Hensigten med det iværksætterudspil, der er fremlagt af regeringen, er at forbedre rammevilkårene for iværksættere og vækstvirksomheder. Udspillet kan tilgås her.
Det fremgår ikke af udspillet, hvornår de enkelte tiltag skal have virkning fra, men regeringen afsætter i første omgang 2,1 mia. kr. henover 2024-2026 til forslaget (voksende derefter). Dette indikerer, at tiltagene forventes indført med virkning fra og med næste år (2025).
Udspillet skal nu forhandles med de øvrige partier, men det må forventes, at regeringen kan samle flertal til større dele af udspillet.
I denne artikel er fremhævet udvalgte tiltag, der har relevans på skatteområdet, samt EY’s kommentarer hertil.
Udvalgte punkter fra regeringsudspillet
- At ophæve beskatningen af selskabers udbytter fra unoterede porteføljeaktier. Formålet hermed er at gøre det mere attraktivt for danske og udenlandske investorer at foretage porteføljeinvesteringer i unoterede selskaber og dermed potentielt bidrage til at øge adgangen til kapital for unoterede selskaber.
EY’s kommentarer:
Tiltaget skal ifølge regeringen være med til at sikre iværksættervirksomheders adgang til kapital. I Norden halter Danmark på dette område efter Sverige, hvor der i højere grad er kultur for investering i nystartede/nynoterede selskaber.
Ved selskabers investering i unoterede porteføljeaktier (ejerandel under 10 %) er der i dag tale om såkaldte skattefrie porteføljeaktier. Skattefriheden består i, at gevinst/tab ved salg af porteføljeaktierne er skattefrit, hvorimod 70 % af udloddede udbytter beskattes (svarende til en effektiv beskatning på 15,4 %).
Dette tiltag vil medføre, at selskabers unoterede porteføljeaktier vil blive fuldt ud skattefrie – dette på linje med fx datterselskabsaktier, hvor selskaber ejer 10 % eller mere af kapitalen.
Grundet den forskellige skattemæssige behandling af udbytter og avancer, er der i dag flere værnsregler, der skal dæmme op for, at selskaber ”konverterer” skattepligtige udbytter til skattefrie avancer. Tiltaget vil medføre, at en række af disse værnsregler fremover vil være overflødige i langt de fleste tilfælde.
Dette vil eksempelvis være tilfældet for selskabsskattelovens (SEL) § 2 D, den såkaldte mellemholding regel i aktieavancebeskatningslovens (ABL) §§ 4 A og 4 B og værnsregler i ligningslovens (LL) §§ 16 A og B omkring beskatning af likvidationsprovenu, afståelse til det udstedende selskab og nedsættelse af aktiekapitalen.
Værnsreglen i SEL § 2 D skal fx forhindre koncerninterne salg af aktier, hvor ejerselskabet ville være skattepligtig af udbytter, men i stedet konverterer udbyttet til aktieavance ved at sælge aktierne til et koncernforbundet selskab og dermed realiserer en skattefri aktieavance.
Værnsreglen er bredt formuleret og kan fx også ramme medarbejderaktieordninger, hvor medarbejderne via et selskab ejer aktier i arbejdsgiverselskabet, hvilket fremover kan undgås med dette tiltag. Værns reglen finder alene anvendelse, hvis ejerselskabet ville være skattepligtig af udbytter fra de aktier, som overdrages ved det koncerntinterne salg. Hvis udbytteskatten på selskabers unoterede porteføljeaktier ophæves, vil bestemmelsens anvendelsesområde derfor indskrænkes betydeligt.
Mellemholdingreglen skal forhindre at flere selskabsaktionærer, der ejer unoterede porteføljeaktier, ”puljer” deres investering i et fælles mellemholdingselskab, som derved samlet set ejer mere end 10 % af et datterselskab, og således kan modtage skattefrie udbytter (strukturer med såkaldte ”omvendte juletræer”). Hvis tiltaget vedtages, bliver denne regel så vidt ses overflødig.
