5 minutters læsetid 19 dec. 2023
Foto set ovenfra af motorvejskryds

Dyrere at skylde penge til skat – se nye rentesatser for restskat

Af Brian Hansen

Tax Director, People Advisory Services, EY Danmark

Erfaren rådgiver i virksomhedsordning, rådgiver for formuende personer, passioneret omkring fodbold og nyder at spille padel-tennis.

5 minutters læsetid 19 dec. 2023
Relaterede emner Tax

Rentesatserne vedrørende restskat og overskydende skat for 2023 er netop meldt ud.

Der er tale om væsentlige stigninger, og der udbetales for første gang i en del år nu også procentgodtgørelse af overskydende skat. 

De overordnede ændringer:

  • Dag-til-dag-renten for betaling af restskat for 2023 i perioden 1. januar 2024 – 1. juli 2024 udgør 5,5%
  • Procenttillæg ved betaling af restskat for 2023 efter 1. juli 2024 udgør 7,5%
  • Procentgodtgørelse af overskydende skat for 2023 udgør 0,8%

Dag-til-dag-renten for indkomståret 2023 udgør 5,5%. Det svarer reelt til ca. 8% før skat, da renten ikke er fradragsberettiget. Det er derfor en væsentlig stigning i forhold til indkomståret 2022, hvor dag-til-dag-renten var 1,7% efter skat. 

Indbetaling af restskat efter d. 1. juli 2024 opkræves med et fast procenttillæg på 7,5%, hvilket reelt svarer til ca. 11% før skat. Der er tale om en væsentlig stigning i forhold til sidste år, hvor procenttillægget var på 3,7%. 

Med de nye satser kan du få en rentebonus på overskydende skat. Procentgodtgørelsen af overskydende skat for 2023 udgør 0,8% før skat. Det er første gang i mange år, at der udbetales renter af overskydende skat. 

Læs mere her

Endelig er der kommet ny rentesats ved ændret årsopgørelse for tidligere år. Fra 1. januar 2024 udgør denne rente 0,6% pr. påbegyndt måned efter 1. september i året efter det indkomstår, der ændres (tidligere 0,4% pr. måned). 

Læs mere her (renten tillægges 0,4 procentpoint, jf. KSL § 62 A). 

Sammendrag

På baggrund af store ændringer i rentesatserne for indkomståret 2023 og frem, bliver det dyrere at skylde penge til skat. Der er tale om væsentlige stigninger, og der udbetales for første gang i en del år nu også procentgodtgørelse af overskydende skat. Samtidig er der kommet ny rentesats ved ændret årsopgørelse.

Om denne artikel

Af Brian Hansen

Tax Director, People Advisory Services, EY Danmark

Erfaren rådgiver i virksomhedsordning, rådgiver for formuende personer, passioneret omkring fodbold og nyder at spille padel-tennis.

Related topics Tax