Man sits in armchair and looks out the window

Brugsret ved generationsskifte af landbrugsejendomme

Ved overdragelse af stuehuse kan en brugsret for den overdragende generation lette finansieringsbyrden for den næste generation.


Opsummering:

  • Ved generationsskifte af landbrugsejendomme, er der mulighed for at forbeholde sig brugsretten til stuehuset.
  • En brugsret sikrer, at den overdragende generation fortsat kan bebo stuehuset, selvom de økonomiske rettigheder overføres til børnene.
  • En brugsret letter endvidere finansieringsbyrden for erhververen i form af et nedslag i købesummen.

Ved generationsskifte af landbrugsejendomme, skal overdrageren ikke afståelsesbeskattes for så vidt angår stuehuset. Det er dog under forudsætning af, at der er tale om en ejendom, der på afståelsestidspunktet anses for landbrugs- eller skovejendom efter ejendomsvurderingsloven, jf. ejendomsavancebeskatningslovens (EBL) § 9, stk. 1, 1. pkt. Stuehuset omfatter i denne sammenhæng også tilhørende grund og have.

Den skattefrie fortjeneste skal opgøres som forskellen mellem den del af den samlede kontantomregnede afståelsessum, der vedrører stuehuset med tilhørende grund og have, og den del af den samlede anskaffelsessum opgjort efter EBL § 4, stk. 2 eller 3, der vedrører stuehuset med tilhørende grund og have, jf. EBL § 9, stk. 2.

Relateret artikel

Brugsret i generationsskifter

Brugsret i generationsskifter kan anvendes som led i berigtigelsen.

    Adgangen til at afstå stuehuset uden afståelsesbeskatning består selvstændigt ved siden af muligheden for at overdrage et landbrug med succession. Det betyder således også, at der ikke kan succederes i stuehuse, da fortjenesten (under de ovenfor anførte forudsætninger) er undtaget fra beskatning.
     

    Erhververen af stuehuset skal dog forsat betale for stuehuset i generationsskiftet, selvom der ikke afregnes afståelsesbeskatning for overdrageren.
     

    Hvis der ikke sker nogen berigtigelse, så vil overdragelsen være at betragte som en gave – sker generationsskiftet indenfor gaveafgiftskredsen i boafgiftslovens § 22, så er gaveafgiften 15 %.
     

    Brugsret som berigtigelsesform

    De typiske former for berigtigelse inkluderer kontantkøbesum, gældsbrev og gavebrev (evt. i kombination).
     

    En alternativ form for berigtigelse inkluderer anvendelsen af en brugsret. En brugsret kan være særlig relevant ved overdragelse af landbrugsejendomme, hvis stuehuset fortsat skal være beboet af den overdragende generation. I sådan et tilfælde, kan der være en økonomisk fordel for den overtagende generation, da brugsretten vil lette den finansielle byrde.
     

    En brugsret i forbindelse med et generationsskifte vil typisk skulle kapitaliseres efter ligningslovens § 12 B. Det betyder konkret, at brugsrettens samlede værdi i hele perioden skal opgøres på tidspunktet for salget af stuehuset. Værdien af brugsretten vil derfor tjene som en del af berigtigelsen.
     

    For en nærmere gennemgang af reglerne for anvendelse af brugsretter i generationsskifter, herunder samspillet med ligningslovens § 12 B, se vores artikel Brugsret i generationsskifter.
     

    Beregning af brugsretten

    Ved beregning af kapitaliseringen er det vigtigt at være opmærksom på beregningsmetoden, herunder kapitaliseringsfaktoren.
     

    Ifølge bekendtgørelse nr. 1300 af 15. december 2011 om fastsættelse af værdien af brugs-, rente- og indtægtsnydelser ved beregning af arve- og gaveafgift, § 3, stk. 1, nr. 4 skal "brugsnydelsen af en fast ejendom ansættes til den leje, der vil kunne opnås ved udleje til anden side."
     

    Den årlige markedsleje skal herefter ganges med en kapitaliseringsfaktor, der opgøres ud fra tabellerne i bekendtgørelse nr. 1300 af 15. december 2011. I tilfælde, der ikke omfattes af tabellerne, må erklæring om værdien af brugsretten indhentes fra Finanstilsynet.
     

    Anvendelsen af en brugsret i forbindelse med en overdragelse af stuehuset, er dog ikke til hinder for, at Skattemyndighederne kan fiksere lejeindtægten, ligesom det normalvis vil være tilfældet ved udlejning af fast ejendom i familieforhold, jf. statsskattelovens § 4, litra og SKM2008.597.LSR.
     

    I henhold til bestemmelserne i ligningslovens § 12 B, skal parterne føre en saldo, hvor den kapitaliserede værdi på aftaletidspunktet anvendes som indgangsværdi. Saldoen reduceres med de i hvert indkomstår betalte lejeindtægter.
     

    Så længe saldoen er positiv, vil lejeindtægterne ikke blive beskattet. Hvis saldoværdien overskrides, vil lejeindtægten blive beskattet og der ydes et tilsvarende fradrag for lejeudgiften.

    Sammendrag

    Anvendelse af brugsretter kan være økonomisk fordelagtigt ved generationsskifte af landbrugsejendomme, men det er vigtigt at være opmærksom på reglernes tekniske kompleksitet, når reglerne anvendes i praksis. En korrekt eksekvering gør en afgørende forskel, hvor det findes fordelagtigt, at reglerne om brugs- og indtægtsnydelser bringes i anvendelse.

    Om denne artikel

    Forfattere