Fokusområder fra regnskabskontrollen 2023

Styrelsen har i en sag undersøgt, om betingede betalinger (earn-out) til sælgere af virksomheder, hvor det var en betingelse for opnåelsen af de betingede betalinger, at sælger fortsat var ansat i den solgte virksomhed, skulle indregnes som en del af anskaffelsessummen for virksomheden, eller om de betingede betalinger til sælgeren skulle anses som vederlag for ydelser leveret efter virksomhedssammenslutningen.

Det var styrelsens vurdering, at den faste formulering i IFRS 3, afsnit B55, litra a, "… En aftale om betinget vederlag, hvor betalingerne automatisk fortabes, hvis ansættelsen ophører, er aflønning for tjenester efter sammenslutningen …" medfører, at sådanne vederlag ikke kan indregnes som en del af anskaffelsessummen, men skal omkostningsføres som vederlag til sælger for dennes fremtidige ydelser til virksomheden. Efter styrelsens vurdering er det et væsentligt forhold, om vederlaget fortabes, hvis sælger frivilligt forlader virksomheden. Sagen er indbragt for Erhvervsankenævnet.

Styrelsen har i en sag truffet afgørelse om, hvorvidt en virksomheds oplysninger om forventninger til fremtiden i ledelsesberetningen er tilstrækkelige.

Virksomheden har i ledelsesberetningen oplyst, at dens finansielle målsætning er at forrente egenkapitalen med 10-15 % årligt, baseret på virksomhedens investeringer i ejendomme, obligationer og kapitalandele. Det oplyses yderligere, at afkastet vil variere, da der vil være udsving i virksomhedernes værdi og årlige reguleringer på ejendommene.

Det er styrelsens vurdering, at virksomheden ikke giver oplysninger om de konkrete forventninger, som ledelsen har til det kommende år. Det må forventes, at virksomheden i årsrapporten i det mindste giver et bud på forventninger i forhold til den almindelige drift og lejeindtægter på sine ejendomme. Det er styrelsens vurdering, at en virksomheds oplysninger om forventninger til fremtiden er relevante oplysninger for fx en investors mulighed for at vurdere virksomhedens indtjeningsevne og fremtidige mulighed for at generere indtægt.

I samme sag traf styrelsen afgørelse om, at virksomhedens redegørelse for samfundsansvar ikke indeholder en behørig beskrivelse af de due diligence-processer, som virksomheden oplyser, den anvender. Det er ikke krævet, at virksomheden har sådanne processer. Men hvis den i sit arbejde med samfundsansvar anvender sådanne processer, har den en pligt til at oplyse om anvendelsen af procedurer og/eller systemer, der beskriver, hvordan virksomheden arbejder med ikke-finansiel due diligence.

En børsnoteret virksomhed skal oplyse om, i hvilken grad den er afhængig af sine store kunder. Hvis omsætningen fra en enkelt kunde beløber sig til mindst 10 % af virksomhedens samlede omsætning, skal den oplyse dette, og om den samlede omsætning fra hver af disse store kunder.

Styrelsen havde i en kontrolsag dialog med en børsnoteret virksomhed, som havde en betydelig omsætning fra ministerier og styrelser i den danske stat. Virksomheden havde defineret hvert ministerium som en kunde, da hver minister er ansvarlig for sit ministerium.

Erhvervsstyrelsen vurderede, at hele staten skulle betragtes som en kunde, da ministerierne er under fælles kontrol. Dette ses ved en forholdsvis høj grad af økonomisk integration i staten gennem fx finansloven. Den fælles kontrol ses desuden ved, at statsministeren har bemyndigelse til at ændre og reorganisere sammensætningen af de danske ministerier og til at afskedige og udpege ministre. Dette har klare lighedstræk med de beføjelser, en koncernledelse har. 

Finanstilsynet har i en sag vurderet, at årsrapporten for en investeringsforening indeholdt utilstrækkelige bæredygtighedsoplysninger i henhold til oplysningsforordningen (SFDR) og utilstrækkelige oplysninger om de enkelte afdelingers investeringer i miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter i henhold til taksonomiforordningen (TR).

SFDR og TR indeholder en række krav til bæredygtighedsrelaterede oplysninger i årsrapporten, ud over det der følger af sektorlovgivningen. Finansielle markedsdeltagere, der udbyder finansielle produkter omfattet af artikel 8 i SFDR, skal bl.a. oplyse, i hvilket omfang de miljømæssige eller sociale karakteristika er opfyldt. Hertil kommer nogle supplerende oplysningsforpligtelser i TR for afdelinger omfattet af ovenstående SFDR, og som markedsfører/fremmer miljømæssige karakteristika.

Finanstilsynet vurderede, at i årsrapporten for investeringsforeningen var de konkrete miljømæssige og sociale karakteristika enten utilstrækkeligt beskrevet eller slet ikke angivet. Det var desuden ikke oplyst tilstrækkeligt og på en forståelig måde, i hvilket omfang miljømæssige og sociale karakteristika var opfyldt.

Årsrapporten indeholdt bl.a. en sammenligning af en "ESG score" for forskellige afdelinger og deres benchmark. Det var ikke nærmere angivet, hvad der var indeholdt i denne ESG score.

Finanstilsynet konstaterede desuden, at årsrapporten manglede andre oplysninger for hver enkelt afdeling, fx om de miljømål, som de investeringer, der lå til grund for det finansielle produkt, havde bidraget til.