Formålet med erhvervspakken, der er fremlagt af regeringen, er at skabe et stærkere og mere konkurrencedygtigt erhvervsliv. Erhvervspakken kan tilgås her: Et stærkere erhvervsliv (skm.dk)
Det fremgår nedenfor, hvornår de enkelte delelementer er planlagt at skulle have virkning fra.
Udspillet skal nu forhandles med de øvrige partier, men det må forventes, at regeringen kan samle flertal til større dele af udspillet.
I denne artikel er fremhævet alle tiltag samt EY’s kommentarer hertil.
Skematisk værdiansættelse
Det foreslås at indføre en justeret værdiansættelsesmodel, som virksomheder har retskrav på at bruge.
Som reglerne er nu, skal værdien af en virksomhed fastsættes til handelsværdien, når bo- og gaveafgift skal beregnes ved overdragelse i forbindelse med generationsskifte. Værdien kan som udgangspunktet beregnes efter skematiske regler i aktie- og goodwillcirkulærerne, de såkaldte TSS 2000-9- og 10-cirkulærer, som tager udgangspunkt i historiske regnskabstal. Hvis Skattestyrelsen kan godtgøre, at cirkulærerne ikke vil give et retvisende udtryk for handelsværdien, kan Skattestyrelsen fx fastsætte værdien ud fra et skøn over virksomhedens fremtidige indtjening (DCF-model).
Regeringens forslag indebærer, at den skematiske værdiansættelse tager udgangspunkt i de nuværende skematiske regler i aktie- og goodwillcirkulærerne.
Dog med følgende justeringer:
- Der tages udgangspunkt i virksomhedens seneste 5 regnskabsår og ikke kun de seneste 3, år som det er angivet nu i cirkulærerne.
- Der indføres en klar skematik ift. fastsættelse af levetiden på virksomhedens goodwill. Denne baseres på virksomhedens historiske afkast af den investerede kapital og vækst i omsætning med en øvre grænse på 15 år. Levetiden er som udgangspunkt 7 år i henhold til nuværende praksis.
- Derudover indebærer forslaget, at værdien af goodwill henfalder over tid.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at nedsætte bo- og gaveafgiftssatsen fra 15 % til 10 % ved generationsskifte af en erhvervsvirksomhed og vil gælde i samme tilfælde som afgiftsnedsættelsen. Retskravet på skematisk værdiansættelse gælder kun ved beregning af bo- og gaveafgift og fx ikke ved opgørelse af en eventuel avancebeskatning ved overdragelsen.
Regeringen foreslår, at initiativet tillægges virkning for gaver, der ydes den 1. oktober 2024 eller senere, og for udlodning fra boer vedrørende personer, der er afgået ved døden den 1. oktober 2024 eller senere.
EY’s kommentarer:
Retskrav
Det kan udledes af forslaget, at skatteydere, der generationsskifter erhvervsvirksomheder, har retskrav på at anvende den nye skematisk beregningsmodel. Det anføres i udspillet, at modellen altid skal kunne anvendes som beskatningsgrundlag ved opgørelse af bo- og gaveafgiften, når der overdrages ejerandele i en erhvervsvirksomhed. Der vil dog være mulighed for at fravælge den skematiske værdiansættelse, hvis det kan godtgøres, at den skematiske værdi overstiger handelsværdien.
Der er således ikke noget i udspillet, der tyder på, at virksomhedens størrelse eller karakter har nogen indflydelse på retskravet, herunder om der er tale om en virksomhed, der udvikler immaterielle aktiver, som ikke kan forventes at have samme fremtidige vækst og afkast, som der historisk har været i virksomheden. Sammenkædningen til nedsættelsen af bo- og gaveafgiften må dog forstås således, at det er et krav, at der er tale om overdragelse af en reel erhvervsvirksomhed, der ikke skal karakteriseres som en pengetank. Se også afsnittet omkring overdragelse med succession.
Derudover gives der i udspillet kun retskrav på anvendelse af modellen ved beregning af bo- og gaveafgift. Det er uklart, hvad der konkret skal forstås ved dette, og om dette medfører, at skatteydere alligevel skal beregne en værdiansættelse efter en anden markedskonform værdiansættelsesmodel til brug for beregning af aktieavance ved overdragelsen, herunder sammenhæng til beregning af eventuel passivpost.
Det fremgår ikke direkte af udspillet, men det må antages, at det er samme værdiansættelsesmodel, der muligvis vil indføres retskrav på at bruge ved implementering af incitamentsordninger til medarbejdere i henhold til regeringens iværksætterudspil. Se også EY’s artikel vedrørende dette udspil: Regeringens iværksætterudspil.
