EY refererer til den globale organisation og kan henvise til en eller flere af medlemsfirmaerne i Ernst & Young Global Limited, som hver især er en separat juridisk enhed. Ernst & Young Global Limited, som er et engelsk ‘company limited by guarantee’, yder ikke kunderådgivning.
Sådan kan EY hjælpe
-
Årsregnskabsloven kan i en række situationer være en udfordring at forstå. Her på siden kan du få indsigt i årsregnskabsloven og læse om EY’s erfaringer.
Læs mere
Kapitalejerlån
Det foreslås samtidig at ændre selskabsloven, så de særlige betingelser for at yde økonomisk bistand (kapitalejerlån) til selskabets kapitalejere og ledelsesmedlemmer samt kapitalejere og ledelsesmedlemmer i selskabets moderselskab m.fl. ophæves. Herved vil adgangen til at yde kapitalejerlån ikke indeholde begrænsninger, ud over hvad der er krævet efter EU's selskabsretlige regler. Samtidig foreslås det, at årsregnskabslovens krav om omklassificering af et beløb svarende til lånet, sikkerhedsstillelsen eller den økonomiske bistand fra posten "Overført overskud" eller anden post under egenkapitalen, der kan anvendes til udbytte, til posten "Reserve for udlån og sikkerhedsstillelse" ikke længere vil skulle gælde for kapitalejerlån. Det er dog fortsat ledelsens pligt at sikre, at et eventuelt kapitalejerlån til en hver tid er forsvarligt i forhold til kapitalselskabets økonomiske situation efter selskabslovens bestemmelser. Denne ændring træder ifølge forslaget i kraft med loven den 1. januar 2025.
Lovforslaget kan læses her.
Nedsættelse af minimumskravet til selskabskapitalen
Ydermere har Erhvervsstyrelsen den 23. august 2024, med baggrund i initiativerne i Aftale om Iværksætterpakken, udmøntet et udkast til lovforslag, som blev sendt til høring. Lovforslaget er også fremsat 5. november 2024. Erhvervsstyrelsen foreslår en nedsættelse af minimumskravet til anpartsselskabers selskabskapital fra 40.000 kr. til 20.000 kr., så anpartsselskaber fremover vil kunne stiftes med en selskabskapital på 20.000 kr.
For eksisterende anpartsselskaber vil den foreslåede nedsættelse af minimumskravet til selskabskapitalen betyde, at selskaberne vil kunne gøre brug af det nedsatte kapitalkrav gennem reglerne om kapitalnedsættelser. Det skal dog bemærkes, at stifterne af et anpartsselskab og ledelsen stadig skal vurdere, hvor stor en selskabskapital et anpartsselskab skal have, for at selskabet har et forsvarligt kapitalberedskab.
Lovforslaget kan læses her.
Tidsplan m.v.
Lovforslagene er sat på dagsordenen til 1. behandling den 19. november 2024.
Det er med forslaget stadig uklart, om en ophævelse af årsregnskabslovens §§ 99 b og 77 c reelt kommer til at betyde, at oplysningskravene vedrørende arbejdet med at sikre en mere ligelig kønsbalance i virksomhedernes ledelser imod hensigten bliver reducerede. I lovbemærkningerne er argumentationen dermed, at fjernelsen af lovkravet i § 99 b alene sker, fordi tilsvarende oplysningskrav fremadrettet vil blive krævet via CSRD-direktivet og de europæiske bæredygtighedsstandarder, ESRS'erne. I høringssvarene til lovforslaget stilles der spørgsmålstegn ved dette, idet oplysningskravene i ESRS'erne som udgangspunkt ikke er sammenfaldende med oplysningskravene i § 99 b, ligesom visse af oplysningskravene i ESRS'erne alene skal medtages, hvis de vurderes væsentlige.
I bemærkningerne i det fremsatte lovforslag argumenteres det for, at der prioriteres en gennemførelse af EU-regulering, som generelt har et bredere fokus på diversitet frem for kun køn, netop for at sikre en højere grad af harmonisering med øvrige EU-lande. Det bredere fokus på diversitet anses ifølge lovgiver for at have større relevans i dagens samfund, hvor der i højere grad er interesse for oplysninger om mangfoldighed, der spænder bredere end alene ligestilling af køn.
Samtidig vil ophævelsen have til formål at undgå regelforvirring, samt at risikoen for dobbeltrapportering mindskes, så virksomhederne ikke pålægges en unødvendig rapporteringsbyrde.