EY refererer til den globale organisation og kan henvise til en eller flere af medlemsfirmaerne i Ernst & Young Global Limited, som hver især er en separat juridisk enhed. Ernst & Young Global Limited, som er et engelsk ‘company limited by guarantee’, yder ikke kunderådgivning.
Relateret artikel
Lovforslag om styrket økonomisk tilsyn i vandsektoren er sendt i høring
Energistyrelsen har udsendt et høringsforslag til lovændringer i vandsektoren med fokus på styrket økonomisk tilsyn og takstkontrol.
Ændring af bekendtgørelse om Vandselskabers deltagelse i Tilknyttet Virksomhed
Bekendtgørelsen beskriver betingelserne for, hvornår vandselskaber kan deltage i tilknyttet virksomhed, der er tæt relateret, men ikke en del af deres primære aktiviteter. Bekendtgørelsen specificerer i lighed med tidligere en positiv liste over tilladte tilknyttede aktiviteter, betingelser for deltagelse, undtagelser fra kravet om virksomhedsadskillelse og grænser for omsætningen i tilknyttet virksomhed.
Ændringerne til bekendtgørelsen betyder, at den fulde tilsynsrolle fremadrettet vil være hos Vandsektortilsynet.
Af nye tiltag i bekendtgørelsen skal vandselskaberne fremadrettet årligt indberette en oversigt over aktiviteter omfattet af bekendtgørelsen for tilknyttet virksomhed, som vandselskabet deltager i. Oversigten indsendes til Vandsektortilsynet i forbindelse med indsendelse af revisorerklæringen vedrørende vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed. Oversigten må formodes at svare til den oversigt, som revisor typisk tager udgangspunkt i, i forbindelse med arbejde relateret hertil.
Som noget nyt vil Vandsektortilsynet fremadrettet skulle orientere kommunalbestyrelsen ved afgørelser om vandselskaber, der skal afvikle eller afstå ulovlige aktiviteter.
Den nuværende frist for indberetning af revisorerklæring den 1. maj ændres til at være 1. juli, sammen med oversigten og aktiviteter, vandselskabet deltager i, i henhold til bekendtgørelsen.
Hvis du vil vide mere om lovforslaget eller til enkelte elementer, og hvorledes det påvirker jeres virksomhed, er I meget velkommen til at kontakte EY’s rådgivere.
Af høringsbrevet fremgår ligeledes, at der i efteråret forventes fremsendt revideret bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber og bekendtgørelse om vandselskabers anmeldelse og indberetning af visse oplysninger til Vandsektortilsynet i høring med ikrafttrædelsesdato den 1. januar 2025.
Fristen for bemærkninger til høringen er den 14. maj 2024.