Nytårskur med brush-up og indsigter i året, der kommer

Opdatering på seneste nyt vedrørende regnskabsregulering

v/ Søren Kok Olsen, partner i EY’s Nordiske IFRS Desk og partner i EY Danmark

Søren Kok Olsen hev tilhørerne med op i helikopteren med et overordnet perspektiv på, hvad man bør være opmærksom på i 2023- og 2024-årsrapporterne.

Han slog fast, at det er begrænset, hvor mange nye regler, der skal implementeres. Nye IFRS-standarder blev berørt, herunder IFRS 17 om forsikringskontrakter og nye regler for Pillar 2 i ’International Tax reform’. For sidstnævnte gælder det, at reglerne er komplekse, og at der er tvivl om, hvordan udskudt skat relateret til ”top-up” skatten regnskabsmæssigt skal håndteres. Derfor er der i lovgivningen indarbejdet en undtagelse, så man regnskabsmæssigt ikke skal tage højde for udskudt skat.   

Der blev brugt lidt mere tid på ESMA’s såkaldte ’Common Enforcement Priorities’. Det er vigtigt at sætte sig ind i disse prioriteter, da de afspejler regulators fokusområder i regnskabskontrollen. I år fokuseres der ikke kun på regnskab, men i lige så høj grad på ledelsesberetningen, herunder sustainability-delen. ESMA er af den holdning, at man i øjeblikket ikke i tilstrækkeligt omfang kan læse om sustainability – og herunder særligt klima – i den finansielle del af årsrapporten. Derfor har ESMA helt særligt i år offentliggjort en publikation (The Heat is On) med guidance til, hvordan især klimaforhold kan præsenteres i den finansielle del af årsrapporten, og hvordan virksomheder sikrer ’connectivity’ (den røde tråd) mellem sustainability-rapporteringen og den finansielle del af årsrapporten. Søren Kok Olsen pointerede, at man skal overveje, om de forhold, man melder ud om ESG, har finansielle konsekvenser, som skal rapporteres i den finansielle del af årsrapporten.

Derudover fokuserer myndighederne på, at man tager stilling til, hvad makroøkonomiske og geopolitiske forhold betyder for den finansielle rapportering.

Til slut gennemgik han nogle blandede temaer, man bør være opmærksom på. Blandt andet er det fordelagtigt at være opdateret omkring regnskabskontrolafgørelser – både i Danmark og udlandet.

Derudover er årsregnskabslovens oplysningskrav om køn blevet udvidet – der er kommet større fokus og større krav.

De omdiskuterede Supply Chain Financing Arrangements blev også kort berørt samt en foreslået ny EU-forordning omkring betalingsfrister.

Opdatering på skat

v/ Carina Marie G. Korsgaard, Partner i ITTS, en del af EY’s skatteafdeling

Carina Marie G. Korsgaard, partner i EY’s skatteafdeling, gav et overblik over hvordan det skattemæssige landskab forventes at se ud i 2024.

I den forbindelse fremhævede hun den skattemæssige problematik vedrørende brugen af freelancere. Der er tale om en kendt problemstilling, som er blusset op med fornyet kraft, hvilket skyldes et særligt fokus hos Skattestyrelsen og øget kontrolindsats.

Herudover var der to nyere emner på dagsorden. Den ene var et loft over fradrag for lønninger som led i finansieringen af Arne-pensionen, og det andet var konsekvensen af regler fra EU, hvor der indføres en global minimumsbeskatning på 15% for store koncerner.

Freelancere

Selvom den skattemæssige problemstilling omkring freelancere ikke er ny, er området i rivende udvikling, hvilket bl.a. skyldes, at Skattestyrelsen har udvalgt dette område som et særligt fokusområde og herudover har oprustet deres kontrolafdeling med 1.000 nye medarbejdere siden 2020. Vi ser derfor en stor stigning i antallet af sager. Det er vigtigt at være opmærksom på nuancerne i vurderingen og grundig i sin tilgang, da regningen kan blive dyr, hvis ikke Skattestyrelsen vil anerkende, at der reelt er tale om et freelanceforhold. Derfor opfordrer hun til, at man går sine rammeaftaler igennem, hvis man benytter sig af freelancere.

Loft over fradrag for lønninger

Som led i finansieringen af Arnepensionen er der indført et fradragsloft på lønninger til enkeltpersoner med lønninger på ca. 8 mio. kr. om året (7.994.500 kr. i 2024). Virksomheder, der har enkeltpersoner ansat over grundbeløbet, rammes især hårdt, hvis den kommende top-topskat bliver en realitet.

Fradragsloftet gør det især relevant at tænke over sammensætningen af vederlaget til personen og periodiseringen af bonusser til personer. Det er derfor hensigtsmæssigt at være proaktiv i forbindelse med honoreringen af medarbejderen.  

Global minimumsskat

Ultimativt har den globale minimumsbeskatning til formål at få lavskattelande til at indføre en effektiv beskatning på minimum 15 %. Indtil det er sket, beskattes moderselskabet med en ekstra skat, så det reelt svarer til, at alle lande har haft en effektiv beskatning på minimum 15 %. For nuværende er der omkring 75-100 danske koncerner, der bliver ramt. Der er tale om en ny stor compliancebyrde. Det er imidlertid også relevant at tænke ind, hvordan opkøb af andre virksomheder kan påvirke, om man er omfattet af reglerne.
 

