Som arbejdsgiver og virksomhedsleder skal man være opmærksom på, hvad den kunstige intelligens betyder for alle medarbejdergrupper.
Af Christoffer Husted Rasmussen, Partner, EY-Parthenon
Islutningen af 90’erne og begyndelsen af 00’erne talte man meget om, hvordan robotterne ville overtage en stor del af det manuelle arbejde i virksomhederne og gøre pakkemedarbejdere, svejsere og andre inden for primært ’blue-collar’-segmentet arbejdsløse. I realiteten viste det sig, at automatiseringen i bred forstand ikke havde den konsekvens, mange frygtede. Svejserobotten stjal ikke svejserens job, men højnede effektiviteten og frigav ressourcer til, at svejseren kunne koncentrere sig om fx kvalitetssikring af robottens arbejde. Og det samme gjaldt pakkerobotten, der derudover aflastede de ufaglærte medarbejdere, så de slap for tunge løft og derved kunne blive længere på arbejdsmarkedet og skabe værdi på andre områder.
I dag er der et massivt fokus på AI, kunstig intelligens. Der bliver både talt og skrevet meget om, hvordan intelligente teknologier som fx ChatGPT og lignende systemer og produkter er kommet for at blive, og hvordan vi står over for en regulær revolution af arbejdsmarkedet.
Skrækscenarierne er mange: Revisorer bliver arbejdsløse, for AI kan lave regnskaber på kortere tid og mere præcist. Journalister kan kaste en hvid pil efter at få betaling for artikler, for dem kan man få serveret med få klik. For ikke at tale om stakkels arkitekter, der på ingen måde kan hamle op med intelligente plan- og byggetegninger leveret på nul komma fem.
Ovenstående minder til forveksling om datidens debat om robotternes indtog. Der er dog en væsentlig forskel: I den aktuelle snak om kunstig intelligens og dens indtog på arbejdsmarkedet er det primært ’white-collar’-medarbejdere og andre højtuddannede, det handler om – og det er også primært dem, der deltager i artikler, nyhedsindslag, oplæg og lignende.
Hvor er resten? Hvor er ’blue-collar’-arbejderne og de andre, der ikke passer ind i ’skjorte og slips’-segmentet? Deres fravær i debatten – både som deltagere og objekter – betyder, at vi potentielt misser vigtige nuancer i, hvad konsekvensen af den formodede næste industrielle revolution har for hele virksomheden – fra gulvet til hjørnekontoret.
Det kommer i sidste ende os alle til gode, hvis fx fremstillingsindustrien og lignende brancher har indsigten i hvordan og hvornår AI kan bidrage til effektivitet – fra produktionen til lageret og videre op på direktionsgangen.
Inden man som virksomhed investerer i AI – uanset hvilken form – skal man først og fremmest bruge viden. På linje med andre investeringer, hvor udfærdigede strategier og use cases kommer først. Det kan være viden om, hvilke intelligente teknologier man kan eller bør gøre brug af, hvordan medarbejdere skal opkvalificeres, om samarbejder med andre industrier skal indgås og utallige andre detaljer.
Vi ser formentlig blot konturerer af, hvad AI kommer til at betyde. Om det bliver den revolution, der er forudset, må tiden vise. Såvel skjorterne som kedeldragten skal tænkes ind i debatten og ind i strategien for brug af kunstig intelligens. Først dér forstår vi mulighederne.
Artiklen blev bragt første gang i FINANS den 19. oktober 2023.