- Forhøjelse af progressionsgrænsen for aktieindkomstskat fra 61.000 kr. til 80.000 kr. (2024- niveau). For ægtefæller vil progressionsgrænsen for beskatning af aktieindkomst være det dobbelte, dvs. 160.000 kr. om året (2024-niveau).
EY’s kommentarer:
Som reglerne er i dag, beskattes fysiske personer med 27 % af aktieindkomst under progressionsgrænsen og med 42 % for beløb over progressionsgrænsen. Det forventes ikke at disse satser ændres med tiltaget.
- Give mulighed for at udskyde skattebetalingen, hvor salgssummen betales som en løbende ydelse, fx i form af milepælsbetalinger. Dermed fjernes den nuværende likviditetsudfordring for sælger, der består i at blive beskattet af en betaling, som man endnu ikke har modtaget.
EY’s kommentarer:
Regeringen vil gøre op med det, der benævnes ”fantomskatten”, og give mulighed for at udskyde skattebetalingen, hvor salgssummen betales som en løbende ydelse.
På baggrund af regeringens ”Iværksætterudspil” vil virksomhedsejere fremover blive beskattet af fortjenesten, når de modtager milepælsbetalingen. Herved fjernes risikoen for, at virksomhedsejere bliver beskattet af beløb, som de potentielt aldrig modtager. Hidtil har reglerne været således, at virksomhedsejere bliver beskattet af beløb, som de potentielt aldrig modtager, hvis der bliver indgået aftale om milepælsbetalinger i forbindelse med salget.
- Indføre en periode på fem år med realisationsbeskatning af selskabers nynoterede porteføljeaktier. Selskaber med under 10 % ejerskab i nynoterede virksomheder får dermed mulighed for at vælge realisationsbeskatning de første fem år efter en børsnotering. Herved er der mulighed for i en periode at undgå lagerbeskatning, som i visse situationer kan medføre en stor likviditetsbelastning for selskabet. Når perioden er udløbet, vil selskabet overgå til lagerbeskatning, hvorved de urealiserede avancer, der er opbygget over perioden med realisationsbeskatning, beskattes.
EY’s kommentarer:
Regeringen vil gøre det muligt at vælge realisationsbeskatning af selskabers “nynoterede” porteføljeaktier i en periode på fem år efter børsnotering.
Som reglerne har været hidtil, beskattes selskaber ikke af gevinster/tab på unoterede porteføljeaktier, hvorimod selskaber beskattes af (u)realiserede gevinster/tab (lagerbeskatning) på noterede porteføljeaktier.
Regeringens udspil formodes at omfatte de tilfælde, hvor et selskab i forvejen besidder unoterede porteføljeaktier, der efterfølgende optages til handel på et reguleret marked. Den årlige lagerbeskatning af selskabers nynoterede porteføljeaktier kan således udskydes i en periode på op til fem år efter børsnotering.
Det fremgår ikke klart om udspillet også vil omfatte den situation, hvor et selskab foretager investering i et nynoteret selskab, dvs. efter noteringen, men inden udløbet af femårsperioden.
- Forhøje muligheden for fuldt ud at kunne fradrage fremført underskud fra 9,5 mio. kr. til 20 mio. kr. Det forbedrer mulighederne for at modregne fremført underskud for fx virksomheder med høje investeringsomkostninger.
EY’s kommentarer:
Som reglerne er i dag, kan selskaber ubegrænset fremføre skattemæssige underskud fra tidligere år og hvert år modregne sådanne i efterfølgende års positive indkomst op til bundgrænsen på ca. 9,5 mio. kr. (2024). Fremførte underskud kan herefter alene fradrages med 60 % af den del af årets skattepligtige indkomst, der overstiger grundbeløbet. Reglen gælder samlet for sambeskattede selskaber. Bundgrænsen reguleres årligt.
