EY refererer til den globale organisation og kan henvise til en eller flere af medlemsfirmaerne i Ernst & Young Global Limited, som hver især er en separat juridisk enhed. Ernst & Young Global Limited, som er et engelsk ‘company limited by guarantee’, yder ikke kunderådgivning.
Sådan kan EY hjælpe
-
Vores team til teknologisk transformation kan hjælpe din virksomhed med at tilpasse teknologien til jeres overordnede formål og forretningsmål. Se hvordan.
Læs mere
Trade-off under revision
En anden global tendens i disse år er, at it-ressourcer i eksempelvis Polen og Indien er blevet dyrere og mere eftertragtede. Hidtidige trade-offs mellem kulturel og geografisk afstand på den ene side og billig tech-kompetence på den anden side skal derfor revideres og moderniseres.
Både på leverandørsiden og på kundesiden spiller disse forhold selvfølgelig ind. Det betyder også, at mange kunder ikke udelukkende har succesoplevelser, når de lægger alle æg i én leverandørs kurv. Her spiller omkostninger naturligvis ind, og mange kunder kigger på at sprede deres sourcing ud på flere forskellige leverandører i jagten på teknologisk kompetence og talent.
Tech-sourcing er forretning
Kernen i ethvert valg af tech-sourcing bør være en mapning af ønskede kapabiliteter. Måske skal vi generelt skære sourcingen anderledes, så vi fastholder data-ejerskab og arkitektur-ansvar, når vi køber udvikling og drift ude i verden?
Når sourcing kræver forøget ledelsesopmærksomhed, er det fordi tech-sourcing i stigende grad er afgørende for de forretningsmæssige strategier. Det er altså ikke kun et spørgsmål om at shoppe it-ressourcer på den smarteste måde. Det handler dybest set om, hvor virksomheden skal bevæge sig hen, og hvor hurtigt den kan flytte sig.
Den forretningsstrategiske afklaring er basis for sourcing-strategien, lokationer, leverandørmixet og alle de afledte valg og beslutninger. Forskydningerne i de tektoniske plader skal kun i allerførste omgang løses gennem krisestyring i forsyningskæderne.
På den lange bane er det et forretningsmæssigt must at have en strategisk tilgang, og de aktuelle kriser og skift er en god anledning til at få en samlet ledelse integreret i disse overvejelser, fordi de sætter hjørneflagene for morgendagens forretningsmæssige manøvremuligheder.
Denne klumme er bragt i Computerworld den 11. april 2023.