Virksomhedsledelse og styring i tider med usikkerhed og volatilitet

v/ Britt Meelby Jensen, CEO, Ambu

I sit oplæg startede Britt Meelby Jensen med at tale om en nylig global CEO-undersøgelse med et skræmmende resultat. Hele 45 % af de adspurgte svarede, at hvis de fortsatte nuværende kurs, ville de ikke eksistere om 10 år. For et år siden var tallet 39 %. Så hvordan undgår man at blive en del af de 45 %?

Her pegede hun på en anden undersøgelse omkring, hvad der rører sig i virksomhederne i dag, hvor tre ting scorede højt: Disruptive digitale teknologier, økonomi med høj inflation og geopolitiske risici.

Ambu og deres konkrete situation samt transformative fokus blev kort gennemgået, herunder den vigtige læring, at det ikke er nok at gå efter et stort ”total addressable market” hvis man ikke har en tilstrækkelig forståelse for hvilke problemer man søger at løse for kunderne.

Britt gennemgik hvordan to primære fokusområder er afgørende for en forretnings succes: 1. Fokus på kunderne, herunder en klar forståelse af kundernes behov og hvordan de påvirkes at usikkerheden og volatiliteten i markedet; 2. Fokus på medarbejderne, herunder hvordan Ambu tiltrækker og fastholder talent, med hensyntagen til at fremtidens talent søger purpose, fleksibilitet og balance mellem arbejde og privatliv. 

”Det starter fra toppen,” sagde hun og slutter af med at komme ind på lederskab. Vigtige emner for ledelsen er bl.a. kundeindsigter, at være tæt på eksekvering, at tage ansvar for purpose og kultur samt relationen mellem ledelsen og bestyrelsen.

For bestyrelsen er der ifølge Britt Meelby Jensen især tre ting at være opmærksom på: At man er strategisk partner for ledelsen, at man bruger det meste af tiden på at have de langsigtede briller på, og endeligt at overveje om modus operandi ift årshjul, kompetencer og bestyrelsens effektivitet.
 

Bestyrelsesarbejdet i 2024

v/ Lars Rasmussen, bestyrelsesformand og formand for Komiteen for god selskabsledelse 

”Hvilken rolle spiller bestyrelsen i fremtiden? Det er der meget fokus på i dag.” Sådan startede Lars Rasmussen sit oplæg, der tog udgangspunkt i hans egne mange års erfaring som bestyrelsesformand.

Han fortalte, at det sværeste han ved, er at lede en bestyrelse. Som formand har man nemlig en vigtig rolle.

Det gode bestyrelsesmøde, hvor både direktionen og bestyrelsesmedlemmerne føler sig beriget er vigtigt for det gode bestyrelsesarbejde. Det er svært at opfylde dette – især i bestyrelsen, der er kulturelt divers.

Dog kan man med fordel skabe en kultur omkring, at det er ok at være uenige.

Lars Rasmussen kom også med en opfordring til, at man sidder i bestyrelser, så længe man kan bidrage med noget. Det kan være i både kortere og længere perioder, og begge dele kan give lige meget værdi.

Lars Rasmussen berørte kort Komiteen for god Selskabsledelse, der arbejder for at fremme god selskabsledelse, altså corporate governance, i børsnoterede danske selskaber.

De første anbefalinger fra komiteen kom i 2001, og Lars Rasmussen slog fast, at komiteen gør meget for at sikre at mindske kompleksitet.
 

Makroøkonomiske perspektiver og udsigterne for 2024

v/ Helge J. Pedersen, cheføkonom, Nordea

2023 blev et bedre år end frygtet, og det er et spændende år, vi kigger ind i, lagde Helge J. Pedersen ud med at sige og kom dernæst ind på en række vigtige punkter for 2024.

Verdensøkonomien kører på lavt blus. Dansk økonomi lægger an til en blød landing – blandt andet på grund af pæne lønstigninger, som der også er udsigt til de kommende år. Arbejdsmarkedet er stærkt, og økonomien er sund. I forhold til inflationen har store fald i fx energipriser samt transportomkostninger trukket inflationen hurtigt ned. Dog er kerneinflationen mere stædig, pointerede han. De nye vækstdrivere bliver den grønne og digitale omstilling samt udgifter til forsvaret, vurderede Helge J. Pedersen.

De største risici til prognosen er især knyttet til den spændte geopolitiske situation i bl.a. Ukraine og Mellemøsten. Endvidere bliver det bl.a. spændende at se udfaldet af præsidentvalget i USA.

Arbejdsmarkedet i Danmark er stadig utroligt stærkt. Der har aldrig været så mange i arbejde, og vi er afhængige af udenlandsk arbejdskraft. Derudover er manglen på arbejdskraft fortsat høj. Byggesektoren er hårdest ramt.

Ift. forbruget vil danskerne bruge penge på oplevelser frem for materielle goder. Vi vil rejse og på restauranter. Det er et billede, der ser ud til at fortsætte.

Afslutningsvist var han omkring kreditpolitikken, hvor det er blevet både dyrere og sværere at låne penge i de hjemlige pengeinstitutter.