Behandling af udbytteindtægter i regnskabet

Udbytteindtægter fra kapitalandele behandles forskelligt i regnskabet afhængigt af den valgte regnskabspraksis for kapitalandelene. 

Opsummering:

• Årsregnskabsloven indeholder i hovedtræk fire forskellige metoder for måling af kapitalandele, som har betydning for behandlingen af udbytteindtægterne.
• Hvis kapitalandelene måles til kostpris eller dagsværdi, indregnes udbytte først i det regnskabsår, hvor udbyttet er besluttet.
• Efter indre værdis metode findes et samtidighedsprincip, som i visse tilfælde muliggør udlodning af udbytte hele vejen op igennem en koncern i det samme år.

Der findes i hovedtræk fire forskellige metoder for den regnskabsmæssige behandling af kapitalandele, og i den tidligere artikel Kapitalandele i regnskabet – overblik over typer og metoder giver vi et overblik over, hvornår en kapitalandel kan indregnes efter hvilken metode.

Kravene til behandling af udbytteindtægter i regnskabet i de forskellige situationer er opsummeret i nedenstående skema, efterfulgt af en nærmere gennemgang af reglerne. 

Kapitalandele efter indre værdis metode

Udbytte fra kapitalandele, der måles til indre værdi, indregnes ikke i resultatopgørelsen, men fragår den regnskabsmæssige indre værdi af kapitalandelene i balancen samt den tilhørende reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode og overføres til de frie reserver. Det sker dog først i det regnskabsår, hvor udbyttet er besluttet. Det betyder, at forventede udbytteindtægter i ejervirksomheden som udgangspunkt indgår i den regnskabsmæssige værdi af kapitalandelene.

Udbytter kan dog efter indre værdis metode passere fra de nederste dattervirksomheder i en koncern til den øverste modervirksomhed på ét år efter et såkaldt samtidighedsprincip. Det er efter denne fremgangsmåde forudsat, at de foreslåede udbytter vedtages på en generalforsamling i de underliggende dattervirksomheder inden generalforsamlingen i modervirksomheden. Der foretages efter denne fremgangsmåde ingen binding på nettoopskrivninger efter indre værdis metode i ejervirksomhederne af det udbytte, der forventes modtaget fra dattervirksomhederne, idet det forventede udbytte overføres fra nettoopskrivningsreserven til de frie reserver under egenkapitalen. Forklaring på den manglende binding skal oplyses i årsregnskabet, hvilket typisk vil ske i tilknytning til egenkapitalopgørelsen. Anvendelse af samtidighedsprincippet er alene muligt ved dattervirksomheder og kan ikke anvendes på kapitalinteresser eller associerede virksomheder.

Kapitalandele til kostpris

Når kapitalandele måles til kostpris, indregnes udbyttet først i ejervirksomhedens resultatopgørelse i det regnskabsår, hvor udbyttet er besluttet i den underliggende virksomhed på en generalforsamling. Det har normalt den betydning, at det modtagne, ordinære udbytte ikke kan videreudloddes op gennem en koncern i det samme regnskabsår, når kapitalandelene måles til kostpris.

Når en kapitalandel måles til kostpris, skal det i forbindelse med indtægtsførsel af udbytte samtidig overvejes, om dette har betydning for kapitalandelenes kostpris. Loven indeholder i den forbindelse to alternative fremgangsmåder for indregning af udbytteindtægter efter kostprismetoden.