Pressemeddelelse

27 apr. 2022 København, DK

Det danske M&A-marked står stærkt og er fortsat bedre end før COVID-19

Q1 2022 afslører et dansk marked, der er modstandsdygtigt over for ydre omstændigheder og er stærke på især Tech.

Pressekontakt
Søren P. Krejler

Leder af Strategy and Transactions, Partner, EY Danmark

Erfaren rådgiver, der kender til alle aspekter af M&A og har et stærkt og tæt netværk blandt købere og sælgere i Danmark og internationalt. Bygger stærke teams, der trives og lykkes.

Relaterede emner Strategy and Transactions

EY giver i en kvartalsrapport et overblik over tendenser på det danske M&A-marked. Q1 2022 afslører et dansk marked, der er modstandsdygtigt over for ydre omstændigheder og er stærke på især Tech.

Der har været spænding om, hvordan det danske marked for virksomhedshandler så ud i første kvartal, efter vi så et rekordår i 2021. Især da COVID-19 stadig spøger i mange lande, og geopolitiske spændinger har skabt global usikkerhed.

EY’s kvartalsrapport om det danske M&A-marked, der er lavet på baggrund af tal fra Mergermarket, afslører, at aktiviteten er faldet i forhold til første kvartal af 2021. Dog overstiger antallet af handler stadig niveauet før COVID-19, hvor der i 2019 blev gennemført mellem 70 og 87 handler pr kvartal

Q1 2022 bød på 126 handler med/af danske virksomheder. Til sammenligning var der 160 handler i samme periode 2021, 89 handler i 2020 og 87 handler i 2019.

Tech-tendenser fortsætter

Tallene viser et stærkt dansk marked, fortæller Søren P. Krejler, Head of Strategy and Transactions og Partner, EY:

”På trods af makroøkonomiske usikkerheder, har det danske M&A-marked vist vedvarende vækst efter den indledende økonomiske nedtur forårsaget af COVID-19. Vi ser også, at vi fortsætter de gode tendenser fra 2021 og står stadig stærkt på Tech og ESG. På Tech-området ser vi faktisk en stigning i antallet af handler i forhold til seneste kvartal,” siger han med henvisning til, at der i Q1 2022 var 38 handler inden for TMT-sektoren sammenlignet med 35 handler i Q4 2021.

Største handler inden for Life Science

Rapporten viser også, at der på trods af et samlet fald ses en stigning i antallet af udenlandske handler foretaget af danske virksomheder på 16 % i forhold til Q4 2021. Til det siger Søren Krejler:

”Det hænger igen til dels sammen med det store fokus på ny teknologi. Flere af de større danske virksomheder ser nogle spændende perspektiver i udenlandske virksomheder, der fx laver forskning, speciel teknologi eller har unikke dataset. Det ser vi også i det faktum, at tre af de fem største handler i dette kvartal var inden for Life Science-området.”

Rapporten fortæller om Q1, at rene indenlandske handler faldt med 30 %, udgående handler faldt med 6 %, og udenlandske handler steg med 16 % siden Q4 2021. De fem største handler i Q1 2022 var alle cross border.

 

Vis materialer