Landbrugsejendomme i selskabsform – letter det generationsskiftet?

Landbrug kan drives enten i selskabsform eller i personligt regi – ved et generationsskifte er der både fordele og ulemper ved begge dele.

Opsummering:

• Driver man landbrug i selskabsform, kan der være en række fordele i relation til et generationsskifte omkring finansieringen og successionsmulighederne.
• Hvis landbruget er ejet i personligt regi, kan der være en fordel i relation til værdiansættelsen af det overdragne landbrug, som i udgangspunktet er lavere.
• Det er muligt at omdanne et personligt drevet landbrug til selskabsform, uden at det udløser skat – den anden vej er ikke muligt skattefrit.

Hvis man driver landbrugsvirksomhed og står overfor et generationsskifte, skal man overveje, i hvilken form generationsskiftet gennemføres mest optimalt. Dette gælder særligt, hvis man driver sin landbrugsvirksomhed i personligt regi og anvender virksomhedsskatteordningen.

Både landbrugsdrift i personligt regi og landbrugsdrift i selskabsform har en række fordele og ulemper i relation til generationsskifte, et par af disse vil blive gennemgået i det følgende.

Drives landbrugsvirksomheden allerede i selskabsform, er der egentlig ikke brug for så mange overvejelser ved generationsskiftet i forhold til valg af virksomhedsform. Det er i udgangspunktet ikke muligt at ændre form – og flytte landbrugsejendommen tilbage i personligt regi, uden skattemæssige konsekvenser.

Hvis man derimod driver sin landbrugsvirksomhed i personligt regi, er det muligt at anvende lov om skattefri virksomhedsomdannelse, og omdanne den personligt drevne landbrugsvirksomhed til et selskab som en skattefri virksomhedsomdannelse, uden at dette udløser en afståelsesbeskatning – forudsat at man overholder betingelserne i lov om skattefri virksomhedsomdannelse. De enkelte betingelser gennemgås ikke her.

Spørgsmålet er, om det overordnet er en fordel at omdanne landbrugsvirksomheden til et selskab – i relation til et generationsskifte?

Værdiansættelsen

Ved et generationsskifte spiller værdiansættelsen ofte en central rolle. Gaveafgiften beregnes på baggrund af værdiansættelsen og medmindre overdragelsen sker med skattemæssig succession, er det også værdiansættelsen, som danner baggrund for afståelsesbeskatningen af overdrageren.

Både overdrageren og erhververen har derfor en interesse i en lav værdiansættelse ved et generationsskifte.

I udgangspunktet skal værdiansættelsen ske til handelsværdien – da denne sjældent kendes, har Skattemyndighederne udarbejdet et par hjælperegler, som finder anvendelse ved fastsættelse af værdiansættelsen.

En af disse ”hjælperegler” medfører, at den offentlige ejendomsvurdering af en landbrugsejendom kan danne udgangspunkt for værdiansættelsen af et generationsskifte – medmindre der er klare indikationer på en anden værdiansættelse.

Ved generationsskifte af et selskab, som driver landbrugsvirksomhed, kan man i udgangspunktet anvende den offentlige ejendomsvurdering for landbrugsejendommen ved værdiansættelsen af denne – dette følger af cirkulære 2000-9.

Er der derimod tale om en personligt drevet landbrugsejendom, kan denne værdiansættes i medfør at 1982-cirkulæret - og dermed indenfor en margin af +/- 15 % af den offentlige vurdering – medmindre der foreligger klare indikationer på en anden værdiansættelse efter såkaldte ”særlige omstændigheder”. 1982-cirkulæret gælder dog kun for personlige overdragelser inden for gaveafgiftskredsen. Hvis overdragelsen sker til interesseforbundne parter uden for gaveafgiftskredsen, fx til søskendes børn, så kan den offentlige vurdering kun anvendes, hvis den er et retvisende udtryk for handelsværdien.

Overdragelsen af en landbrugsejendom i personligt regi, muliggør derfor i udgangspunktet en værdiansættelse 15 % lavere, end hvis landbrugsejendomme var placeret i et selskab.

Når de nye ejendomsvurderinger kommer, er det ikke længere muligt at anvende den offentlige vurdering ved værdiansættelsen i et generationsskifte. I stedet skal der indhentes en vurdering efter ejendomsvurderingslovens § 11. Se fx vores artikel om  offentlige vurderinger og generationsskifte af landbrugsejendomme.

Vurderingen efter ejendomsvurderingslovens § 11 kan anvendes uanset om landbrugsejendommen er placeret i et selskab eller personligt regi. Er landbrugsejendommen placeret i personligt regi, finder 1982-cirkulæret dog forsat anvendelse – spændet vil dog være udvidet en smule med de nye vurderinger, og værdiansættelsen vil derfor kunne ske indenfor en margin på +/- 20 % af den indhentede vurdering. En tilsvarende mulighed eksisterer ikke for overdragelse af landbrug i selskaber.

Finansieringen af generationsskiftet

Mulighederne for at finansiere generationsskiftet kan også have betydning for, om landbruget bør drives i selskabsform. Er der tale om et generationsskifte af et landbrugsselskab, som generationsskiftes mellem to fysiske kapitalejere, kan finansieringen i udgangspunktet ske på et rentefrit anfordringsgældsbrev.

Er der tale om et generationsskifte, hvor landbrugsselskabet overdrages mellem to selskaber, som et led i generationsskiftet, kan overdragelsen i udgangspunktet også finansieres på et gældsbrev selskaberne imellem – gældsbrevet skal dog her forrentes på markedsvilkår.

Hvis der derimod er tale om et landbrug, som drives i personlig regi, hvor overdrageren anvender virksomhedsskatteordningen, kan finansieringen give lidt større udfordringer. Det skyldes, at det her ikke er muligt at finansiere – i hvert fald – hovedparten af overdragelsen på et gældsbrev mellem overdrageren og erhververen, uden at overdragen anses for at have hævet et beløb svarende til finansieringen i sin virksomhedsordning – med beskatning til følge.

Det skyldes, at man som udgangspunkt ikke anser gældsbrev fra finansieringen af et generationsskifte for et erhvervsmæssigt aktiv, som kan være i virksomhedsskatteordningen.

Andre forhold kan have betydning

Uanset om man driver sit landbrug i selskabsform eller personlig regi, er der fordele og udfordringer herved, i forbindelse med et generationsskifte. Ovenfor er gennemgået nogle af fordelene og udfordringerne.

Andre forhold kan dog også spille ind på vurderingen, fx er passivposten, som kan beregnes ved succession, forskellig afhængig af, om der overdrages personlig virksomhed eller kapitalandele. Om landbruget generationsskiftes bedst muligt i personligt regi eller i selskabsregi er derfor ikke entydigt men kræver en konkret vurdering.