Beregningsmodel
Tilbage i 2021 kom der en anbefaling til justering af de eksisterende aktie- og goodwillcirkulærer fra en ekspertgruppe, der var nedsat til at undersøge området.
Læs også EY’s artikel om anbefalingerne fra ekspertgruppen: Ekspertgruppens anbefalinger om værdiansættelse ved generationsskifte.
Ovenstående forslag til tilretninger af cirkulærerne tyder på implementering af ændringer, der delvist udspringer af de forslag, ekspertgruppen kom med.
Særligt justering af levetiden baseret på omsætningsvækst og afkast af investeret kapital (ROIC) trækker tråde til ekspertgruppens forslag og må forventes at give en højere værdi af goodwill i de fleste tilfælde i forhold til den nuværende beregningsmodel. Dog foreslås et loft på levetiden på 15 år i stedet for ekspertgruppens 23 år.
Det må antages, at resultaterne i de seneste 5 regnskabsår både skal danne grundlag for det vægtede resultat, som goodwill beregnes på baggrund af, samt grundlag for beregning af levetiden.
I det nuværende goodwillcirkulære forudsættes, at afkast af virksomhedens goodwill reduceres lineært over levetiden. Det må forstås i ovenstående, at henfaldsraten skal bevares i beregningsmodellen.
Hvor ekspertgruppens forslag i 2021 skulle være provenuneutral, regner regeringen med et mindre provenu på ca. 800 mio. kr. for denne justering af beregningsmodellen og indførelse af retskrav. Det må antages, at modellen i mange tilfælde vil give en højere goodwill end det nuværende cirkulære, men at det til gengæld er retskravet på at bruge den, der har negativ provenumæssig virkning.
Nedsat bo- og arveafgift for erhverv
Som led i regeringens ønske om at styrke Danmarks familievirksomheder foreslås en nedsættelse af gaveafgiften til ”næste generation” ved overdragelse af aktive erhvervsvirksomheder med skattemæssig succession fra de nuværende 15 % til 10 %, når gaveoverdragelsen sker til et nært familiemedlem.
Regeringen foreslår, at initiativet implementeres med virkning fra 1. oktober 2024.
EY’s kommentarer:
I perioden fra 2016 til udgangen af 2019 var det muligt for virksomhedsejere at overdrage deres aktive erhvervsvirksomheder til nærmeste familie med en gaveafgift på ned til 6 % af værdien af gaveelementet ved overdragelsen.
Ved regeringsskiftet i 2019 blev gaveafgiften for overdragelse af aktive erhvervsvirksomheder igen sat op til 15 %, hvilket er identisk med satsen for andre gaveoverdragelser inden for den nærmeste familie.
En foreslået nedsættelse af gaveafgiften til 10 % ved overdragelse af aktive erhvervsvirksomheder vil muliggøre et mere omkostningseffektivt generationsskifte. Dette vil være til fordel for både giver og modtager af gaven og kan mindske belastningen på virksomhedens økonomi. Det fremgår ikke, om nedsættelsen kommer på én gang eller sker gradvist som i 2016.
Ved værdiansættelsen af virksomheder i forbindelse med overdragelser til nærtstående, skal der tages højde for merværdier i form af goodwill, jf. også ovenstående afsnit om beregningsmodel.
Virksomhedens værdi inkl. denne beregnede merværdi kan medføre en høj afgiftsbelastning hos de personlige ejere og kan overstige det, parterne har mulighed for at finansiere i personlig regi. Derfor kan det blive nødvendigt for virksomhedsejeren at finansiere gaveafgiften gennem virksomhedens midler, typisk ved at udlodde udbytte og betale den tilhørende udbytteskat på 42 % før afgiften på 15 % kan betales.
Hvis værdien af en virksomhed ved overdragelse til en nærtstående for eksempel er 1 mio. kr., vil en gaveafgift på 15 % kræve en betaling på 150.000 kr. For at dække dette beløb skal virksomhedsejeren udlodde et udbytte på 260.000 kr., hvoraf 110.000 kr. går til udbytteskat. Dette er blot som et simpelt eksempel, da der ved afgiftsfastsættelsen herefter skal tages hensyn til den mindre værdi virksomheden har efter udlodningen (cirkulær beregning i forhold til kapitaldrænet).
Med en reduktion af gaveafgiften til 10 % vil det nødvendige udbytte for at dække gaveafgiften falde til 172.000 kr., hvilket sænker likviditetsbehovet og belastningen af virksomheden til finansiering af generationsskiftet.