Tiltaget må forventes at være en generel forhøjelse af denne bundgrænse og dermed gælde for alle selskaber, herunder koncernforbundne selskaber, der indgår i sambeskatning.
- Lempe beskatningen af aktionærlån, således der ikke vil ske beskatning flere gange i de tilfælde, hvor et lån tilbagebetales og efterfølgende lånes igen. Aktionæren vil således alene blive beskattet én gang af det højest hævede beløb i selskabet.
EY’s kommentarer:
Med dette udspil ændres der ikke på, at udlån fra et selskab til en personlig aktionær med bestemmende indflydelse, beskattes som udbytte. Der vil derimod blive ændret på reglerne for “reparation” af ulovlige aktionærlån. Efter de gældende regler risikerer aktionærer dobbelt- eller trippelbeskatning, når et ulovligt aktionærlån lovliggøres (det vil fx være tilfældet ved en simpel tilbagebetaling af lånet). Med udspillet er det hensigten, at der alene udløses beskatning én gang hos en aktionær, der har modtaget et ulovligt aktionærlån.
- Udvide medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder og ved at afskaffe grænsen for, hvor stor en andel af lønnen, som nye, mindre virksomheder kan tilbyde som indkomstskattefrie medarbejderaktier, og erstatte det med et krav om en grundløn til medarbejderne. Derudover skal det undersøges, om det er muligt at give ikkebørsnoterede virksomheder et retskrav på at anvende en skematisk værdiansættelse for medarbejderaktier, når de anvender de øvrige regler for tildeling af indkomstskattefrie medarbejderaktier.
EY’s kommentarer:
Under visse betingelser kan der indgås medarbejderaktieordninger, hvor medarbejderne ikke lønbeskattes ved tildeling af aktier, købe- eller tegningsretter. Beskatning hos medarbejderen sker i stedet som aktieindkomst, når aktierne sælges (beskatning på 27/42 %).
Der er forskellige krav til ordningerne afhængig af, om disse er generelle eller individuelle ordninger, og om der er tale om ordninger i startup-virksomheder eller ej. Som reglerne er i dag, kan startup-virksomheder tilbyde medarbejdere sådanne ordninger, hvis værdien af aktievederlaget ikke overstiger 50 % af den ansattes årsløn. Det er denne grænse, der forventeligt fjernes med tiltaget. Vi afventer et konkret lovudkast, hvor det fremgår, hvad kravene til grundløn til medarbejderne i så fald vil være.
I forhold til skematisk værdiansættelsesmodel for ikke-børsnoterede selskaber, har regeringen tidligere ytret ønske om at sikre retskrav på anvendelse af en skematisk værdiansættelsesmodel ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder, hvilket bl.a. fremgår af regeringens 2030-plan. Dette må forventes at ske via en justering af de eksisterende værdiansættelsescirkulærer i TSS 2000-9 og 10. Bemærkningen ovenfor kunne tyde på, at denne justering og retskrav på anvendelse af værdiansættelsescirkulærerne tilsvarende vil kunne gælde for selskabers implementering af medarbejderaktieordninger. Dette kan være med til at forsimple implementering af disse ordninger, hvor afklaring af værdiansættelse via fx bindende svar fremover kan være overflødig.
- Lempe lønkravet i forskerskatteordningen med 15.000 kr. fra 75.100 (2024-niveau) til ca. 60.000 kr. om måneden. Det skal gøre det lettere for danske virksomheder, herunder iværksættervirksomheder, at tiltrække fremtrædende, internationale nøglemedarbejdere (højtlønnede medarbejdere), fordi disse kan opnå gunstige skattemæssige vilkår.
EY’s kommentarer:
Det er muligt i visse situationer at blive omfattet af den fordelagtige forskerskatteordning med en skat på 32,84 % (inkl. AM-bidrag) – dog uden mulighed for fradrag. Man kan blive omfattet af ordningen, hvis man er godkendt forsker, eller hvis man opfylder minimumslønkravet. Derudover er den en række andre krav, der skal være opfyldt.
