EY refererer til den globale organisation og kan henvise til en eller flere af medlemsfirmaerne i Ernst & Young Global Limited, som hver især er en separat juridisk enhed. Ernst & Young Global Limited, som er et engelsk ‘company limited by guarantee’, yder ikke kunderådgivning.
Sådan kan EY hjælpe
-
Affaldssektoren står overfor mange udfordringer i de kommende år. Rettidig og fagligt kvalificeret rådgivning om affald og affaldsafgifter er derfor vigtig, for at være på forkant med udviklingen i affaldssektoren.
Læs mere
Væsentlige ændringer i supplerende høring
Bestemmelse om straks,betalinger
I det nye høringsudkast er en af de væsentligste ændringer hvordan straksbetalinger påvirker prisloftet. I den første høring blev det foreslået at fratrække et anlægsspecifikt beregnet fradrag i prisloftet, hvis varmeaftageren har foretaget en straksbetaling i affaldsforbrændingsanlægget. Dette var både gældende for nye og eksisterende aftaler om straksbetaling.
I det seneste høringsudkast fra juni 2024 vil dette alene gælde for investeringer, der er foretaget efter datoen for den fornyede høring af bekendtgørelsen. Dette for at undgå, at der kan være tale om lovgivning med tilbagevirkende kraft.
I det supplerede høringsudkast lægges der endvidere op til, at afskrivningsperioden ændres fra 20 til 30 år for investeringssummen i relation til den straksbetalte investering. Afskrivningsperioden måles fra idriftsættelsesåret. I de situationer hvor der foreligger en aftale parterne imellem om afskrivningsperiode, afskrivningsprofil og renteniveau for varmeaftagerens afskrivninger på den straksbetalte investering, vil dette skulle lægges til grund for beregningen af fradraget i prisloftet.
Beregningsmetode
I det nye høringsudkast er der desuden lagt op til at foretage en række ændringer i den metode, der anvendes til beregning af prisloftet. Ændringerne består i følgende:
- Alle anvendte renter fastsættes til den lange byggerente plus et risikotillæg på 1 pct. point.
- Forsyningstilsynet skal indhente seneste data fra Energistyrelsen for de anvendte teknologier i det beregnede prisloft, således at der beregnes på de mest relevante og mest opdaterede data.
- Forudsætningerne for den anvendte luft-til-vand varmepumpe ændres således, at den leverer ved et temperatursæt på 80 grader frem og 40 grader retur mod tidligere 70 grader frem og 35 grader retur. Dette medfører en lavere virkningsgrad og højere investeringsomkostning.
Høringsfrist m.v.
Fristen for at give høringssvar er den 19. august 2024, og det forventes, at den nye affaldsvarmeprisloftbekendtgørelse træder i kraft den 1. oktober 2024.