Overdragelse af udlejningsvirksomheder med succession
Med regeringens forslag skal aktiv virksomhed med udlejning af fast ejendom ikke længere betragtes som passiv kapitalanbringelse i relation til reglerne om overdragelse med succession.
Regeringen foreslår, at initiativet implementeres med virkning fra 1. januar 2025.
EY’s kommentarer:
Skattemæssig succession indebærer, at der ikke skal ske avancebeskatning ved virksomhedsejers overdragelse af sin virksomhed til nærtstående.
Modtageren træder i stedet ind i virksomhedsejerens skattemæssige position, hvilket betyder, at beskatningen udskydes til det tidspunkt, hvor modtageren senere afstår virksomheden. Dette tages der hensyn til ved beregning af eventuel bo- og gaveafgift, idet modtagerens overtagne skattemæssige forpligtelse indregnes.
For at overdrage en virksomhed med skattemæssig succession er det en betingelse, at virksomheden er ’aktiv’. Efter de skattemæssige successionsregler defineres en aktiv erhvervsvirksomhed som en virksomhed, hvor mindst halvdelen af aktiverne og resultatet ikke stammer fra passiv kapitalanbringelse. Det betyder, at virksomheden ikke må anses for at være en såkaldt ’pengetank’, hvor størstedelen af værdierne består af kontanter, værdipapirer, fast ejendom og lignende.
Regeringens forslag, som er en del af initiativet ’Et stærkere erhvervsliv’, indebærer en delvis ændring af den måde, fast ejendom indregnes på ved vurderingen af, om en virksomhed er en pengetank eller ej. Ifølge forslaget skal fast ejendom, der anvendes til aktiv ejendomsudlejning, ikke længere nødvendigvis betragtes som passiv kapitalanbringelse. Dette vil betyde, at ejendomsvirksomheder, der enten helt eller delvist driver udlejning af fast ejendom, fremover i højere grad vil kunne opfylde kriterierne for at blive overdraget med skattemæssig succession. Dette antages at gælde både for ejendomsselskaber og personligt ejede ejendomsvirksomheder.
Det fremgår dog ikke af forslaget hvad der skal forstås ved aktiv virksomhed med udlejning af fast ejendom, samt hvordan denne mulighed lovteknisk etableres. Det må antages, at der ved udlejning af fast ejendom fremover skal foretages en konkret vurdering af de enkelte udlejningsejendomme i relation til virksomhedens karakter og anvendelse af disse. Dette på samme som reglerne er i dag for andre aktiver end udlejningsejendomme.
Det skønnes, at denne ændring vil medføre et varigt mindre provenu på omkring 110 mio. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd.
Forhøjelse af FoU-fradraget
Regeringen foreslår, at et ekstrafradrag på 20 % for udgifter til forskning og udvikling indføres permanent, hvorved virksomheder vil kunne opnå skattemæssigt fradrag på 120.000 kr. for hver afholdt 100.000 kr. Den forhøjede sats gælder på udgifter, der kvalificerer til fradraget på op til 1 mia. kr.
Forhøjelsen sker gradvist, satsen forhøjes fra de nuværende 108 % til henholdsvis 114 % og 116 % i 2026 og 2027, og herefter er på 120 % fra 2028 og frem.
Skatteminister Jeppe Bruus udtalte, at regeringens forslag især er næret af et ønske om at styrke den grønne omstilling og medicinalindustrien, og han omtalte i samme ombæring en ambition om at skabe forudseelighed inden for området for forskning og udvikling.
EY’s kommentarer:
Tilbage i 2018 startede ekstrafradraget på 1,5 % for udgifter til forskning og udvikling, men det blev dog markant løftet i årene 2020-2022 til 30 %.
Ved starten af 2023 udløb det midlertidige ekstrafradrag til udgifter til forskning og udvikling imidlertid, hvorved ekstrafradraget faldt fra 30 % til 8 %.
Med regeringens nye udspil hæves ekstrafradraget permanent fra de nuværende 8 % til 20 %.
Skatteministerens udtalelse om at skabe forudseelighed inden for området for forskning og udvikling må desuden skabe grundlag for forsigtig optimisme.
For nuværende praktiseres reglerne om ekstrafradrag for udgifter til forskning og udvikling særdeles restriktivt, hvilket er med til at skabe usikkerhed iblandt virksomheder omkring retten til at opnå det forhøjede fradrag.