Det er minimumslønkravet der påtænkes ændret fra 75.100 kr. pr. måned i 2024 til ca. 60.000 kr. pr. måned. Dette vil udvide anvendelsesområdet for ordningen signifikant, og det vil betyde, at langt flere fremover har mulighed for at blive omfattet af ordningen.
- Forhøje loftet over skattekreditter for udgifter til forskning og udvikling (FoU) fra 25 mio. kr. til 35 mio. kr., så virksomheder kan få udbetalt skatteværdien af underskud, der stammer fra FoU-udgifter, op til 35 mio. kr. årligt pr. koncern. Ved en selskabsskat på 22 % svarer det til, at der kan udbetales op til 7,7 mio. kr. årligt. Det styrker incitamentet til at investere i forskning og udvikling for blandt andet forskningstunge virksomheder. Derudover igangsættes en undersøgelse for at afdække, om den nuværende afgrænsning af forsknings- og udviklingsaktiviteter er tidssvarende.
EY’s kommentarer:
Skattekreditordningen udspringer af samme regler, der giver adgang til ekstrafradrag for virksomheders udgifter til forsøg og forskning (8 % ekstra i 2024). Praksis for afgrænsningen af aktiviteter, der giver adgang til ekstrafradrag og udbetaling af skattekredit, er de seneste år blevet skærpet. For virksomheder, der udvikler nye produkter, processer mv., eller væsentligt forbedrer de eksisterende, kan der være stor usikkerhed om, hvilke projekter, udgifter mv., der kan anses for omfattet af ordningerne. En undersøgelse af fortolkningen af reglerne vil derfor være et kærkomment tiltag. Om ikke andet for at sikre virksomheder forudberegnelig ved anvendelse af reglerne, og mindske risikoen for tilbagebetaling af skattekredit og ekstrafradrag med større rentetilskrivninger.
Perspektiver i en transaktionskontekst
Blandt de forskellige delelementer i iværksætterudspillet er der flere, der kan have betydning i en transaktionskontekst. Dette kan enten være i form af, at virksomhederne får bedre rammevilkår for at udvikle forretningen, men også fsva. muligheden for at lade stiftere og nøglemedarbejdere reinvestere i en ny ejers struktur uden uhensigtsmæssige skattemæssige konsekvenser.
Værnsreglen i SEL § 2 D rammer i dag ikke blot udenlandske selskabsaktionærer, der ikke kan modtage skattefrit udbytte, men også nøglemedarbejdere i det omfang, at de ikke geninvesterer fuldt ud. En kontant udligningssum vil i dag beskattes som udbytte med effektivt 15,4%, hvilket for medarbejdere der er investeret via et personligt holdingselskab, vil være en permanent skatte-leakage. Denne problematik vil ikke længere være aktuel, hvis udbyttebeskatning af unoterede porteføljeaktier ophæves.
Tilsvarende vil en evt. exit via en børsnotering blive mere attraktiv, med den foreslåede mulighed for realisationsbeskatning i de første fem år, hvor selskabet er børsnoteret.
Fra et porteføljeselskabsperspektiv vil den foreslåede forøgelse af bundgrænsen for fuld udnyttelse af fremførte skattemæssige underskud fra de nuværende 9,5 mio. kr. til 20 mio. kr. forventeligt have en påvirkning på parternes værdiansættelse af udskudte skatteaktiver.
Kontakt:
- Søren Næsborg Jensen, tlf. 2529 4571
- Carina Marie M. Korsgaard, tlf. 2529 3764
- Christian Jespersen, tlf. 2529 5466
- Jesper P. Havgaard, tlf. 2529 3585
- William Sejr, tlf. 2529 3749
- Richardt T. Kraft, tlf. 2961 7393
