Industriområde i København

Aftale om styrkede rammevilkår for CCS i Danmark

Ny politisk aftale med det formål at styrke vilkårene for CO2-fangst og lagring i Danmark er indgået den 20. september 2023.


Opsummering: 

  • Fire hovedspor: udmøntning af CCS-puljerne, ejerskab og regulering af transport af CO2 via rør, statsligt medejerskab af tilladelser til lagring af CO2 og rammer for lagring samt internationale rammer.
  • Aftalen åbner op for en mere markedsbaseret udvikling af CCS, og private selskaber kan eje, etablere og drive rørført infrastruktur.
  • Danish Storage Forum nedsættes for at fastlægge den grænseoverskridende transport af CO2.

Der er den 20. september 2023 indgået en ny politisk aftale med det formål at styrke vilkårene for CO2-fangst og lagring i Danmark og dermed at fjerne de barrierer, som lige nu forhindrer de nødvendige investeringer, der kan medvirke til, at tempoet på og omfanget af CO2-fangst og lagring kan sættes op. Herudover er ønsket med aftalen at styrke rammerne for et fremtidigt mere markedsbaseret fokus på CCS i Danmark og endelig at gøre Danmark til en europæisk hub for CO2-lagring.

Aftalens indhold

Den indgåede aftale følger fire hovedspor:

  • Udmøntning af CCS-puljerne
  • Ejerskab og regulering af transport af CO2 via rør
  • Statsligt medejerskab af tilladelser til lagring af CO2 og rammer for lagring
  • Internationale rammer

Det væsentligste indhold i de enkelte hovedspor omtales i det følgende.

Udmøntning af CCS-puljerne

De to tidligere puljer til støtte af fangst og lagring af CO2 (henholdsvis CCUS- og GSR-puljerne) lægges sammen til én samlet pulje på ca. 27 mia. kr. Det er hensigten, at den samlet pulje udmøntes igennem to udbudsrunder i henholdsvis juni 2024 og juni 2025 med henholdsvis ca. 10,5 mia. kr. og 16,3 mia. kr. - begge over en 15-årig periode. Det fremgår af aftaleteksten, at kontrakterne om støtte vil kunne indgås med flere aktører og herunder, at modtagerne af støtten kan være enkelte aktører fra hele CCS-værdikæden, konsortier eller eventuelt en tredjepart, som vil være ansvarlig for hele værdikæden. 

Det er hensigten, at de to udbud vil blive sammensat med en vis fleksibilitet, således at der vil være mulighed for, at kontraktindehaveren kan udtræde af kontrakten om CCS, hvis det for eksempel viser sig, at der vil være en bedre forretning i at sælge CO2 til anvendelsesformål (CCU). Udtræden vil dog tidligst kunne ske, når de forventede reduktioner til 2030-målene er leveret. 

På det lidt længere sigt forventes det, at CCS kan fungere på mere markedsmæssige vilkår, hvor privatøkonomiske incitamenter via bl.a. afgifter og kvoter for CO2 fra fossile kilder og evt. certifikatsalg af klimakreditter fra biogene kilder tænkes at blive de bærende økonomiske incitamenter i markedet, hvorved området vil være mindre afhængigt af statslig støtte.

Ejerskab og regulering af transport af CO2 via rør

Der skal udarbejdes en ny hovedlov for transport af CO2, der kan sikre klare og ensartede rammer for rørført transport af CO2 uanset hvortil og med hvilket formål. Loven forventes sendt i høring ultimo 2023 og fremsat i Folketinget primo 2024.

I den nye hovedlov vil Energistyrelsen i forbindelse med godkendelse af projekter få bemyndigelse til at kunne stille krav til dimensioneringen af CO2-rørledninger med henblik på at understøtte en fremtidssikret dimensionering af den rørførte infrastruktur.

Den rørførte infrastruktur skal kunne ejes, etableres og drives af både private og statslige selskaber netop med det formål at understøtte en markedsbaseret udvikling af CCS.

Med henblik på at undgå monopollignende tilstande bemyndiges Forsyningstilsynet til at regulere adgang til tredjeparter til CO2-transportrør, således at det sikres, at alle der måtte ønske at anvende et rør til transport af CO2 får mulighed herfor uanset ejerforhold.

Endelig fremgår det af aftalen, at regeringen forventes i 2024 at præsentere et oplæg om rammerne for grænseoverskridende infrastruktur og sammenkobling af regionale transportnet til transport af CO2. Dette for at understøtte ønsket om, at Danmark skal være europæisk hub for CO2-lagring.

Relateret artikel

Udfordringer med carbon capture og storage

En række udfordringer er endnu ikke løst ved overvejelser om carbon capture og storage-projekter.

    Statsligt medejerskab af tilladelser til lagring af CO2 og rammer for lagring

    I aftalen er det anført, at ved fremtidige CO2-lagringslicensrunder skal staten være medejer med en andel på 20 %. For at sikre transparens og skabe klarhed for licensansøgerne vil statens ejerandel blive fastsat i relevante udbudsmaterialer. Som det kendes fra olie- og gassektoren, vil statens rettigheder blive aftalt gennem en samarbejdsaftale for den enkelte licens med de givne aktører. 

    Internationale rammer

    Der nedsættes Danish Storage Forum, som skal komme med input til prioriteringen af arbejdet med internationale samarbejdsaftaler og arbejdet med at fastlægge den grænseoverskridende transport af CO2. 

     

    Fremtidigt perspektiv

    Udover den ovenfor beskrevne aftale har regeringen fremrykket arbejdet med at få fastlagt de langsigtede rammevilkår for CO2-fangst i forsyningssektoren, herunder for kommunalt ejede forsyningsselskaber. For at kommunalt ejede affalds- og forsyningsselskaber kan deltage i virksomhed som eksempelvis at eje rørinfrastruktur kræves der eksplicit hjemmel i den relevante sektorregulering. En hjemmel der ikke er til stede i den nugældende regulering. Det er regeringens forventning at kunne drøfte et oplæg hertil med Folketingets partier inden årets udgang.

    Aftalepartierne har stor fokus på indfrielse af Danmarks 70 %-reduktionsmål i 2030, hvorfor der således også kun gives støtte til CCS-projekter, hvor CO2 lagres i undergrunden. Det er således ikke muligt at opnå støtte til projekter, der alene har fokus på anvendelsen af den opsamlet CO2. Som omtalt ovenfor åbner aftalen dog op for, at kontraktindehaveren kan udtræde af kontrakten om CCS, når 2030-målene er leveret og vil herefter have mulighed for at have et mere anvendelsesrettet fokus – dog uden støtte fra staten.


    Sammendrag

    Med den netop indgået politiske aftale mellem regeringen og en række partier i Folketinget er der skabt større klarhed over rammevilkårene for CCS i Danmark blandt andet i form af udmøntningen af puljemidlerne, sikring af bedre rammer for investeringer i CO2-rørinfrastruktur, størrelsen af statens ejerskab samt fokus ud over landets grænser – både omkring samarbejder med andre interessenter og påvirkningen af reguleringen i EU. Det bliver fremadrettet interessant at se, hvordan de langsigtede rammevilkår for CO2-fangst i forsyningssektoren udmøntes, herunder hvordan reglerne omkring affalds- og forsyningsselskabers mulighed for at deltage i denne type virksomhed kommer til at se ud.  

    Om denne artikel