Ting du skal være opmærksom på ved lån imellem familiemedlemmer

Privat gældsfinansiering mellem familiemedlemmer kan være en stor fordel for låntager.

Opsummering:

• Formueoverførsler kan få både skatte-, afgiftsmæssige og arveretlige konsekvenser.
• For lån ydet inden for et snævert interessefællesskab skal der foreligge sikker og objektiv dokumentation.
• Det anbefales, at parterne udsteder et dateret og underskrevet gældsbrev, der klart definerer vilkårene for det pågældende lån. 

Mange familier handler af og til aktiver internt fx i forbindelse med generationsskifte af fast ejendom, selskaber, virksomheder m.v. I de nævnte transaktioner, vil finansieringen ofte ske ved hel eller delvis udstedelse af et lån fra overdrager til erhverver.

Familielån uden sammenhæng til transaktioner, er dog også særdeles udbredt, herunder som et alternativ til et arveforskud. Artiklen belyser de forhold, man i den forbindelse bør være opmærksom på, når der er blevet givet et lån fra et familiemedlem til et andet.

Lån eller gave

Privat gældsfinansiering mellem familiemedlemmer er ofte en stor fordel for låntager, blandt andet fordi en kreditvurdering ikke er nødvendig, lånet kan etableres uden en fast afdragsprofil og uden forrentning. Dernæst vil långiver have mulighed for, i det omfang parterne er omfattet af gaveafgiftskredsen i boafgiftslovens § 22, indirekte at hjælpe låntager til en løbende nedskrivning af gælden, ved spontant at forære låntager gaver under den gaveafgiftsfrie beløbsgrænse hvert år. Den afgiftsfrie beløbsgrænse er 74.100 kr. (2024-niveau).

Formueoverførsler som de nævnte, kan imidlertid få skatte- og afgiftsmæssige, men ligeledes arveretlige konsekvenser. Det er i særdeleshed tilfældet, hvis der opstår tvivl om, hvorvidt overførslen er et lån – eller om den i stedet udgør en gave.

Rent afgiftsmæssigt, skal gaver modsat lån – afgiftsberigtiges, hvis gavebeløbet er højere end den afgiftsfrie beløbsgrænse. Derudover kan den manglende betaling af gaveafgift pålægges månedlig rente, hvis betaling sker for sent. Hvis gaven er givet mellem personer uden for kredsen i boafgiftslovens § 22 (fx en overførsel til nevøer/niecer/søskende, vil modtager efter nugældende regler i stedet skulle indkomstbeskattes af det fulde beløb. For sen betaling vil ligeledes udløse rentetillæg via modtagers årsopgørelse. Forrentningen kan i begge tilfælde, ende med at blive særdeles væsentlig, da omkvalificering af lån til gave sjældent sker umiddelbart efter at lånet er udstedt, men derimod ofte mange år efter lånets udstedelse.

Arveretligt kan det give anledning til stor uenighed hvis én ud af flere arvinger har fået overført et stort kontantbeløb. Hvis der er tale om et lån, vil boet have et tilgodehavende, som de øvrige arvinger som udgangspunkt skal have andel i. Omvendt har modtager/låntager interesse i, at overførslen betragtes som en gave, da vedkommende således ikke, (medmindre der måtte blive tale om en dødslejegave), skal indbetale beløbet til dødsboet.

Risiko for omkvalificering

Skattemyndighederne har som udgangspunkt en interesse i at kvalificere formueoverførsler som gaver, henset til den øgede skattebyrde. Selvom der fra skattemyndighedernes side ikke stilles krav om skriftlighed, er det væsentligt for parterne at sikre sig, at de kan dokumentere, at et eventuelt lån, rent faktisk er et lån. Dette gøres typisk ved udstedelsen af et skriftligt gældsbrev, der evt. kan suppleres ved tinglysning af et pant, benævnelse af lånet i långivers og/eller låntagers testamente m.v. 

Efter nyeste domstolspraksis skal der, for lån ydet inden for et snævert interessefællesskab, foreligge sikker og objektiv dokumentation for, at der er tale om et lån, hvis dette ønskes anerkendt af myndighederne. Det anbefales således altid, at parterne udsteder et dateret og underskrevet gældsbrev, der klart definerer vilkårene for det pågældende lån.

Ovennævnte betragtning kan også give anledning for långivere til at overveje en hel eller delvis eftergivelse af familiegæld i den sidste tid. Det kan netop ikke afvises, at den herved sparede dødsboskat og boafgift, sagtens kan opveje den gaveafgift eller indkomstskat en gældseftergivelse typisk medfører. Dette kan særligt have relevans, hvis långiver måtte ende i en tilstand, hvor vedkommende ikke selv vil få den store nytte af en tilbagebetaling fx som følge af psykisk og mental svækkelse. Med henblik på denne situation er det relevant at sørge for oprettelse af en fremtidsfuldmagt, som giver ens nære mulighed for at foretage økonomiske dispositioner for én, herunder fx foretage hele eller delvise gældseftergivelser eller overdragelse af gaver til nedskrivning af gælden til låntager. Oprettelse af fremtidsfuldmagten kan kun ske så længe långiver er i stand til at handle fornuftsmæssigt.

Ved lån mellem søskende bør der dog udvises ekstra varsomhed ved gældseftergivelse, idet søskende efter nugældende regler indkomstbeskattes af gaver. Herudover kan de ved arv for nuværende ”nøjes” med en boafgift på 36,25 %, indtil 2027, hvor boafgiften dog nedsættes til 15 %.

Forældelse

En ofte overset problemstilling ved familielån er risikoen ved forældelse. Udgangspunktet er, at almindelige familielån forældes efter 3 år. Hvis der er udstedt et gældsbrev for lånet, vil forældelsesfristen dog være 10 år. Alle familiegældsbreve forældes således efter 10 år, hvis ikke der er blevet afdraget på gælden undervejs eller låntager ikke, inden udløbet af de 10 år, har anerkendt gælden på ny.

Det betyder i praksis, at långiver har fortabt sin ret til at inddrive gælden, og at låntager omvendt set ikke længere skylder noget. Det kan virke fristende at lade et familielån forælde, men beslutningen kan være forbundet med større skatte- og afgiftsmæssige udfordringer. Forældelsen (eftergivelsen) vil, afhængigt af låntagers betalingsevne, blive betragtet som en gave, der skal svares enten gaveafgift eller indkomstskat af.  Eftergivelse uden skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser kan alene ske hvis låntager kan bevise at han/hun reelt er ude af stand til at betale gælden. Opgivelse af gælden må netop ikke være frivillig for långiver.

Det er i denne forbindelse ikke tilstrækkeligt, at låntager kan bevise at vedkommende ingen penge har i banken, hvis der i øvrigt er friværdi i fx bil, båd, fast ejendom eller lignende. 

Hvis ikke der er blevet afdraget på gælden (herunder ved at bruge gavebeløb til afdraget), er det derfor væsentligt, at låntager og långiver med maksimalt 10 års mellemrum, sikrer sig at låntager skriftligt anerkender fortsat at skylde beløbet. Dette vil genstarte den 10-årige periode, og eliminere de ovenfor nævnte skatte- og afgiftsmæssige risici.
 

Har du brug for hjælp?
Hos EY bistår vi gerne med rådgivning omkring oprettelse af familielån samt udarbejdelse af gældsbreve.

Kontakt: Majbritt Davidsen, tlf. 2529 6410, Nete B. Tinning, tlf. 5388 7735 eller Lærke A. Lei, tlf. 2529 6150