Behandling af en låneomlægning i regnskabet

De stigende renter medfører, at låneomlægninger er blevet meget aktuelt – også i forhold til korrekt håndtering heraf i regnskabet.

Opsummering:

• Den regnskabsmæssige behandling afhænger af, om der i regnskabsmæssig forstand er tale om et nyt lån eller en modifikation af det oprindelige lån.
• Vurderingen af låneomlægningen skal foretages både kvantitativt ved en såkaldt 10 %-test og kvalitativt ud fra lånenes parametre.
• Hvis låneomlægningen betragtes som en modifikation af det oprindelige lån, kan den efter EY's opfattelse behandles efter to forskellige modeller.

Den nuværende situation på lånemarkedet med stigende renter betyder, at mange virksomheder overvejer at foretage eller allerede har foretaget omlægning af lån, hvilket i øjeblikket typisk resulterer i en kursgevinst. Ved den regnskabsmæssige behandling af denne kursgevinst og af låneomlægningen i øvrigt er der en række forhold, som virksomheden skal være opmærksom på, hvilket er emnet for denne artikel.

Når en virksomhed foretager en låneomlægning, skal der som det første foretages en vurdering af, om der regnskabsmæssigt vil være tale om:

• Et nyt lån (væsentligt anderledes betingelser)
• En modifikation af det oprindelige lån

Kvantitativ vurdering af låneomlægningen

Denne vurdering af, om betingelserne på det nye hhv. det oprindelige lån anses for væsentligt anderledes, tager afsæt i en såkaldt 10 %-test. Denne test har til formål at beregne, hvorvidt nutidsværdien af det nye låns pengestrømme afviger mere end 10 % fra nutidsværdien af det eksisterende låns pengestrømme. Ved tilbagediskonteringen af begge låns pengestrømme anvendes den effektive rente på det eksisterende lån.

Hvis afvigelsen er større end 10 %, er der i regnskabsmæssig forstand tale om optagelse af et nyt lån. Hvis afvigelsen er 10 % eller derunder, betragtes låneomlægningen som udgangspunkt som en modifikation af det oprindelige lån.

Kvalitativ vurdering af låneomlægningen

Den nævnte kvantitative 10 %-test kan dog ikke altid stå alene, da det i visse tilfælde også kan være afgørende, hvis der ændres væsentligt i lånets kvalitative kriterier, herunder fx ændring af lånets valuta, ændring af renteberegningsgrundlaget, fx en ændring fra fast til variabel rente eller omvendt, indarbejdelse af konverteringselementer eller væsentlige ændringer i lånebetingelser, herunder covenants. I den forbindelse betragtes et skift af realkredit- eller pengeinstitut ikke i sig selv som en væsentlig ændring i lånets kriterier efter årsregnskabsloven. EY vurderer dog, at der vil være krav om, at det oprindelige og det nye lån er samme låntype, eksempelvis realkreditlån, for at der kan være tale om en modifikation af det oprindelige lån.

Ovenstående vurdering af, om der er tale om et nyt lån eller en modifikation af det oprindelige lån, er afgørende for den efterfølgende regnskabsmæssige behandling, da den er forskellig i de to tilfælde.

Et nyt lån

Hvis lånebetingelserne for det nye lån er væsentligt forskellige fra det oprindelige lån, skal låneomlægningen regnskabsmæssigt behandles som et ophør med indregning af det oprindelige lån og indregning af et nyt lån. Det medfører, at konstaterede kurstab eller kursgevinster samt omkostninger til indfrielse af det oprindelige lån indregnes i resultatopgørelsen under finansielle poster, idet det oprindelige lån ophører med at være indregnet i balancen.

Samtidig indregnes det nye lån i balancen til amortiseret kostpris efter de almindelige principper herfor, hvilket betyder, at låneomkostninger og kurstab/-gevinster relateret til optagelsen af det nye lån fradrages i kostprisen på det nye lån. Det indbefatter, at der opgøres en ny effektiv rente med udgangspunkt i det nye låns rentesatser justeret for låneomkostninger og kurstab/-gevinster relateret til optagelsen af det nye lån, og denne nye effektive rente anvendes til amortisering af det nye lån.