Sagen omhandlede to landbrugsejendomme, som en onkel (NB) havde overdraget til sin nevø (A) ved succession efter KSL § 33 C.
Skattemyndighederne korrigerede den af parterne fastsatte værdiansættelse i forbindelse med generationsskiftet, således at den af parterne fastsatte værdiansættelse af landbrugsejendommene på 8.600.000 kr. blev korrigeret til 9.970.800 kr.
Skattemyndighederne argumenterede for, at ”parterne befandt sig i et generelt interessefællesskab som familiemedlemmer, dels fordi A ikke har godtgjort, at han og morbroren konkret havde modstående skattemæssige interesser i købesummens fastsættelse og fordeling. Overdragelsen skete ved succession efter kildeskattelovens § 33 C, der bl.a. omfatter familierelationen morbror og nevø. Ved sådanne generationsskifter inden for familien må der gælde en vis formodning for, at en konstateret afvigelse mellem den aftalte pris og handelsværdien er udslag af den familiære forbindelse og ikke blot kan forklares med den usikkerhed, der altid vil være forbundet med prisfastsættelse.”
Dette var parterne uenige i, da søskendes børn ikke er omfattet af gaveafgiftskredsen i BAL § 22. Endvidere anførte parterne, at ”Der foreligger hverken konkret eller generelt et interessefællesskab mellem NB og ham. NB var interesseret i at få mest muligt ud af handelen, og selv ønskede han at købe så billigt som muligt. En gave har aldrig været drøftet. NB er hans morbror, men familierelationen er så fjern, at det ikke kan betegnes som et generelt interessefællesskab.”
Ved dommen fastslår Højesteret, at Skattemyndighederne havde hjemmel til at foretage korrektionen, da successionsadgangen efter KSL § 33 C staturer et generelt interessesammenfald imellem de kontraherende parter, under hensyn til at ”søskendes børn” er nævnt direkte i den personkreds, som er omfattet af KSL § 33 C.
Da Skattemyndighederne havde adgang til at korrigere den anvendte værdi, blev den af Skattemyndighederne anvendte værdiansættelse lagt til grund, idet den byggede på en besigtigelse af ejendommen, ligesom parterne under sagen ikke havde været i stand til at fremlægge dokumentation for, hvorfor den af parterne opgjorte værdiansættelse var på markedsvilkår.
Bemærkninger til afgørelsen
Højesteret må med afgørelsen anses for at have slået fast, at familieforholdet ”søskendes børn” må anses for at være interesseforbundne parter, da de er omfattet af den personkreds, der kan anvende successionsreglerne i kildeskattelovens § 33 C.
Herved er ”tærsklen” for, hvornår SKTST kan korrigere lavere (værdien skal afvige væsentligt fra handelsværdien). Hvis Højesteret havde fundet, at der var tale om ikke-interesseforbundne parter, skulle den aftalte pris være ”åbenbart forkert”, før Skattemyndighederne med hjemmel i afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven kunne korrigere.
Afgørelsens resultat må således betyde, at Skattemyndighederne generelt har en korrektionsadgang til at efterprøve den af parterne fastsatte værdiansættelse ved successionsoverdragelser.
For de flestes vedkommende i et forhold, hvor der generationsskiftes ved successionsoverdragelse fra onkel til nevø, vil parterne ikke have til hensigt at begunstige hinanden. Parterne vil således indgå en aftale, ligesom ved handel med tredjemand, og selvom Skattemyndighederne har adgang til at efterprøve den af parterne fastsatte værdiansættelse, så vil parterne nå frem til en aftale (som en tredjemand også ville have tiltrådt). Således bør Skattemyndighedernes korrektionsadgang være af begrænset betydning for den yderste del af personkredsen i KSL § 33 C. Efter Højesterets afgørelse ovenfor, er det dog centralt, at parterne kan dokumentere, at fastsættelsen af den anvendte værdi er på markedsvilkår.
