Caroline er Manager i EY Laws Data Privacy Team og rådgiver både private og offentlige kunder om de forskellige aspekter af databeskyttelsesretten.
Caroline har gennemført en lang række GDPR-implementeringsprojekter med fokus på at sikre forankring af projektet i organisationen - og således i tæt samarbejde med de ansvarlige i organisationen. Hun har erfaring med kortlægning af organisationers behandlingsaktiviteter, udarbejdelse af gap-analyser og implementering af nødvendige databeskyttelsesretlige tiltag med respekt for organisationens drift.
Caroline har en baggrund som advokat og har derfra også erfaring med databeskyttelsesrettens samspil med de markedsføringsretlige regler, særligt i forhold til direkte markedsføring, brug af cookies, tracking/targeting, m.v.
Caroline har en kandidatgrad i jura fra Syddansk Universitet.
Building a better working world – sådan gør Caroline en forskel
”Jeg hjælper vores kunder med at forstå, skabe overblik over og leve op til de omfattende databeskyttelsesretlige regler, med respekt og forståelse for deres forretning og med fokus på at sikre forankring af de implementerede tiltag.”