

• Fastsættelse af frist for indsamling af tekstilaffald
• Styrket affaldstilsyn og strømlinet praksis
• Robust regulering af affaldsgebyret

Fastsættelse af frist for indsamling af tekstilaffald

På nuværende tidspunkt er genanvendelsesmarkedet for tekstilaffald begrænset og ikke alt tekstilaffald der indsamles i dag kan genanvendes. Det er vurderingen, at en større og ensartet mængde udsorteret tekstilaffald vil kunne bidrage til den positive udvikling af dette genanvendelsesmarked. Aftalepartierne er derfor enige om at fastsætte en ambitiøs frist, der betyder at kommunernes husstandsnære og særskilte indsamling af tekstilaffald fastsættes til 1. juli 2023.

Styrket affaldstilsyn og strømlinet praksis

Det anføres, at tilsynet med virksomhedernes affaldshåndtering generelt er varierende og i mange tilfælde begrænset samtidig med, at modtagekontrollen på forbrændingsanlæg mere har fokus på at undgå luftforurening end at undgå forbrænding af genanvendeligt affald. Herudover skaber uensartet affaldstilsyns- og klassificeringspraksis ulige konkurrencevilkår mellem virksomhederne på tværs af kommunegrænser og kan i værste fald medføre, at store mængder genanvendeligt affald sendes til forbrænding.

For at gøre op med dette er det aftalt at

• Med effekt fra 2025 flyttes dele af affaldstilsynet fra kommunerne og Landbrugsstyrelsen til Miljøstyrelsen. Herudover er det aftalt, at Miljøstyrelsen overtager ansvaret for klassificering af affald fra kommunerne med effekt fra 2025.
• Affaldstilsynet deles op i et administrativt databaseret tilsyn og et fysisk tilsyn i form af kontrolbesøg hos virksomhederne.
• Affaldstilsynet forventes indledningsvist at have en vejledende karakter med mulighed for yderligere sanktioner efter gældende praksis og regler afhængigt af overtrædelsens karakter.
• For tilsyn med import og eksport af affald sker det administrative tilsyn på baggrund af konkrete henvendelser, mens det fysiske tilsyn gennemføres som stikprøver ved grænseovergange.
• Forbrændingsanlæg forpligtes fra 2025 til at afvise affaldslæs, der indeholder så meget genanvendeligt affald, at det samlede affaldslæs klassificeres som genanvendeligt. Disse forbrændingsanlæg pålægges endvidere en meldepligt til relevante myndigheder med henblik på, at der kan udføres affaldstilsyn hos den pågældende affaldsproducent eller affaldsindsamler. Inden denne kontrol implementeres, skal Miljøstyrelsen udarbejde en vejledning herom.
• Udførelsen af affaldstilsyn samt tilsyn med import og eksport af affald skal overgå til fuld gebyrfinansiering.

Robust regulering af affaldsgebyret

På tværs af kommunerne er der i dag stor forskel på, hvor meget borgerne betaler for håndtering af affald, og herudover er der generelt lav gennemsigtighed omkring, hvad der er indeholdt i dette affaldsgebyr. Aftalepartierne har derfor et ønske om, at der skal være større ensartethed og gennemsigtighed i de kommunale affaldsgebyrer. Herudover er aftalepartierne enige om, at den forventede stigning i affaldsgebyrer, der kan henføres til den øgede affaldssortering, som minimum skal modsvares af tilsvarende omkostningsreduktioner i affaldsgebyret.

Aftalepartierne har som følge af ovenstående forhold aftalt, at

• Affaldsgebyrer skal være mere transparente, og de skal offentliggøres og sammenlignes på tværs af kommunegrænserne (på et ensartet grundlag).
• Der skal implementeres et styrket tilsyn med affaldsgebyrer, og Forsyningstilsynet skal fastsætte regler for opkrævning af disse.
• Der skal udarbejdes en central udbudsvejledning og udbudsskabelon, der kan medvirke til at understøtte effektive kommunale udbud af affaldsindsamling og fælleskommunale udbud.

Ovenstående punkter forventes at træde i kraft senest i 2025. Herudover er det aftalt, at

• Der indføres et prisloft over de kommunale affaldsgebyrer for husholdninger. Prisloftet fastsættes og reguleres af Forsyningstilsynet. Det forventes, at der, blandt andet, tages følgende hensyn ved udarbejdelsen af modellen:
  • Prisloftet skal fastlægges under hensyn til at begrænse omkostninger til administration og unødigt bureaukrati, og branchen skal inddrages i udarbejdelsen. Prisloftet skal være fleksibilitet, således at det sikres, at Forsyningstilsynet kan indrette reguleringen hensigtsmæssigt, og så den virker i praksis.
  • Strukturelle forskelle kommunerne imellem skal der i prisloftet kunne tages højde for.

Aftalepartierne ønsker løbende at blive inddraget i udarbejdelsen af den konkrete model for et prisloft.

Det fremgår af aftaleteksten, at det er aftalepartiernes forventning, at et lovforslag om prisloft kan træde i kraft i 2025, med en efterfølgende overgangsperiode på forventet to år, førend Forsyningstilsynet udmelder prisloftet. Det vil sige, at et prisloft forventes ikke at få effekt før 2027.