Regeringens tilsagn om et øget fradrag og forudseelighed bærer håbet om, at danske virksomheder i fremtiden vil kunne nyde godt af et permanent forankret ekstrafradrag. Dette vil gøre det muligt for virksomhederne at indregne fradraget uden frygt for eventuelle konsekvenser ved en skattekontrol.
Det fremgår dog ikke konkret, hvordan forudsigelighed inden for området skal sikres, og om dette indebærer en ændring af bestemmelsen, der kvalificerer skattemæssig forsøg og forskning.
For mere herom, læs også EY’s artikel om skattekredit og fradrag for forskning og udvikling.
Afskaffelse af straksafskrivning på computersoftware
Regeringens forslag indebærer, at der ikke kan straksafskrives på software, der er anskaffet den 1. januar 2025 eller senere.
For software anskaffet fra den 1. januar 2025 vil anskaffelsessummen herefter, som for andre driftsmidler, skulle afskrives efter saldometoden med op til 25 %.
EY’s kommentarer:
Det er i dag muligt at fradrage (straksafskrive) hele anskaffelsessummen for software i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori softwaren er anskaffet. Dette kan fx indebære licenser til brug af software som ERP-systemer eller virksomhedens egen udvikling af software, der ikke opfylder betingelserne for at være forsøg og forskning.
Herefter skal software skattemæssigt aktiveres som andre driftsmidler på virksomhedens driftsmiddelsaldo. Dette kan have større likviditetsmæssig virkning for virksomheder, der fx implementerer nyt ERP-system, der kan være meget omkostningsfuldt og strække sig over flere år, hvis ikke udgifter til softwaren med tilhørende omkostninger ved anskaffelsen kan straksafskrives.
Rationalet bag afskaffelsen af muligheden for straksafskrivning antages at være finansiering af de øvrige dele af udspillet, sammenholdt med at straksafskrivning ifølge regeringen ikke har afledte positive virkninger for andre end virksomheden, der anskaffer software.
Afskaffelse af retten til at straksafskrive på knowhow og patentrettigheder
Regeringen foreslår ligeledes at afskaffe muligheden for at straksafskrive på udgifter til anskaffelse af knowhow og patentrettigheder.
Ændringen skal gælde for udgifter til anskaffelse af knowhow og patentrettigheder afholdt den 1. januar 2025 eller senere. I stedet vil anskaffelsessummen skulle afskrives med op til 1/7 årligt på samme måde som afskrivning af udgifter til anskaffelse af goodwill og andre immaterielle aktiver.
EY’s kommentarer:
Efter gældende regler kan udgifter til erhvervelse af knowhow eller patentrettigheder fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori udgifterne er afholdt. De samme regler gælder for licens- og brugsrettigheder til knowhow og patentrettigheder.
Ændringen vil på samme måde som ovenstående om anskaffelse af software medføre en likviditetsmæssig belastning for virksomheder med udgifter til knowhow eller patenter.
Rationalet bag afskaffelsen af muligheden for straksafskrivning antages også her at være finansiering af de øvrige dele af udspillet, sammenholdt med at straksafskrivning ifølge regeringen ikke nødvendigvis bidrager til at øge niveauet for forskning og innovation og endda kan udgøre en grad af ’dobbelt-støtte’, da der på anden vis gives støtte til lignende investeringer. Hvorvidt der her menes ovennævnte ekstrafradrag for forsøg og forskning, fremgår ikke.
Delvis sanering af pulje under Erhvervsfremmebestyrelse
Den statslige bevilling til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse (DEB) reduceres til 266,5 mio. kr. fra nuværende 312,5 mio. kr. med virkning fra 2025.
EY’s kommentarer:
DEB har til opgave at støtte vækst og innovation blandt små og mellemstore virksomheder samt iværksættere gennem programmer som SMV:Grøn og SMV:Eksport. Disse programmer er delvist finansieret af EU's regional- og socialfonde, hvorfra Danmark modtager omkring 2,7 mia. kr. i perioden 2021-2027.
For at opfylde EU's krav om national medfinansiering har DEB hidtil modtaget midler fra både private investeringer og en årlig bevilling på finansloven.
Selv med den foreslåede nedskæring forventer regeringen, at DEB stadig vil kunne tiltrække det fulde beløb fra EU-fondene.
Kontakt:
- Søren Næsborg Jensen, tlf. 2529 4571
- Jesper P. Havgaard, tlf. 2529 3585
- Niels Peter B. Pagh, tlf. 2529 3377
- Hans From, tlf. 5151 4326
