Højesteret skærper kravet til forskerskatteordningen ved to nye domsafgørelser, uagtet hvis fejl det er.
Højesteret har for nylig i to sager fastslået, at forskerskatteordningen ikke kan finde anvendelse, når en skatteyder inden for de seneste 10 år forud for ansættelsesforholdet ifølge sine årsopgørelser er anset fuldt skattepligtig til Danmark, uanset at der var tale om en fejlagtig registrering.
Mulighed for at blive omfattet af forskerskatteordningen
Begge Højesteretssager omhandlede personer, der tidligere havde været fuldt skattepligtige til Danmark, og som efter mere end 10 år i udlandet ønskede at komme tilbage til Danmark og blive omfattet af forskerskatteordningen. I begge sager havde de pågældende personer frameldt sig folkeregistret i Danmark i forbindelse med fraflytningen fra Danmark.
Personerne havde dog ikke givet særskilt meddelelse til skattemyndighederne, om at den fulde skattepligt til Danmark var ophørt ved fraflytningen. Det betød i begge tilfælde, at personerne fejlagtigt stod registreret som fuldt skattepligtige til Danmark på deres årsopgørelser i nogle år efter fraflytningen.
For at blive omfattet af forskerskatteordningen ved tilbagekomsten til Danmark, er det blandt andet et krav, at man ikke har været fuldt skattepligtig til Danmark inden for de seneste 10 forud for tilbageflytningen.
Da personerne i begge sager ifølge deres årsopgørelser stod registreret som fuldt skattepligtig inden for de seneste 10 år, blev de ikke anset for at opfylde kravet om at blive omfattet af forskerskatteordningen. Dette på trods af, at der var tale om en forkert registrering i Skattestyrelsens systemer, og at personerne således med en korrekt registrering ville have opfyldt betingelserne.
Begge personer fik således afslag på anmodningen om at blive omfattet af forskerskatteordningen.
Mulighed for ekstraordinær genoptagelse
I den ene af sagerne blev Højesteret forelagt spørgsmålet om hvorvidt det var muligt for skatteyderen med en ekstraordinær genoptagelse at få rettet de forkerte årsopgørelser – hvorved personen ville kunne opfylde betingelserne for at blive omfattet af forskerskatteordningen. Højesteret fandt, at reglerne om ekstraordinær genoptagelse har et snævert anvendelsesområde. Den fejlagtige registrering i skattemyndighedernes systemer skyldtes at personen ikke selv havde rettet henvendelse til skattemyndighederne om fraflytningen – og skyldtes således ikke en fejl fra skattemyndighedernes side. Derfor fandt Højesteret (i modsætning til Landsretten) at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en ekstraordinær genoptagelse af årsopgørelserne.
Konklusion
Hvis man fraflytter Danmark og ønsker at bevare muligheden for at vende tilbage til Danmark under forskerskatteordningen, er det meget vigtigt, at fraflytningen bliver registreret korrekt i skattemyndighedernes systemer.
