EY refererer til den globale organisation og kan henvise til en eller flere af medlemsfirmaerne i Ernst & Young Global Limited, som hver især er en separat juridisk enhed. Ernst & Young Global Limited, som er et engelsk ‘company limited by guarantee’, yder ikke kunderådgivning.
Relateret artikel
Forringelse af afskrivningsmulighederne på bygninger og installationer
Afskrivningssatsen for bygninger m.v. nedsættes fra 4 % til 3 % for køb, forbedring og tilbygning foretaget den 1. januar 2023 eller senere.
For afskrivningsberettigede bygninger, som er erhvervet eller opført efter 1. januar 2023, er den årlige afskrivningssats på bygning og tilhørende installationer sænket fra 4 % til 3 %. Denne nedsættelse er endnu en grund til at investere tid i at kvalificere sine investeringer korrekt. Dele af en investering kan være driftsmidler eller give et straks-fradrag som driftsomkostning.
For visse ejendomme der fx anvendes til kontor eller bolig, så tillader afskrivningsloven ikke skattemæssig afskrivning for de udgifter, der klassificeres som bygning. Modsat kan der afskrives på aktiver der klassificeres som installationer eller driftsmidler også for kontor- og boligejendomme (for anvendelse til bolig kræver det der ikke er opdelt i ejerlejligheder). I disse tilfælde bliver det ekstra vigtigt at foretage en korrekt klassificering af omkostninger, så der sker korrekt allokering til installationer og driftsmidler.
I forbindelse med et cost segregation-studie kan også andre skattemæssige muligheder identificeres og eventuelt optimeres, fx moms ved blandet anvendelse og ejendomsskat.
Hos EY har vi et etableret team af skatterådgivere, ingeniører og jurister, der bistår virksomheder i Danmark med den skatteretlige kvalifikation af ejendomsinvesteringer efter afskrivningslovmæssige klassificeringer. Hvis I er interesserede i at vide, hvilken effekt cost segregation kan have for jeres ejendomme, er I velkomne til at kontakte os.
Kontakt:
Joel Gilbey, Director Capital Tax Relief, email: joel.gilbey@se.ey.com
Henrik Fråhn, Senior Manager Capital Tax Relief, email: henrik.frahn@se.ey.com