EY hjælper vores kunder med at skabe langsigtet værdi. Ved hjælp af data og teknologi giver vores services og løsninger tillid gennem tryghed og hjælper vores kunder med vækst, drift og transformation.
Hos EY er vores globale formål: Building a better working world. Den indsigt og de services vi leverer, er med til at skabe tillid og stabilitet på kapitalmarkederne og til økonomier over hele verden.
I en forandrende verden møder virksomheder ofte uventede finansielle udfordringer. En interim CFO kan hjælpe og sikre stabilitet.
Finansielle udfordringer er en del af at drive virksomhed i dag. At navigere igennem disse udfordringer kræver ofte kvalificeret rådgivning, som mange virksomheder af flere årsager ikke kan finde inden for organisationen.
Løsningen kan være en interim CFO, der kan tilbyde værdifuld indsigt og støtte i komplekse økonomiske situationer som et led i en bredere strategi for økonomisk stabilitet og vækst.
Hvad er en interim CFO?
Interim betyder foreløbig eller midlertidig, og en interim CFO lejes ind for at assistere virksomheder med specifikke udfordringer, fx ledelsesændringer, fusioner, barsel eller et simpelt behov for kvalificeret rådgivning.
Fordele ved at anvende en interim CFO
Fleksibilitet: I stedet for en fastansat CFO kan en interim hurtigt træde til og skabe ro, til en permanent løsning er fundet.
Erfaring: Interim CFO'er har ofte en bred vifte af erfaringer fra forskellige brancher og situationer, hvilket giver dem evnen til hurtigt at tilpasse sig og give værdifuld indsigt.
Objektivitet: Uden en permanent tilknytning til virksomheden kan en interim CFO give et frisk, upartisk perspektiv på virksomhedens situation.
En interim CFO bringer en unik fleksibilitet og dyb erfaring i at navigere i komplekse finansielle udfordringer og strategier.
Birgitte Svendsen
Head of CFO Services, Associate Partner, EY Danmark
Hvilke udfordringer kan en interim CFO hjælpe med?
Finansiel strategi: En interim CFO kan være med til at udvikle og implementere en robust strategi, der styrker virksomhedens sundhed.
Krisestyring: I tider med økonomisk usikkerhed kan en interim CFO lede et hold gennem krisen, minimere tab samt udpege og udnytte muligheder.
Forbedring af processer: Interim CFO'er kan identificere ineffektivitet inden for virksomhedens processer og implementere forbedringer.
Styrkelse af forholdet til investorer: Med deres dybdegående viden kan interim CFO'er forbedre virksomhedens relationer med investorer, banke og andre finansielle institutioner.
Sammendrag
Finansielle udfordringer er en del af det at drive virksomhed, og det kræver kvalificeret rådgivning at navigere igennem dem. En interim CFO kan tilbyde værdifuld indsigt og støtte i komplekse økonomiske situationer, som et led i en bredere strategi for økonomisk stabilitet og vækst. EY's CFO Services står klar til at bistå med erfaring og ekspertise på konsulentbasis.