Den 2. oktober 2024 har regeringen fremsat lovforslag L 28, som blandt andet vil ophæve beskatningen af udbytter, som selskaber modtager af skattefri porteføljeaktier, skærpe betingelserne for skattefrihed af udbytter fra datter- og koncernselskabsaktier, forhøje grundlaget for 27 % aktieskat, forhøje grundbeløbet for underskudsudnyttelse, forhøje loftet for indskud på aktiesparekontoen til 160.000 kr., forhøje loftet for skattekredit og indføre adgang for selskaber til at vælge realisationsbeskatning for aktier i ny noterede børsselskaber i en periode på 7 år efter den første børsnotering. Lovforslaget forventes vedtaget ultimo november 2024.
Ophævelse af udbyttebeskatning for skattefri porteføljeaktier
Selskaber er normalt skattefri af gevinst på aktier i selskaber, hvor ejerandelen er mindre end 10 % (Skattefri porteføljeaktier). Udbytter modtaget på sådanne aktier er derimod skattepligtige med en effektiv skattesats på 15,4 %. Denne uhensigtsmæssige forskel i beskatningen af aktiegevinster og -udbytter fjernes med lovforslaget, idet udbytter af skattefri porteføljeaktier bliver skattefri for danske selskaber med virkning fra 1. januar 2025. For fremtiden skal der heller indeholdes kildeskat i udbytter af skattefri porteføljeaktier, der modtages af danske selskaber.
Skattefriheden gælder for udbytter af skattefri porteføljeaktier i både danske og udenlandske selskaber. Skattefriheden omfatter dog ikke udbytte fra næringsaktier og aktier i investeringsselskaber.
Skattefriheden er desuden betinget af, at der ikke har været givet fradrag for udbytteudlodningen. Det er ligeledes et krav for skattefriheden, at udbyttemodtageren er den retmæssige ejer af udbytteudlodningen.
Skattefriheden for udbytter af skattefri porteføljeaktier gælder som udgangspunkt også for udenlandske selskaber, der modtager udbytter fra danske selskaber, hvis de er hjemmehørende i et land, der udveksler oplysninger med de danske skattemyndigheder. Der skal dog fortsat indeholdes kildeskat med 27 %, som efterfølgende må tilbagesøges. Det udenlandske selskab må ikke have bestemmende indflydelse over det danske selskab, medmindre det er hjemmehørende i et EU-land eller i et EØS-land, der har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.
Et udenlandsk selskab kan særligt have bestemmende indflydelse over et dansk selskab, selvom de ejer mindre end 10 % af aktierne, hvis det har en stemmetung aktieklasse eller, hvis det udøver fælles bestemmende indflydelse sammen med andre selskabsaktionærer.
Ny betingelse for skattefrihed for udbytter af datter- og koncernselskabsaktier
Danske moderselskaber er normalt skattefri af udbytter fra danske og udenlandske selskaber, hvor der er en ejerandel på mindst 10% (datterselskabsaktier). Det samme er tilfældet for udbytter fra aktier i koncernforbundne selskaber (koncernselskabsaktier).
Med lovforslaget gælder skattefriheden kun, hvis moderselskabet mv. er retmæssig ejer af udbytterne. Moderselskabet vil normalt blive anset for at være retmæssig ejer, hvis det beholder udbyttet, eller hvis det videreudlodder udbyttet, men den ultimative ejer ikke opnår en dansk skattemæssig fordel ved at oppebære udbyttet gennem moderselskabet. Hvis fx en udenlandsk aktionær opnår en lavere dansk beskatning ved at modtage et udbytte gennem moderselskabet frem for direkte fra det underliggende datterselskab, vil moderselskabet som udgangspunkt ikke blive anset for at være retmæssig ejer, hvorved det skal beskattes af udbyttet.
Forhøjelse af grundbeløbet for 27 % aktieskat
Fysiske personer beskattes med 27 % af aktieindkomst op til 63.100 kr. (2025-beløb) og det dobbelte for ægtefæller. Ifølge lovforslaget forhøjes beløbsgrænsen til 83.100 kr. (2025-beløb) og det dobbelte for ægtefæller med virkning fra indkomståret 2025. Aktieindkomst over beløbsgrænsen beskattes med 42 %.
Forhøjelse af grundbeløbet for underskudsudnyttelse
Selskaber kan fuldt ud udnytte skattemæssige underskud fra tidligere indkomstår med op til 9.825.000 kr. (2025-beløb). Overskydende underskud kan kun nedbringe den skattepligtige indkomst med 60%. Ifølge forslaget hæves grundbeløbet til 20.829.000 kr. (2025-beløb).
Forslaget har virkning fra indkomståret 2025.
Forhøjelse af indskudsloftet på aktiesparekontoen
For indkomståret 2025 vil indskudsloftet blive forhøjet fra 142.500 kr. til 166.200 kr. Dette sker med henblik på at gøre det endnu mere attraktivt for personer at anvende aktiesparekontoen til opsparing, hvilket skaber stærkere incitamenter for privatpersoner til at opspare i aktier og aktiebaserede investeringsbeviser til gavn for virksomhederne.
Forhøjelse af loftet for skattekredit
Selskaber og personer kan få udbetalt skatteværdien af underskud, der stammer fra udgifter, der straksafskrives som forsøgs- og forskningsudgifter. Der kan højst udbetales skatteværdien af 25 mio. kr. pr. indkomstår. Ifølge lovforslaget forhøjes loftet for udbetaling af skatteværdien til 35 mio. kr.
Forslaget har virkning fra indkomståret 2027.
Adgang til realisationsbeskatning for børsnoteringer
Selskaber beskattes af gevinst og tab på børsnoterede porteføljeaktier efter lagerprincippet, hvorved indkomstårets urealiserede gevinster og tab medregnes til den skattepligtige indkomst, uanset at aktierne ikke er afstået. Dette kan navnlig være en ulempe for iværksættere, som har børsnoteret deres selskab, og som ejer mindre end 10 % af det børsnoterede selskab gennem et holdingselskab. I sådanne situationer vil der ofte være aftalt en lock-up periode, hvor aktierne i det børsnoterede selskab ikke må sælges. Holdingselskabet kan derfor havne i den situation, at der opstår en skattegæld, som det ikke har likviditet til at betale.
