Artiklen gennemgår de afgiftsmæssige konsekvenser vedrørende lovforslag om CO2-afgiftsreform og en ny emissionsafgiftslov, som Skatteministeriet har sendt i høring den 9. februar 2024 med fokus på konsekvenserne for industrien i Danmark.
Lovforslagene har baggrund i den grønne Skattereform, som blev indgået i sommeren 2022 af en bred kreds af partier. Aftalen har til formål at fremme bæredygtighed og skabe en grønnere industri. Dette skal ske ved implementering af højere og mere ensartede CO2-afgifter. Desuden vil lovforslagene ændre den afgiftsstruktur, vi kender i dag.
I denne artikel vil vi danne et overblik over de nye regler og hvilken indflydelse de kommer til at have for din virksomhed.
Overordnet betyder de nye lovforslag, at der vil komme en markant højere CO2-afgift og et fald i energiafgiftsniveauet. Desuden indføres en ny emissionsafgift for kvoteomfattede virksomheder. Energiafgiften for rumvarme vil blive reduceret, sådan at den samlede afgiftsbelastning er uændret for naturgas, højere for olie og kul og lavere for biogent affald. Samme omlægning foreslås for benzin og diesel.
CO2-afgift
Den eksisterende CO2-afgift på fossilt CO2 fortsætter, dog i en væsentlig forhøjet udgave. Med lovforslaget, sendt i høring 9. februar 2024, lægges der således op til en revision af den nugældende CO2-afgiftslov, hvor der primært indføres en væsentlig forhøjelse af CO2-afgiftssatsen.
Momsregistrerede virksomheder, som ikke er kvoteomfattet, kan for perioden 2025-2029 få tilbagebetalt en del af CO2-afgiften, når anvendelsen af varerne og varmen er tilbagebetalingsberettiget efter reglerne i energiafgiftslovene. Dette medfører, at der sker en gradvis indfasning af CO2-afgiften for den CO2, som er knyttet til virksomhedens procesforbrug.
Energiafgifter
Ændringerne i afgiftsstrukturen medfører et generelt fald i energiafgifterne på brændsler. Dette skal dog ses i lyset af den markant højere CO2-afgift, som bliver indført fra 2025.
Procesafgiften
Hvis der betales CO2-afgift af brændslet, der anvendes til proces, så skal der med de nye regler fremover ikke længere betales procesafgift af brændslet til proces. Der indføres dermed en væsentlig lempelse af energiafgiftsbelastningen for brændsler til proces. For øvrige brændsler vil procesafgiften fremover være på 4,5 kr. pr. GJ, som også er et fald i forhold til de nugældende regler.
Bundfradrag i CO2-afgift ophører
Reglerne om bundfradrag i CO2-afgift ophæves. Det vil således ikke være muligt efter de nye regler at anvende bundfradrag.
Forhøjet afgift på biogas – Metanafgift
Med det nye lovforslag ændres metanafgiften på biogas anvendt i stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW. Afgiften bliver forhøjet fra 1,2 kr. pr. GJ til 4,8 kr. pr. GJ fra og med den 1. januar 2030 (2015-niveau). Der er altså tale om en afgiftsbelastning hvor grundniveauet 4 dobles.
Ikke kvoteomfattede virksomheder
For jer vil det betyde, at afgiftsstrukturen ændres, så CO2-afgiften stiger imens energiafgiften falder tilsvarende. I vil kunne opnå delvis godtgørelse af jeres CO2-afgift til procesformål i perioden 2025-2029. For bioolie og andre biobrændstoffer, som ikke er afgiftspligtige efter CO2-afgiftsloven, kan der dog ikke opnås godtgørelse af hele energiafgiften, da der skal afregnes en procesafgift på 4,5 kr./GJ.
De virksomheder, som er omfattet af reglerne om mineralogiskproces, vil være fritaget for energiafgift, men vil stadig skulle betale CO2-afgift. Her vil der ligeledes kunne opnås delvis godtgørelse for CO2-afgift til procesformål i perioden 2025-2029.
